Svært at forebygge psykiske skader hos soldater

Svært at forebygge psykiske skader hos soldater

Screening før udsendelsen ser ikke ud til at forebygge, at soldater får psykiske skader af at være udsendt til krigszoner. Det viser en ny rapport fra SFI, der gennemgår eksisterende international forskning.
Screening før udsendelsen ser ikke ud til at forebygge, at soldater får psykiske skader af at være udsendt til krigszoner. Det viser en ny rapport fra SFI, der gennemgår eksisterende international forskning.

Lige nu læser andre

Psykologiske undersøgelser er tilsyneladende ikke nogen effektiv metode til at forebygge, at udsendte soldater får psykiske mén af deres oplevelser. Det viser en ny rapport fra SFI, som gennemgår forskningen på området.

Her viser undersøgelser fra det britiske militær, at screening af soldaterne inden udsendelsen ikke kan bruges til at forudsige, hvem der vil lide psykisk skade af krigsoplevelserne. Formålet med screening er ellers at sortere de psykisk skrøbelige soldater fra, men det virker altså ikke, slår undersøgelserne fast.

Mangler sikker viden
Rapporten viser også, at der mangler sikker viden om, præcis hvor mange, der tager psykisk skade – her når forskellige undersøgelser frem til vidt forskellige tal. De fleste soldater kommer dog hjem med positive indtryk fra deres udsendelse.

Læs også

– Konsekvenserne af udsendelse er jo netop vores fokus, og her kan vi se, at vi skal være forsigtige med at trække på tidligere undersøgelser, fortæller seniorforsker Stephanie Vincent Lyk-Jensen.

Hun leder et stort forskningsprojekt på SFI, der på opdrag fra Soldaterlegatet skal undersøge konsekvenserne af udsendelse for danske soldater. Denne rapport er projektets anden udgivelse. Tredje og fjerde rapport udkommer i 2011.

Læs mere på http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4599&Action=1&NewsId=2800&PID=9206

Læs også

Ads by MGDK