Små og mellemstore virksomheder er godt med i konkurrencen om de offentlige opgaver

Små og mellemstore virksomheder gør det godt i konkurrencen om de offentlige opgaver. Virksomhederne deltager i konkurrencen om 63 pct. af de opgaver, som det offentlige udbyder.

Det viser en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Analysen stiller skarpt på de barrierer, der kan holde mindre virksomheder fra at være med, når det offentlige sender opgaver i udbud, og indeholder en række anbefalinger, der skal gøre det endnu nemmere for især små og mellemstore virksomheder at deltage i konkurrencen om de offentlige opgaver.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen:

- Det er positivt, at de mindre virksomheder er godt med i konkurrencen om offentlige opgaver. De udgør en meget stor del af de danske virksomheder. Det er vigtigt, at de offentlige udbud også er attraktive for dem, så vi sikrer, at det danske vækstpotentiale bliver udnyttet fuldt ud.

- Det må ikke blive en sovepude, at små og mellemstore virksomheder allerede er godt med i konkurrencen om offentlige opgaver. Der er stadig meget, vi kan gøre for, at det bliver nemmere og billigere at være med.

- Til at starte med vil jeg sætte et arbejde i gang med at videreudvikle vores egen udbudsplatform – udbud.dk, så den bliver endnu bedre at bruge for SMV’er. For eksempel skal det være muligt for det offentlige at markere udbud, der er særligt SMV-venlige, så de er nemme for virksomhederne at finde. Vi vil også udvikle en feedbackfunktion, som virksomhederne kan bruge som talerør til det offentlige. Her kan virksomheder pege på styrker og forbedringspotentiale ved konkrete udbud. Feedbacken kan det offentlige bruge til at forbedre fremtidige udbud.

Emneord: OPS, Udbud, Indkøb
Erhvervs- og Vækstministeriet på DenOffentlige.dk Erhvervs- og Vækstministeriet
Aktivitet: Artikler: 84 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også