Professor: Offentlige direktørbonusser er virkningsløse

Bonusser til direktører i det offentlige bliver givet uden konsekvens, siger professor i økonomi og ledelse.

Sager om bonusser til direktører i det offentlige, som i eksempelvis Banedanmark, vidner om, at de bliver brugt forkert. 

Det er imod hensigten, vurderer Anders Drejer, der er professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet. 

- I lyset af de seneste sager, ser det ud til, at de tilsyneladende bliver brugt som en slags skjult lønforhøjelse frem for noget, der reelt skaber resultater, siger han.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Tirsdag aften skriver DR Nyheder, at et politisk flertal uden om regeringen kræver en kulegravning af området. 

Læs også: Direktør fik bonus for Sundhedsplatformen: DF kræver redegørelse 

Debatten er blusset op på grund af bonusudbetalinger til seks direktører i Banedanmark og til programdirektøren for it-systemet Sundhedsplatformen.

- Der er meget, der tyder på, at der er nogle offentlige arbejdsgivere, som måske føler, at det er svært at rekruttere folk. 

- Derfor bruger de bonusser til at tiltrække ansøgere, og så har de lovet at give bonussen, selv om arbejdet måske ikke er i orden, siger han.

Seks direktionsmedlemmer i Banedanmark modtog hver en bonus på mellem 100.000 og 125.000 kroner. 

Det gjorde de, selv om firmaet stadig kæmper med at implementere det omstridte signal program. 

Det berettede DR-Nyheder mandag. 

- De er så langt væk fra målet, at det føles som om, at du og jeg skulle tage til Nordpolen og stadigvæk få bonus, selv om vi sidder i Danmark, siger Anders Drejer.

Samtidig kom det frem, at direktøren for Sundhedsplatformen modtog et eftervederlag på 100.000 kroner. Det gjorde hun for at lede det udskældte system.

Ifølge Drejer er meningen med bonussen, at det skal skabe øget incitament for den ansatte til at nå et mål. 

- De bliver brugt på en måde, hvor der ikke er nogen konsekvens. Man får bonussen, om man når målet eller ej. 

- Når man ikke opnår det resultat, som man har lovet at opnå, er det et negativt signal at sende, at man får sin bonus alligevel, siger han.

/ritzau/

Emneord: 210218, Anders Drejer, Offentlig ledelse, Ledelse, Direktørbonus, Velfærdsillusionen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6574

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 21.02.18 Steen Ehlers
    Ad bonusordninger

    Hvis man læser den seriøse litteratur, jeg har kunnet finde om bonusordninger (f.eks. af Israeleren Dan Ariely), så drejer det sig slet ikke om udformningen af bonusordninger. De er uanset udformningen skadelige fordi de altid befinder sig som et forstyrrende element, der forhindrer et entydigt fokus på det den ansatte burde fokusere på - nemlig virksomhedens ve og vel, hvor omstændighederne typisk ændrer sig så hurtigt, at tilretningen af bonusordningen slet ikke kan følge med. Dan Ariely kan i sin undersøgelser af bonusordninger kun finde en eneste situation, hvor det virker pog det er samlebåndsarbejder. Her nedslider ordningerne til gengæld folk.
    Jeg er klar over, at en del arbejdsgivere er nødt til at bruge bonusordningerne til at tiltrække kvalificerede ansøgere, men her burde de melde klart ud, at det er formålet. Det absurde er - som Dan Ariely påviser er - at folk der er underlagt en bonusordning performer dårligere end folk, der ikke er og det gælder vel at mærke i højere grad jo højere de intellektuelle krav er i det givne job.
    Det er klart, at Djøf ikke vil forske i dette emne, da det er Djøfs medlemmer, der især nyder godt af bonusordningerne.
    Men disse ordninger er simpelthen en måde folk, der har job, der kan måles sikrer sig en højere løn end andre ansatte med samme kvalifikationsniveau, men hvis job ikke kan måles. Personligt ville jeg ønske, at der kom et oprør mod disse fra både politikere, aktionærer (som bliver taget ved næsen af bestyrelser og direktioner) og ansatte der har ikke målbare jobfunktioner, fordi sidstnævnte jo reelt bliver forbigået lønmæssigt i forhold til folk, der har målbare jobfunktioner.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også