Ny undersøgelse: Danskernes forbedrede madspilds- og affaldsvaner har bidt sig fast

Affaldsforebyggelse er lig med god samvittighed. Genbrug og mindre madspild ligger højt på listen over danskerens personlig indsats - og tendensen kan vise sig at fortsætte, når vi igen får flere penge mellem hænderne. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring i forbindelse med den nye oplysningskampagne ”Stop Affald”.

Analyse Danmark har i anledningen sponsoreret en undersøgelse om danskernes affaldsvaner og madspildsadfærd samt ydet metodisk rådgivning – 1.000 mennesker er blevet spurgt i undersøgelsen. Af analysen fremgår, at danskerne primært forbinder tre handlinger med affaldsforebyggelse: at give tingene videre til genbrug (56%), at undgå madspild (47%) og at genbruge emballage (38%).

Når danskerne skal sætte forskellige udsagn på affaldsforebyggelse, kalder 78% det for ”vigtigt”, og 76% bruger ordene ”god samvittighed”. Men også ordene ”tidskrævende” og ”besværligt” nævnes af hhv. 21 og 17%.

Vi tager selv ansvar
44% af danskerne peger på, at ansvaret for at begrænse den samlede mængde affald, ligger hos dem selv. På 2. pladsen for dette ansvar peger analysen på producenterne/industrien. De ældste borgere i analysen påtager sig mest ansvar, mens de 50-59-årige påtager sig mindst ansvar.

Når det gælder viden om affaldsproduktionen i Danmark, svarer næsten halvdelen af danskerne rigtigt og angiver, at danskerne i gennemsnit producerer 802 kg affald per indbygger om året. Til gengæld halter viden om madspild lidt: 50% skønner, at madspild koster samfundet 85 mio. kr. om året, mens det rigtige tal er en del højere – nemlig 16 mia. kr. om året – som en tredjedel i analysen peger på.

Næsen 2/3 af danskerne afholder sig fra at kaste affald i naturen og på gaden. 73% har ikke gjort det inden for det seneste halve år, 22% gør det meget sjældent – og kun en lille andel af respondenterne (0,8%) gør det ofte. Mænd ser ud til at have større tilbøjelighed til at kaste affald i naturen og på gaden end kvinder.

Penge er den største gulerod
Mindre madspild udgør en økonomisk gulerod, fordi det er lig med flere penge. 40% vil begrænse det daglige madspild, hvis de tydeligt kunne se en økonomisk besparelse derved. Især kvinder ser i analysen en økonomisk besparelse ved at mindske madspildet - de 60-75-årige mener derimod, at de ikke kan begrænse deres madspild yderligere.

Danskerne er ikke trætte af kampagner for affaldsforebyggelse - endnu. Og dog. Udsagn som ”relevante” (51%), ”tankevækkende” (43%) og ”informative” (37%) bliver forbundet med kampagner for affaldsforebyggelse – dog efterfulgt af ”løftet pegefinger” (26%) og ”moraliserende” (21%). Mænd er generelt mindre begejstrede end kvinder for kampagner for affaldsforebyggelse.

Dog tyder noget på, at kampagner for affaldsforebyggelse og adfærdsændring er ved at få tag i befolkningen. Når lavkonjunkturen vender, og danskerne får flere penge til rådighed, forventer 71% ikke, at dette vil betyde en stigning i deres mængde af madspild og affald.

Mænd og unge de største syndere
Danskerne er naturligvis ikke fejlfrie i deres håndtering af affaldsforebyggelse. 60% svarer, at de ikke har smidt genanvendelige ting ud sammen med deres almindelige/ikke-genanvendelige affald inden for den seneste måned, mens andre indrømmer, at de har smidt glasflasker (16%), pap (15%), aviser (14%) og jern og metal (10%) ud sammen med deres almindelige/ikke-genanvendelige affald. Mænd og unge ser ud til at være større syndere end kvinder og de ældste.

”Denne nye viden på området er spændende,” siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og initiativtageren til kampagnen. ”Det er positivt, at danskerne ikke agter at smide større affaldsmændger ud, når krisen slutter, og de atter får flere penge mellem hænderne. Det tyder på en adfærdsændring.”

Affaldsformidler Tue Jepsen fra AVV Hjørring er medafsender på kampagnen. Han finder analysen interessant: ”Vi nu igangsat kampagnen Stop Affald, som på en konstruktiv måde og uden løftede pegefingre skal inspirere til større adfærdsændring og handling.”

Partner og medejer William Kolding fra analyseinstituttet Analyse Danmark tilføjer: ”Projektet er sympatisk og vigtigt, hvorfor vi valgte at støtte det gode initiativ”.

Se kampagnefilmen og hjemmesiden her: http://www.stopaffald.dk

Link til undersøgelsen:
http://www.analysedanmark.dk/Undersogelse-om-madspild-og-affald

Enhver offentliggørelse af resultater, der stammer fra denne undersøgelse, skal være anført følgende kildeangivelse: ”Kilde: Analyse Danmark for Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring”.

Stop Affald er en frivillig oplysningskampagne iværksat af Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring. Af hjertet tak til alle seje frivillige og sponsorer, som har gjort denne kampagne muligt:

Majken, Jeppe og Laura, Klaus Lauritsen fra EUC Nord og hans to filmelever, Kaj Styrishave, Steen Madsen, Dorte M. Nielsen og Karla, Morten S. Henriksen, Torben Nørgaard, Lene Høg, Thomas Thomsen, Randi Møgelmose, Jonny Engelbrecht Nielsen, Lisbeth Sanderhoff, Komponist Gustav Niepoort, Vacuum-Saver.dk, Analyse Danmark, Fotograf Axel Søgaard, Danmarks Radio OBS

Faktaboks:

Danskerne om affaldsforebyggelse:
De tre typer adfærd, som danskerne mest forbinder med affaldsforebyggelse, er: at give tingene videre til genbrug (56,3%), at undgå madspild (47,4%) og at genbruge emballage (38,3%). Tiltag såsom at købe kvalitet skraber bunden, når det gælder tiltag, der associeres med affaldsforebyggelse, og er helt nede på 8,4%. Jyderne hælder lidt mere til tiltag såsom at undgå madspild, hvorimod sjællænderne er mest for tiltag såsom at give tingene til genbrug. Danskerne forbinder forskellige ting med affaldsforebyggelse, og udsagn som ”vigtigt” (77,6%) og ”god samvittighed” (75,8%) ligger som de to øverste. Desværre er disse direkte efterfulgt af ”tidskrævende” (21,4%) og ”besværligt” (17,1%). Især de yngre respondenter (18-29 og 30-39 år), og folk som bor i Hovedstaden finder affaldsforebyggelse tidskrævende og besværligt.

Danskerne om ansvarsbevisthed:
Danskerne peger først på sig selv som dem, der bærer det største ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark (43,6%). Dernæst peger danskerne på producenterne/industrien (36,9%), mens detailhandlen kun får lidt af skylden (5,6%). De ældste respondenter (60-74 år) påtager sig mest ansvar, mens den lidt yngre gruppe ved siden af (50-59 år) påtager sig mindst af ansvaret.

Danskerne om affaldsproduktionen i Danmark:
Når det gælder viden om affaldsproduktionen i Danmark, svarer næsten halvdelen af danskerne rigtigt (47%) og angiver, at danskerne i gennemsnit producerer 802 kilo affald per indbygger om året.

Danskerne om viden om madspild:
50% peger på, at madspild skønnes at koste samfundet 85 mio. kr. om året, mens det rigtige tal er noget højere - nemlig 16 mia. kr. om året, som 34,1% peger på. Ældre respondenter (60-74 år), folk fra Hovedstaden og folk med lang videregående uddannelse ser ud til at have størst viden på området.

Danskerne om at kaste affald i naturen:
Næsen to tredjedele af danskerne afholder sig fra at kaste affald i naturen og på gaden. 72,7% har ikke gjort det inden for det seneste halve år, 22,3% gør det meget sjældent – og kun en lille andel af respondenterne (0,8%) gør det ofte. Mænd ser ud til at have større tilbøjelighed til at kaste affald i naturen og på gaden, end kvinder. Folk fra Nordjylland og yngre folk med mellemlang videregående uddannelse har også større tendens til at grisse.

Danskerne om madspild:
Mindre madspild er lig med flere penge – og det er derfor en vigtig økonomisk gulerod. 39,7% vil begrænse deres daglige madspild, hvis de tydeligt kunne se en personlig økonomisk besparelse ved det. Især kvinder ser en økonomisk besparelse ved at mindske madspildet samt de yngre respondenter (18-29 år), folk bosat i Region Midtjylland og folk med kort videregående uddannelse. Folk i alderen 60-75 år hører blandt dem, som svarer, at de ikke kan begrænse deres madspild yderligere.

Danskerne om kampagner for affaldsforebyggelse:
Udsagn som ”relevante” (51,1%), ”tankevækkende” (43,1%) og ”informative” (37,3%) bliver forbundet med kampagner for affaldsforebyggelse, dog efterfulgt af ”løftet pegefinger” (25,8%) og ”moraliserende” (20,6%). Noget tyder på, at kampagner for affaldsforebyggelse i fremtiden skal gribes anderledes an. Mænd har tendens til at være mindre begejstrede for kampagner for affaldsforebyggelse, end kvinder. Samtidig er yngre respondenter (18-29 år) og folk bosat i Region Sjælland mere negative. De danskere med de lavest gennemførte uddannelser anser i højere grad end andre grupper kampagner for affaldsforebyggelse for at være relevante.

Danskerne om adfærdsændring:
Når lavkonjunkturen vender, og hvis danskerne får flere penge til rådighed, forventer 71,4% ikke, at dette vil betyde en stigning i deres mængde af madspild og affald. Især de ældste respondenter (60-74 år) samt folk med lang videregående uddannelse forventer, at deres adfærd vil være uændret.

Danskerne om affaldssortering:
59,7% svarer nej til at have smidt genanvendelige ting ud sammen med deres almindelige/ikke-genanvendelige affald inden for den seneste måned, mens andre indrømmer, at de har smidt glasflasker (16%), pap (15%), aviser (13,8%) og jern og metal (10,1%) ud sammen med deres almindelige/ikke-genanvendelige affald. Mænd ser ud til at være større syndere end kvinder. De unge (18-29 år) sjusker en del mere, end de ældste (60-74 år). Folk bosat i Region Hovedstaden og unge med almengymnasial uddannelse halter også bagud i forhold til affaldssortering.

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført via Analyse Danmarks online-panel, DK-Panelet. Undersøgelsen er gennemført i perioden 4/12/2012 – 14/12/2012 og 1.000 respondenter i alderen 18-74 år har deltaget. Stikprøven er udtrukket tilfældigt stratificeret på køn, alder og geografi samt uddannelse, så den afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre. Data er vægtet på køn, alder, geografi samt højeste gennemførte uddannelse i hht. Danmarks Statistiks fordelinger.
 

Emneord: Madspild, Stop spild af mad, Selina Juul

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 01.08.18 Bæredygtighed
    Danmarks bevægelse mod madspild fylder 10 år

    Det er frivillige organisationer og foreninger, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark, viser en ny undersøgelse af KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad - Danmarks største bevægelse mod madspild, som fylder 10 år.

  • 18.04.18 Bæredygtighed
    Danskernes madspild er faldet

    Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser forbedring i madspildet hos danskerne. Samtidig er danskerne blevet ganske opmærksomme på udfordringen, viser rapport fra Aarhus Universitet udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Madspildet hos husholdningerne i 2017 er 14.000 tons lavere end i 2011.

  • 03.11.16
    13 nye idéer skal mindske Danmarks madspild

    Miljø- og Fødevareministeriet uddeler 5,6 mio. kroner til 13 nye projekter, der skal være med til at mindske danskernes madspild i alle led fra jord til bord.

  • 24.04.15 Bæredygtighed
    Madspild på skoleskemaet

    Kampen mod madspild rykker nu ind i undervisningen på landets skoler. Miljøministeriet har støttet et nyt undervisningsmateriale, der skal lære eleverne, hvordan de kan undgå madspild.

  • 28.11.14 Bæredygtighed
    Nyt partnerskab skal bane vej for mindre madspild

    Miljøminister Kirsten Brosbøl lancerer nu et partnerskab med landbruget, industrien, detailhandlen, storkøkkener og forbrugerorganisationer for at fjerne barrierer i kampen mod madspild.