På landsplan kan der ikke dokumenteres en markant ulighed i fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage elever på henholdsvis folke- og privatskoler. Det er resultatet af en ny undersøgelse fra AKF, som dog også viser, at mønsteret ikke gør sig gældende i alle kommuner. København og Frederiksberg topper statistikkerne for antallet af elever, der går i privatskole med ca. 26 % mod 14 % på landsplan.
Mindre forskel end forventet
Privatskoler beskyldes traditionelt for ikke at leve op til det sociale ansvar, der forventes af en overvejende offentligt finansieret institution, fordi de optager de dygtigste og mest ressourcestærke elever og overlader de tungeste elever til fol-keskolen. AKF har undersøgt problematikken i projektet ”Privatskolerne og det sociale ansvar”, der omfatter data om alle danske elever fra 0. til 10. klasse i skoleåret 2009/10.
Undersøgelsen viser, at der er visse forskelle mellem elevsammensætningen på privat- og folkeskoler. Blandt forældrene på privatskolerne er der typisk et højere uddannelses- og lønniveau, og blandt eleverne er der færre, som har taget medicin for psykiske problemer. Til gengæld er der flere elever på privatskolerne, som hyppigt går til praktiserende eller speciallæger. Men gennemsnitligt er forskellen mellem de to skoleformer så lille, at AKF-forsker Vibeke Tornhøj Christensen, der står bag undersøgelsen, ikke vil kalde den markant.
Mette Wier, direktør i AKF, udtaler:
”Der er overraskende små forskelle mellem private og kommunale skoler, når vi ser på elevernes ressourcemæssige baggrund. Til gengæld er der et stort problem med den høje grad af polarisering i begge typer skoler. Det medvirker til at isolere eller ’ghettoficere’ både indvandrerelever og elever fra indkomstgrupper i begge ender af indkomstskalaen.”
Polarisering i privatskolerne
Privatskolerne viser sig at være mere polariserede end de offentlige grundskoler. Vibeke Tornhøj Christensen uddyber: ”Der er en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor forældre med lange uddannelser og høje lønninger udgør en stor del af den samlede forældregruppe. Men samtidig er der også en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor en væsentlig del af forældrene har kortere uddannelser og lavere indkomster end forældre i folkeskolerne. Disse sammenhænge er tydeligst i København og på Frederiksberg.”
Polariseringsmønsteret gør sig også gældende for privatskolernes andel af elever, der er medicinerede og med en anden etnisk baggrund end dansk. På mere end en fjerdedel af privatskolerne i København er over 75 % indvandrerelever, hvilket kun gælder 8 % af de offentlige skoler. I den anden ende af skalaen har næsten 45 % af de private skoler ingen eller under 10 % elever med indvandrerbaggrund, mens det kun gælder 23 % af de offentlige skoler.
Stor ulighed på Vestegnen
Undersøgelsen har specielt set på syv af Københavns omegnskommuner på Vestegnen, hvor der er en stor forskel i karakterer mellem privatskoler og folke-skoler. Privatskolerne ligger minimum 1,5 højere i karaktergennemsnit end folkeskolerne og har i seks af kommunerne en klar overvægt af elever, hvis forældre har lange uddannelser og høje indkomster. De ressourcestærke elever udgør således en betydelig større andel end på kommunernes offentlige skoler. Ligeledes er der på privatskolerne i de undersøgte Vestegnskommuner en markant lavere andel af elever med indvandrerbaggrund.
Det er dog i 3 af kommunerne, Rødovre, Herlev og Hvidovre, en forholdsvis lille andel af kommunens samlede elevmasse – under 8 % – der går på en privatskole, hvorved problemet i disse kommuner er relativt begrænset. I 3 andre kommuner er det til gengæld en forholdsvis høj andel, mellem 12 og 19 % af eleverne, der går i privatskole. Det drejer sig om Ishøj, Høje-Taastrup og Ballerup.
Mette Wier, direktør i AKF, udtaler:
"Vores undersøgelse viser, at forskellene mellem private skoler og folkeskolen i det store billede er ret lille. Men lokalt kan der sagtens være store udsving, som det fx er tilfældet i visse kommuner på Københavns Vestegn. Det er en udfordring, som der bør være opmærksomhed på at løse fra kommunalt hold.”
Fakta om undersøgelsen
Statistisk grundlag
• Undersøgelsen er gennemført ud fra registeroplysninger om samtlige 659.710 danske elever fra 0. til 10. klassetrin i skoleåret 2009/2010. For eleverne indgår oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbredsoplysninger og medicinforbrug og for forældrene bl.a. oplysninger om job, uddannelse og indkomst.
• 86 % af eleverne i undersøgelsen går i en offentlig grundskole og 14 % i privatskole.
• Data bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, der kobler oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbredsoplysninger og medicinforbrug med oplysninger om forældre i form af bl.a. job, ud-dannelse og indkomst.
Definition af ressourcestyrke
• Barnets ressourcestyrke vurderes typisk ud fra dets forældres karakteristika som indkomst, uddannelsesniveau og etnicitet. AKF har i denne undersøgelse tilføjet et parameter, der skal beskrive barnets egne ressourcer i form af psykisk og fysisk helbred, bl.a. medicinforbrug og lægebesøg. Denne måde at definere en elevs ressourcer vurderes at nuancere undersøgelsens resultater.
