Regnvand ud af kloakkerne - kloakvand ud af kældrene

Nyt lovforslag giver spildevandsforsyninger mulighed for at finansiere skybrudssikrede veje og udvidelser af vandløb. Det vil få efterspørgslen på grønne løsninger i anlægssektoren til at stige og skabe flere jobs.

Spildvandsforsyninger får nu mulighed for at finansiere langt flere klimatiltag i kommunerne, så oversvømmelser efter skybrud kan forebygges. Der vil for eksempel blive mulighed for at udvide og opstemme vandløb, der løber igennem byer, så regnvandet fra byens tage kan ledes ud i åen, uden at den går over sine breder.

Det sker med et lovforslag om spildevandsforsyningers medfinansiering af kommunale investeringer på klimaområdet, som miljøminister Ida Auken netop har fremsat i folketingssalen.

- Vi skal ikke sidde på hænderne og vente på at vores kældre bliver fyldt med vand efter enorme skybrud, og derfor får spildevandsforsyningerne og kommunerne nu mulighed for at lave helt nye klimatiltag. De kan for eksempel finansiere veje, der leder vandet væk ved hjælp af en hældning på vejen, i stedet for at det ender i kloakken. På den måde får vi sat yderligere gang i klimatilpasningen og skaber flere arbejdspladser i sektoren, siger miljøminister Ida Auken.

Spildevandstaksten skal finansiere de nye tiltag. Det er en del af regeringens og KL's aftale om at investere 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning i 2013.

- Der har længe været et ønske fra spildevandsforsyningerne om at kunne lave mere forebyggende arbejde frem for, at gøre kloakkerne større og større for at de kan rumme regnvandet. Nu får de muligheden for at finansiere nogle af de nye grønne initiativer, som kommunerne kan sætte i gang og som vil gøre vores byer sikrere og spare penge på regningen til kæmpemæssige kloakker, siger Ida Auken.

Med lovforslaget vil spildevandsforsyninger også få mulighed for at finansiere, at der lægges porøs asfalt i stedet for konventionel asfalt, så vandet bedre kan sive ned i undergrunden. 

Miljøministeriet på DenOffentlige.dk Miljøministeriet
Aktivitet: Artikler: 150 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: