Hvad betyder en ”fælles fysisk plan- og udviklingsstruktur” for væksten på Fyn?
'I den globale konkurrence kan vi som kommuner ikke klare os selv. Vi er nødt til at samarbejde som nabokommuner for at tiltrække arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer. Vi er med andre ord nødt til at samarbejde om at sætte en fælles struktur på udviklingen', siger projektleder for Fynsprojektet Charlotte Lorentzen.
Hun henviser til, at globaliseringen har vist, at de regioner, der har opnået størst vækst gennem de senere år, er regioner, hvor der er en høj grad af bysamarbejder.
Enighed, politisk ejerskab og fælles prioriteringer på tværs af kommunegrænserne er redskaberne, der skal hjælpe positiv vækst og udvikling bedst muligt på vej på Fyn.
Samarbejdet skal også gøre det nemmere at trænge igennem med en fynsk dagsorden på den nationale scene. Fynsprojektets formål er at skærpe Fyns profil i forhold til de øvrige danske storbyområder, så Fyn kan markere sig skarpere i national sammenhæng og bringe udviklingen på linie med Aarhus og København. Fynsprojektet skal med andre ord skabe et fælles grundlag for at fremme de særlige fynske vækstpotentialer, så de enkelte kommuners styrkepositioner sættes positivt i spil.
'Fynsprojektet skal være med til at skabe den overordnede ramme for det liv, der skal leves på Fyn. Men projektet står ikke alene. Det skal ses i sammenhæng med andre fælles tiltag, f.eks. Udvikling Fyns arbejde med erhvervsudvikling og turisme på Fyn', siger projektejer og stadsdirektør Jørgens Clausen.
En fælles fynsk vækstdagsorden vil ligeledes give et stærkt udgangspunkt for en dialog med staten og private investorer om at understøtte udviklingen gennem investeringer på Fyn.
Fakta om Fynsprojektet:
Projektperiode april 2011-december 2012
Samarbejdsparter: Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune, Langeland Kommune, Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Kerteminde Kommune, Odense Kommune, Nordfyns Kommune, Region Syddanmark og Miljøministeriet.
