Speeddating mellem ledige og studiesteder

Roskilde Kommune og en række af de lokale uddannelser inviterer alle ledige, som står til at miste dagpengene, indenfor. På miniuddannelsesmessen får de et hurtigt og nemt overblik over de lokale muligheder for omskoling og opkvalificering. Ydermere gives et tilbud om personlig støtte.

Formålet med arrangementet er at fortælle de ledige om den nye uddannelsesordning, der giver dem mulighed for at opnå ydelse i et ekstra halvt år, hvis de vælger at tage uddannelse. Roskilde Kommune har inviteret samtlige akutramte ledige, der står til at miste deres dagpenge det næste halve år. Det drejer sig om cirka 400 personer, og forventningen er et stort fremmøde, fordi mange af de berørte mister deres dagpenge allerede i februar.

På mini-uddannelsesmessen kan de ledige besøge forskellige stande og høre om de uddannelsesmuligheder, som findes i Roskilde Kommune.

Formålet er at give viden, ny inspiration og vejledning.
De deltagende studiesteder er: VUC, Handelsskolen, Slagteriskolen, SoSu-uddannelserne, Roskilde Tekniske skole, Juuls køreskole og AOF.

Derudover står Roskilde Kommunes Jobcenter til rådighed på dagen, og det samme gør A-kasserne Krifa, HK, FOA, 3F og ASE. Disse kan som samarbejdspartnere vejlede om eksempelvis den resterende dagpengeperiode og kan bidrage med yderligere information om arbejdsmarkedet.

”Jeg vil opfordre alle de berørte ledige til at benytte sig af denne unikke mulighed. Det kan være en stor hjælp at få de enkelte uddannelser præsenteret face to face, og det kan være helt afgørende den enkeltes jobmulighed at videreuddanne sig eller at få en regulær omskoling,” siger Evan Lynnerup, formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Roskilde Kommune.

Også fokus på de lediges trivsel
Som et lille twist har Jobcentret samtidigt lavet en aftale med Jobvision om at igangsætte en forebyggende indsats overfor de akut-ledige, som risikerer en sygemelding på grund af stress over deres situation.
Firmaet Jobvision har derfor også en stand, hvor de vil fortælle mere deres workshop. Indholdet er en gennemgang af almen økonomi, gode sparefif, hvordan man danner sig overblik over økonomi, og hvor man kan gå hen for mere rådgivning.

”Vi ved, at det kan være utroligt frustrerende at få afslag på afslag og samtidigt opleve, at ens økonomiske situation bliver sværere og sværere. Så nu forsøger vi også at tilbyde nogle redskaber til få lidt mere overskud og nogle nye idéer til, hvordan man måske kan gå i en helt ny retning,” siger Evan Lynnerup.

Praktisk info:
Dato: Tirsdag d. 29. januar.
Sted: Foyeren og auditoriet på Rådhuset kl.10-13.

Program:
10.00 Velkomst ved Evan Lynnerup
10.10 Orientering om ordningen ved en fra a-dagpengeteamet
10.30 Uddannelsesshopping i Foyeren.

Roskilde Kommune på DenOffentlige.dk Roskilde Kommune
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer