Udbetaling Danmarks strategi for helhedsorienteret kontrol

Når Udbetaling Danmark overtager myndighedsansvaret på de fem sagsområder, følger også ansvaret for at tildele ydelser på et korrekt grundlag – det vil sige ansvaret for at gennemføre helhedsorienteret kontrol og træffe afgørelser.

Udbetaling Danmarks styregruppe er nu klar med strategien for, hvordan Udbetaling Danmark vil udføre opgaverne på dette område i samarbejde med kommunerne.

Fokus tidligt i processen
Strategien beskriver, hvordan Udbetaling Danmark vil have stærkt fokus på helhedsorienteret kontrol allerede fra situationen, hvor borgeren vejledes om at søge om ydelsen.

Udbetaling Danmark vil til enhver tid sikre, at tilkendelse og administration af ydelser sker ifølge lovens bogstav og administrativ praksis. Borgerne skal således kunne regne med, at en ydelse altid tildeles på korrekt retligt grundlag.

Udbetaling Danmark vil også sikre, at borgeren i høj grad forstår hvilke oplysninger, der ligger til grund for tilkendelse af ydelsen – og dermed også hvilke oplysninger, der skal indberettes, hvis borgerens forhold ændrer sig.

Derudover vil Udbetaling Danmark – så hurtigt og effektivt som muligt – sikre stop for udbetaling af ydelser, som borgeren har modtaget på et forkert grundlag og mod bedre vidende. Udbetaling Danmark politianmelder og overlader sager til yderligere efterforskning og/eller retsforfølgelse, hvis der er mistanke om, at borgeren har begået noget strafbart.

Nye muligheder for kontrol
Helt overordnet er Udbetaling Danmarks styrke i forhold til helhedsorienteret kontrol, at Udbetaling Danmark har:
 

Et stort datagrundlag (for hele landet)
Muligheden for at se på tværs af kommuner
En ensartet kvalitetsstandard i arbejdet med alle ydelser og i forhold til alle borgere i landet, herunder faste rutiner omkring dataudtræk og samkøring

Minimering af flere typer fejl
Den helhedsorienterede kontrol i Udbetaling Danmark skal bidrage til den fællesoffentlige indsats for bedre kontrol. Med det menes, at Udbetaling Danmark vil minimere:
 

Fejl hos Udbetaling Danmark, forårsaget af Udbetaling Danmark, fx fejltolkning af en regel
Fejl hos borger, forårsaget af misforståelser eller utilsigtede fejl hos borgeren
Tilbagebetalingssager, som skyldes ond tro hos borgeren.

Tæt samarbejde med kommuner er nødvendigt
Kommunernes styrker ligger i den fysiske borgerkontakt, lokalkendskabet samt deres ansvar for bopælssager efter cpr-loven. Realiseringen af Udbetaling Danmarks mål for helhedsorienteret kontrol kræver derfor et tæt samarbejde med kommunerne.

Dels bliver kommunerne og Udbetaling Danmark forpligtet til at oplyse hinanden om forhold, der vækker undring. Dels skal kommunerne - på Udbetaling Danmarks opfordring - hjælpe med at oplyse sager. Det skal ske ved, at kommunerne fortsat varetager den direkte kontakt med borgerne og andre instanser, fx børnehaver.

Dette tætte samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark skal foregå så smidigt som muligt og med stor opmærksomhed på at undgå dobbeltarbejde. Relevante oplysninger skal så vidt muligt genbruges på tværs af kommuner og Udbetaling Danmark. Det gælder fx oplysninger, der bruges til at afgøre, om en borger er reelt enlig.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor. DenOffentlige.dk har med konstant stigende bruger og læsertal erfaret im...
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: