Der skal ske en holdningsændring i samfundet, på arbejdspladser og i medierne, så mennesker med psykiske lidelser ikke stigmatiseres, og der kommer fokus på den enkeltes muligheder frem for begrænsninger. Det er et af hovedbudskaberne i den rapport, som regeringens psykiatriudvalg i dag afleverer til sundhedsminister Astrid Krag.
Udvalget har i godt 16 måneder kortlagt og analyseret de seneste 10 års udvikling i bl.a. behandlingsmetoder og psykiatriske diagnoser, afholdt debatmøder med et bredt udsnit af interessenter på psykiatriområdet og drøftet forskellige konkrete problemstillinger inden for psykiatrien med udgangspunkt i bidrag fra to store og 14 mindre arbejdsgrupper.
Og resultatet af det store arbejde blev præsenteret i dag med fremlæggelsen af en udvalgsrapport, der bl.a. indeholder en række forslag til, hvordan man kan udvikle og styrke psykiatrien de kommende år frem mod år 2020:
”Vi har aldrig før haft så meget samlet viden om, hvad det er for en støtte og behandling, samfundet rent faktisk tilbyder mennesker med psykiske lidelser på tværs af regioner og kommuner, afdelinger og forvaltninger. Og vi har aldrig før – hvilket nok er endnu vigtigere – haft så godt et grundlag for at vurdere, hvilke indsatser, der er behov for. Det giver os et godt fundament at bygge videre på, når regeringen nu skal til at udforme en langsigtet national handleplan for psykiatrien”, siger Astrid Krag, der også er glad for, at et samlet udvalg står bag anbefalingerne:
”Det har været helt afgørende for mig at få input fra alle, der er i berøring med psykiatrien. Vi har nu en grundig og velfunderet beskrivelse af de udfordringer, som en bred kreds af aktører peger på er væsentlige for psykiatrien, og mange konstruktive forslag til, hvordan vi kan løfte psykiatrien. Og det er en kolossal styrke, at så mange forskellige parter har været med og står sammen om det arbejde, der er lavet til trods for deres forskellige indfaldsvinkler. Det lover godt for fremtidens indsats for mennesker med psykiske lidelser”, siger sundhedsministeren.
Indsatsen i psykiatrien skal baseres på fælles nationale værdier
En af psykiatriudvalgets centrale pointer er, at det er nødvendigt at ændre syn på mennesker med psykiske lidelser. De skal ikke automatisk ses som kronisk syge eller handicappede, og der skal fokuseres mere på, hvordan de kan komme sig helt eller delvist over deres sygdom:
”Som alle andre har mennesker med psykiske lidelser en forventning og et ønske om at kunne leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt. Og det skal afspejles i regionernes og kommunernes indsats. Derfor anbefaler udvalget også, at udgangspunktet for indsatsen bliver, at mennesker med psykiske lidelser kan komme sig, og at værdier som selvbestemmelse, inddragelse i egen behandling, recovery og inklusion bliver en væsentlig del af grundlaget for indsatsen i både kommuner og regioner. Samtidig skal vi fokusere på, at indsatsen har en høj faglighed, og at medarbejderne har de rette kompetencer”, siger Vagn Nielsen, direktør i Sundhedsstyrelsen, der har været formand for psykiatriudvalget.
Hent ’En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser’ og supplerende bilagsrapporter på www.sum.dk
Fakta om psykiatriudvalget
Regeringen nedsatte i april 2012 psykiatriudvalget, der fik til opgave at komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.
Psykiatriudvalget har været bredt sammensat af repræsentanter for følgende organisationer:
· Det Sociale Netværk
· SIND
· Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)
· Bedre Psykiatri
· De Lægevidenskabelige Selskaber
· Danske Regioner
· Kommunernes Landsforening
Derudover fem personligt udpegede medlemmer deltaget i udvalget med henblik på at sikre relevant faglig repræsentation samt seks ministerier.
Udvalget har desuden inddraget repræsentanter fra en lang række patientforeninger, faglige foreninger i arbejdsgrupperne.
Psykiatriens 10 udfordringer og 6 fokusområder
Psykiatriudvalget peger på 10 udfordringer i psykiatrien:
1. Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering
2. Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem
3. Ulighed i sundhed og levetid
4. Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb
5. Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder
6. Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på den medicinske behandling
7. Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse
8. Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser
9. Manglende reduktion i tvangsanvendelse
10. Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner
Udvalget anbefaler, at man iværksætter initiativer inden for følgende 6 fokusområder for at imødegå udfordringerne:
1. Forebyggelse og tidlig indsats
2. Styrket sammenhæng i indsatsen
3. Høj kvalitet i den faglige indsats
4. Inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund
5. Nedbringelse af tvang
6. Bedre styring og ressourceanvendelse
