Professorer vil lave ny bevægelse: Vi skal være verdensmestre i samskabelse

De sidste 10 år har kritikken haglet ned over New Public Management og den dermed forbundne Djøfisering. Forskningen viser, at resultatmåling ofte virker demotiverende på medarbejderne og skævvrider indsatsen. Udlicitering af offentlig service giver faldende gevinster, som nu i mange tilfælde opvejes af omkostningerne ved at lave udbud og kontrollere resultaterne. Sidst men ikke mindst har engelske forskere vist, at New Public Management ikke har kunnet indfri løftet om at levere mere for mindre.

Det kan godt være, at vi samtidig har fået mere styr på de offentlige budgetter, styring efter klare målsætninger, bedre ledelse og mere blik for borgernes behov. Men de manglende og negative virkninger af New Public Management er ikke til at tage fejl af.   Konstruktive alternativer efterlyses Gold kritik af New Public Management kombineret med romaniske drømme om den offentlige sektor fra tiden før moderniseringsbølgen, hvor det offentlige bureaukrati var ved at degenerere til professionsvælde, er dog ikke meget bevendt. Det er på tide at smøre ærmerne op og udvikle nye, konstruktive og bæredygtige alternativer til de sidste 30 års bestræbelse på at få offentlige ledere til at skabe effektiv ressourceudnyttelse ved at drive den offentlige sektor som en privat virksomhed.  Mens Finansministeret de sidste år har satset på at skabe gevinster ved centraliseret stordrift i SKAT, Udbetaling Danmark og Statens Indkøb, så er mange kommuner gået anderledes konstruktivt til opgaven med at udvikle alternativer til New Public Management. Vi er således vidner til en gradvis omstilling af den offentlige sektor fra neden fra at være en bureaukratisk myndighed og en konkurrenceudsat serviceleverandør til at være en arena for samskabelse af offentlige løsninger. Den offentlige sektor er i stigende grad blevet et mødested, hvor politikere, administratorer, frontlinjemedarbejdere, borgere, brugere, civilsamfundsorganisationer og private virksomheder samarbejder om at klare fælles opgaver og løse komplekse samfundsproblemer.    Samskabelse mobiliserer ressourcer gennem tværgående samarbejde Samskabelse supplerer årtiers jagt på effektiv ressourceudnyttelse gennem konkurrenceudsættelse og resultatstyring med et nyt fokus på ressourcemobilisering. Konsolidering og udvikling af velfærdssamfundet forudsætter, at vi bliver bedre til at mobilisere politikernes visionære handlekraft, de offentlige lederes resultatorientering, medarbejdernes faglige viden og kompetencer, borgernes erfaringer og ideer, civilsamfundets engagement og knofedt, samt de private virksomheders entreprenørskab og risikovillighed.

Spørgsmålet er ikke om den offentlige eller private sektor er bedst til at levere velfærd. Spørgsmålet er hvordan offentlige og private aktører kan arbejde sammen og bruge deres forskellige viden og ressourcer til at beskrive de fælles problemer og udfordringer, designe nye og bedre løsninger og gennemføre dem i praksis til gavn for fællesskabet.    Når samskabelse lykkes… Samskabelse giver politikerne vigtigt input i form af viden og nye ideer, som sætter dem i stand til at træde i karakter som politiske ledere. Administratorerne får hjælp til at løse komplekse problemer, som ofte kræver en koordineret indsats mellem mange forskellige parter. Medarbejderne får ny inspiration ved at arbejde sammen med brugere, borgere og frivillige, som desuden også kan aflaste dem, så de får tid til at gøre bruge deres faglighed på give borgerne den professionelle hjælp, som de har brug for. Borgerne får indflydelse på den offentlige service og bliver en del af stærke og meningsfulde fællesskaber. De frivillige foreninger og private virksomheder bliver forvandlet fra at være alternative serviceleverandører til at være medskabere af fremtidens velfærdssamfund. Når samskabelse lykkes, er der kun vindere, men samskabelse er fuld af forhindringer, vildskud og fejltagelser, og der er ofte stor usikkerhed om, hvordan man organiserer samskabelsesprocesser, og hvordan de forskellige parter skal håndtere det tværgående samarbejde, hvor alle skal bidrage, og ingen har fuld kontrol med, hvad der sker og kommer ud af det.

Men kombinationen af en kompetent, ressourcestærk og udviklingsorienteret offentlig sektor og en aktivt, velorganiseret og initiativrigt civilsamfund giver os unikke muligheder her i Danmark for at blive verdensmestre i samskabelse og dermed skabe et nyt fundament for udviklingen af velfærdssamfundet.   En national samskabelsesbevægelse ser dagens lys For at udnytte disse muligheder afholdes den 29.-30. September for første gang en 24 timers Samskabelsescamp på INSP i Roskilde. Formålet er at skabe en national bevægelse for omstilling af hele den offentlige sektor til et nyt samskabelseskoncept. Alle offentlige og private parter med interesse for samskabelse er inviteret. Campen vil tage første skridt til udarbejdelsen af et samskabelsescharter, som skal skabe grundlag for den fremtidige udveksling af viden, erfaringer og inspiration. Initiativet til campen er taget af forskere fra Roskilde Universitet i samarbejde med konsulenthuset Resonans og en række kommuner, frivillige organisationer og uddannelsesinstitutioner. Både KL og DJØF deltager i campen, som ville sætte turbo på lokal samskabelse og understøtte de mange DJØF’ere, som ude i kommunerne og regionerne arbejder ihærdigt med at finde nye og innovative løsninger på vigtige samfundsproblemer i samarbejde med en bred kreds af offentlige og private aktører. 

Ideen til etableringen af en national samskabelsesbevægelse blev undfanget på Folkemødet, hvor boligselskabet 3B og Assens og Skanderborg Kommune havde defineret nogle konkrete problemstillinger omkring flygtningeintegration, som kaldte på samskabte løsninger. En lang række aktører fra den offentlige og private sektor brugte 3 dage på at udvikle prototyper på nye løsninger, som efterfølgende blev afprøvet i praksis af boligselskabet og de to kommuner.  De indhøstede erfaringer vil blive diskuteret på campen.