Skolebørn viser tegn på mistrivsel

Hvert femte skolebarn har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig uden for eller er presset af skolearbejdet.

Det viser en undersøgelse af psykisk mistrivsel blandt knap 5.000 elever i folkeskolens 5., 7. og 9. klasse, som Statens Institut for Folkesundhed har udført for Sundhedsstyrelsen.

Andelen af børn med et dagligt symptom på mistrivsel er steget fra 1991 til 2010. Blandt 13-årige piger er det en stigning fra 10 til 23 procent, og blandt 13-årige drenge er det en stigning fra 9 til 15 procent.

"Det er bekymrende, at hvert femte barn viser tegn på mistrivsel. Dårlig mental sundhed forringer børnenes muligheder for udvikling og læring, og børn der mistrives har generelt også højere risiko for dårligere sundhed. Derfor er det vigtigt, at forældre, lærere og fagfolk er opmærksomme og reagerer på børn og unge, der udviser tegn på psykisk mistrivsel," siger direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith.

Mistrivsel forringer livsglæde
Undersøgelsen viser også, at der er en klar sammenhæng mellem antal tegn på psykisk mistrivsel og lav tilfredshed med livet. To ud af tre elever med fem eller flere tegn på mistrivsel rapporterer lav tilfredshed med livet Blandt elever med tre tegn på dårlig trivsel er der knap en tredjedel af pigerne og en fjerdedel af drengene, der har lav tilfredshed med livet, mens der blandt elever uden tegn på mistrivsel er betydeligt færre, der rapporterer lav tilfredshed med livet.

"Psykisk mistrivsel er ikke noget man dør af, men mange børn og unge har det elendigt. Det er en alvorlig udvikling og en advarsel til samfundet om, at børn og unge ikke har tilstrækkeligt gode vilkår," siger professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, hovedforfatter bag undersøgelsen.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på data fra Skolebørnsundersøgelsen, som omfatter alle elever i 5., 7. Og 9. klasse i et tilfældigt udsnit af landets skoler. Deltagelsen var 83,6 procent i 2010 svarende til 4.922 elever. Skolebørnsundersøgelsen gennemføres på samme tid hvert fjerde år i Danmark og en lang række lande i Europa og Nordamerika. Det gør det muligt at sammenligne over tid og mellem lande.

Sådan er mistrivsel målt
Undersøgelsen måler i alt 12 indikatorer på psykisk mistrivsel:

* Emotionel mistrivsel: at være ked af det, i dårligt humør, nervøs eller at have svært ved at falde i søvn næsten hver dag eller mere end en gang om ugen.
* Relationel mistrivsel: altid eller for det meste at føle sig udenfor, hjælpeløs, ensom og ikke-accepteret af andre elever.
* Mistrivsel i skolen: ikke at kunne lide at gå i skole, aldrig eller sjældent at føle sig tryg i skolen, at føle sig meget eller noget presset af skolearbejdet.
* Lav livstilfredshed: at svare 0-5 på en skala over livstilfredshed på 1-10.
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: