Flere danske kommuner tilbyder ikke længere denne mulighed, som kan være afgørende for at blive stoffri. Ifølge mange praktikere er det urealistisk for mange hårdt belastede stofmisbrugere at klare den første overgang til stoffrihed uden miljøafskærmet døgnbehandling. Kommuners fravalg af denne behandlingsform er derfor ensbetydende med at lukke ned for det stoffrie mulighedsperspektiv.
Den skitserede realitet er næppe i tråd med intentionerne bag loven om behandlingsgaranti af år 2003 og den efterfølgende økonomiske indsprøjtning til området stofmisbrugsbehandling. Et af kapitlerne i den ene af de to nye bøger beskriver udviklingen af området efter vedtagelsen af loven om behandlingsgaranti. Det øvrige indhold i bogen er en beskrivelse af baggrunden for den nye behandlingsmodel og en teoretisk udlægning af behandlingen, der defineres som et Inkluderende Terapeutisk Samfund (ITS). Den anden bog beskriver brugen af (læremetoden) coaching i misbrugsbehandling – metoden beskrives her som et primært værktøj i arbejdet med at omsætte begrebet inklusion til praksis.
Som et resultat af kommunernes nedprioritering af stoffri døgnbehandling er det blevet vanskeligt at gennemføre innovative behandlingstiltag i døgnregi.
I så henseende er forfatteren glad for, at den nye behandlingsmodel også er under udvikling i to danske fængsler. Behandlingen sker her på tre afskærmede enheder i hhv. lukket, åbent og halvåbent regi. Ikke desto mindre er det aktuelt at spørge, om det skal være nødvendigt for de hårdt belastede stofmisbrugere at begå kriminalitet for at få den behandling, de behøver i overgangen til stoffrihed?
