Vindmølleplan kan give plads til op til 70 nye møller

Haderslev Kommune har besluttet at udarbejde en vindmølleplan som et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter 8 områder spredt over hele kommunen, hvor der er mulighed for at opsætte store vindmøller med en højde fra 120 – 150 meter svarende til møller mellem 2,3 - 3,0 MW.

Danmark har forpligtiget sig til et mål om mere vedvarende energi i år 2020. Målsætningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt på vejen mod et langsigtet mål for uafhængighed af fossile brændsler. De langsigtede mål vil indebære omstilling til vind, biomasse og andre vedvarende energikilder.

Haderslev Kommune vil med denne vindmølleplan bidrage til at gøre Danmark fri for fossile brændsler og samtidig mindske CO2 udledningen betydeligt.

Forud for forslaget har der i 2010 været en debatfase med indkaldelse af forslag og ideer. Debatoplægget indeholdt blandt andet en bruttoliste over 24 mulige vindmølleområder. Der har også været afholdt borgermøde den 25. maj 2011 med stor deltagelse, og der indkom 127 debatindlæg i debatperioden, herunder 5 forslag til nye vindmølleområder.

De indkomne forslag er vurderet på baggrund af politisk udmeldte hensyn til landskab og natur, og også til miljø og naboer er der foretaget en planlægningsmæssig frasorteringsproces, som så har resulteret i de 8 områder, der nu indgår i vindmølleplanen.

Vindmølleplanen giver ikke i sig selv mulighed for at opstille vindmøller, men der kan søges om tilladelse til at opsætte vindmøller efter planen. Såfremt alle 8 nye vindmølleområder realiseres vil der realistisk vurderet blive opsat cirka 70 vindmøller svarende til i alt cirka 170 MW.

Der er allerede i kommunen opsat cirka 60 vindmøller svarende til cirka 70 MW. En del af disse vil blive nedtaget som led i et nyt projekt eller blive opgivet, fordi de ikke er økonomisk rentable.

Forslaget til vindmølleplanen kommer efter Haderslev Byråds behandling i offentlig høring i 8 uger. Herefter gennemgår og vurderer byrådet alle de indkomne hørringssvar, hvorefter indholdet i den endelige vindmølleplan fastlægges.

Der forventes en endelig politisk vedtagelse af vindmølleplanen, som et tillæg til kommuneplanen i slutningen 2012.

Der skal herefter udarbejdes VVM-redegørelse og lokalplan for de enkelte projekter. I den forbindelse indgår endnu en offentlig høring på 8 uger.

Såfremt der opstilles vindmøller vil naboerne blive kompenseret for værditabet.

En typisk vindmølleopsætning på fx 4 stk. 2,3 MW vindmøller udløser et engangsbeløb på ca. 800.000 kr. til initiativer i nærområdet og resten af kommunen. Byrådet vil i processen involvere lokalområderne, til hvordan midlerne kan bruges.

Haderslev Kommune på DenOffentlige.dk Haderslev Kommune
Aktivitet: Artikler: 85 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: