Nyt EU-budget skærer på regionalstøtten

Region Sjælland bliver ramt af besparelser på EU’s budgetramme for 2014-2020. Region Sjælland vil fortsat fra 2014 til 2020 få del i EU’s regionalstøtte, som kan gå til udvikling af regionens styrker og uddannelsesniveau. Men støtten mindskes. 

Det står klart, efter EU’s stats- og regeringschefer fredag eftermiddag vedtog en ny budgetramme for 2014-2020 på omtrent 7500 milliarder kroner. I forhold til det nuværende EU-budget er det et sparebudget, og det går blandt andet ud over støtten til regionerne.

”Det er rart, at der nu er en afklaring. Det giver en ro i vores arbejde, så vi kan se fremad. Det er så ærgerligt, at der er en nedskæring, men vi håber, at det bliver i en størrelsesorden, vi kan håndtere,” siger Steen Bach Nielsen, formand for Region Sjælland.

Det præcise beløb til de enkelte regioner mangler fortsat at blive beregnet og fastlagt. Der er dog på nuværende tidspunkt et sikkerhedsnet, der sikrer Region Sjælland mindst 60 procent af det nuværende beløb. I dag modtager Region Sjælland 72 millioner kroner om året. Fremover er der altså mindst 43,2 millioner kroner årligt til regionen. Beløbet kan være større.

”Vækstmidlerne er vigtige for, at vi kan udvikle Region Sjællands styrker, hvor vi blandt andet har en vision om at være kendt som Europas grønne region i 2020 og øge uddannelsesniveauet,” siger Steen Bach Nielsen.

Til gengæld ser det ud til, at støtten til samarbejde med organisationer og myndigheder i eksempelvis Norddtyskland og Sydsverige, den såkaldte Interreg-støtte, bliver fastholdt på nuværende niveau. I Region Sjælland bruges denne støtte blandt andet til at styrke samarbejdet med Lübeck og andre dele af Nordtyskland for at øge samarbejdet over Femern Bælt.

Reelle beløb til regionaludvikling er mere end dobbelt så stort

Det reelle beløb, som Region Sjælland og Vækstforum Sjælland afsætter til eksempelvis udvikling af grønne energivirksomheder, forskningsklynger og efteruddannelse af medarbejdere i virksomheder, er reelt mere end dobbelt så stort som de nuværende 72 millioner kroner.

Det skyldes, at EU kræver, at der er mindst 50 procents lokal medfinansiering. Medfinansieringen kommer fra eksempelvis Region Sjælland, virksomheder, staten, kommuner og andre partnere i projekterne.

Truslen var ingen støtte
Steen Bach Nielsen glæder sig over, at de rige regioner fortsat får del i EU’s regionalmidler, selv om en række sparelande, blandt andet Sverige, Holland og Storbritannien og til dels Danmark, havde ønsket at afskaffe eller kraftigt nedskære for at fokusere støtten på de fattigste regioner.

”Vi har arbejdet på at bevare regionalstøtten til også de udviklede regioner i Europa, for vi mener, at vi også har et ansvar for at bidrage til at føre EU’s vækststrategi ud i livet,” siger Steen Bach Nielsen.

Han henviser til strategien Europa 2020, der blandt andet sætter mål for, at EU skal øge forskningen, uddannelsesniveauet og føre flere europæere ud af fattigdom.

Steen Bach Nielsen i Bruxelles
Steen Bach Nielsen var allerede for to og et halvt år siden, i oktober 2010, i Bruxelles, for at få fokus på de udviklede regioners rolle i udviklingen af Europa – og behovet for penge til udvikling. Dengang gik han sammen med regionsrådsformænd fra hele Europa i fanemarch mod EU-Kommissionen for at få dem til at de veludviklede regioner med i deres forslag til den nye budgetramme. Det lykkedes.

For knap et år siden, i marts 2012, var Steen Bach Nielsen igen i Bruxelles sammen med Carl Holst, regionsrådsformand for Region Syddanmark, i Bruxelles for at mødes med tre EU-kommissærer, hvor de igen lagde vægt på regionaludviklingsmidlernes betydning.

Samtidig har han sammen med kollegerne i Danske Regioner lagt pres på den danske regering for at mindske besparelsen på regionaludvikling.

Klik her for at få OVERBLIK OVER DEN NYE BUDGETRAMME.

Fakta om EU’s budgetramme for 2014-2020
Budgetrammen (MFF) bliver, hvis EU-Parlamentet stemmer ja til topmødets resultat, på cirka en milliard euro, svarende til cirka 7500 milliarder kroner. Pengene fordeles på en række områder.

De største ændringer er:
- Landbrugsstøtten beskæres. Støtten går i dag primært til de rigeste lande, men i det nye budget overføres midler til fattigere landmænd i Østeuropa.
- Regionalstøtten beskæres - mest hos de rigeste regioner. De grænseoverskridende Interreg-programmer beholder niveau.
- Forskningsstøtten øges. Også støtten til innovation, eksempelvis til grøn omstilling, øges også. Disse programmer får i alt 263 milliarder kroner ekstra over de næste syv år.
- Støtten til infrastruktur øges. Både infrastruktur og energi øges, om end mindre end EU-Kommissionen havde foreslået. Der bliver desuden 7,5 milliarder til ikt-infrastruktur.
- EU skærer også en smule på budgetposterne administration, udviklingsstøtte, udenrigspolitik samt sikkerhed og borgerskab.

Forslag til regionalmidler i 2014-2020
EU-Kommissionen sendte i efteråret et oplæg til, hvordan de danske regioner skal bruge EU’s regionalstøtte i 2014-2020. Det præcise program mangler at blive forhandlet på plads mellem EU-Kommissionen, regeringen og med inddragelse af regioner og kommuner.

EU-Kommissionens oplæg indeholdt tre hovedpunkter til støtteprioriteter:

Produktivitet og konkurrenceevne skal forbedres gennem innovation og udvikling af virksomheder
- Rammebetingelserne for at skabe vækst skal forbedres og det samme skal vækstbetingelserne for SMV’er.
- Styrker og potentialer for forskning og innovation skal udnyttes.
- Styrkelse af rammebetingelser for klyngeudvikling og vidensoverførsel.

Udvikling af arbejdsstyrken gennem inklusion og tilpasning af færdigheder
- Promovering af selvansættelser, entreprenørskab og virksomhedsudvikling.
- Øge arbejdsudbuddet ved at inkludere personer med svag tilknytning til at arbejdsmarkedet.
- Forbedring af uddannelserne og udviklingen af færdigheder for at imødekomme efterspørgslen hos virksomheder, især hos små og mellemstore virksomheder.

Styrke indsats for miljøbeskyttelse og afbødning af klimaforandringer
- Promovering af lav-CO2-økonomien og styrke udviklingen og brugen af vedvarende energi samt øget energieffektivitet.
- Styrke beskyttelsen af miljøet samt styringen af naturressourcer.

Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer