Regeringen bakker op om at samle ingeniøruddannelserne i Århus

Regeringen har i dag indbudt partierne bag globaliseringsaftalen til forhandlinger om Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitets ønske om at fusionere. Bestyrelserne for Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet har i fællesskab foreslået at fusionere, og regeringen støtter ønsket fra de to institutioner.

"En fusion mellem Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet vil skabe et nyt og stærkere ingeniørfagligt miljø, der kan bygge videre på det eksisterende samarbejde mellem de to institutioner. Det betyder højere kvalitet af ingeniøruddannelserne i det midtjyske og matcher erhvervslivets efterspørgsel på ingeniører til gavn for den fortsatte vækst og udvikling af erhvervslivet i regionen og i Danmark," siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

"Det er to stærke uddannelsesinstitutioner i det midtjyske, der sammen har vurderet, at de vil stå stærkere ved at fusionere. Jeg hæfter mig ved, at der er tale om et stærkt fælles ønske fra bestyrelserne for de to institutioner," siger undervisningsminister Tina Nedergaard.

Med en fusion samles alle ingeniørfaglige uddannelser i Århus på Aarhus Universitet, der herefter vil udbyde både diplomingeniøruddannelser, civilingeniøruddannelser og ph.d.er på ingeniørområdet. Formålet med fusionen er at sikre flere og bedre ingeniører i Østjylland ved at styrke sammenhængen mellem ingeniøruddannelser på forskellige niveauer, den tekniske forskning og kontakten til erhvervslivet.

Fusionen bakkes kraftigt op af det midtjyske erhvervsliv og det politiske miljø i Østjylland, fordi flere og bedre ingeniører er nødvendige for den fortsatte erhvervsudvikling i regionen.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: