Rådmand til Christiansborg: Hvorfor er i tavse om statsrevisorers kritik

Statsrevisorerne har rettet en hård kritik af de senere års reformer på beskæftigelsesområdet. Men Christiansborg-politikere er tavse. Nu vil Aarhus rådmand, Thomas Medom, have en reaktion.

I en aktuel rapport kritiserer Statsrevisorerne politikere for sjusk og nøl med store reformer.  Tre af de seneste års mest omdiskuterede reformer får hård kritik fra Statsrevisorerne. Politikerne presser så hårdt på at få lovene vedtaget, at kommunerne må vente i månedsvis på de retningslinjer, der forklarer hvordan lovene skal tolkes.


I den anledning udtaler rådmand Thomas Medom (SF), social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune:

"Det er dybt bekymrende, at de tidligere og den nuværende beskæftigelsesminister er tavse ovenpå Statsrevisorernes kritik af, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for, at reformerne på beskæftigelsesområdet var på plads.

Jeg kan bekræfte, at det er et enormt stort problem for borgernes retssikkerhed og vores medarbejderes arbejdsvilkår, når man kun får tiden mellem jul og nytår til at indføre en kæmpe reform. De fleste af reformerne har både ændret it-systemer, økonomien, borgernes målgruppeinddeling, ydelsessatser, beslutningsgange og mange andre ting. Alt for mange er kommet i klemme, og alt for mange medarbejdere er blevet stressede.


Så kære Henrik Dam, Mette Frederiksen og Jørgen Neergaard. Kom nu med et klokkeklart politisk signal om, at det er fortid, at I ignorerer hensyn til menneskers mulighed for en rettidig og grundig sagsbehandling, hørringsfrister og det voldsomme arbejdspres på medarbejderne".

Om Thomas Medom

Socialistisk Folkeparti (SF)
Medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar 2010.
Thomas Medom er født den 21. april 1980. Gift med Louise og sammen har de en datter og en søn.
 
Byrådsposter 
Rådmand for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Emneord: Henrik Dam Kristensen, Mette Frederiksen, Jørn Neergaard Larsen, Thomas Medom, Aarhus Kommune, Beskæftigelsesområdet, Beskæftigelsespolitik, Arbejdsmarkedsreformer, Offentlige reformer, Kontanthjælpsreform, Socialkrise, Socialkrisen, Beskæftigelsesministeriet
Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.05.16 Lisa Toft
    Kun toppen af lagkagen...

    Udover de problemer der fremføres i artiklen, er det også et stort problem for borgerne, at kommunerne forlanger den ene arbejdsprøvning efter den anden. Eller også kalder de det bare noget andet - så som praktik eller aktivering! Samtidig fejer de så arbejdsprøvninger af bordet, hvis borgeren er nødt til at melde sig syg undervejs med en bemærkning om at de enten ikke er retvisende eller ikke er fyldestgørende!? I vejle kommune forsøger man også at behandle komplekse sygdomstilstande - på trods af klare udmeldinger fra læger, speciallæger og tværfaglige behandlinssteder, om at borgeren er færdigbehandlet og ikke kan hjælpes yderligere. Mange af os ender med tilbagevendende depressioner og alle grader af stresssymptomer - lige fra søvnproblemer, over angst og til PTSD grundet den afmagt vi bringes i af krav og manglende indsigt og forståelse for vores livsbetingelser og sygdom. Jeg mistede hele mit grundlag - arbejde, helbred, ægteskab og hjem ved årsskiftet 2006-07 og var så naiv at tro, at jeg levede i et samfund, der ville hjælpe mig videre. Men jeg garanterer for at jeg blev meeget klogere. I dag har jeg bestemt ingen illusioner og forventer intet - men ved at jeg og mange andre med mig - er nødt til at kæmpe for at have bare en lille smule liv og livskvalitet. For det føles ærligt talt som om vi, der er så uheldige at blive syge, er særdeles uønskede, udskældte og bare en forba.... flok nassere! Og det VIL jeg ikke finde mig i. Jeg begyndte at arbejde i sommerferierne fra jeg var 14 og inden da gik jeg med aviser fra jeg var 10. Jeg har to uddannelser og har arbejdet hårdt i hjemmepleje og på plejehjem i 22 år og givet alt hvad jeg har, så jeg vil ikke lægges for had, når samfundet har brugt mig op! Derudover har kommunerne også nærmest skrottet muligheden for revalidering, fordi det er for dyrt - men der ligger klare indikationer på, at det faktisk kan betale sig at give borgeren den økonomiske tryghed og længere tidsramme til at komme på plads. I stedet for hvad en sagsbehandler sagde til mig, da jeg fortalte at jeg havde en depression (hvilket (sært nok) er meget normalt under de omstændigheder jeg var i) " at SÅ kunne hun ikke hjælpe mig"! Det tog nøjagtigt fire måneder for meget at få en afgørelse på min sag og medførte at jeg måtte betale 60% skat af min pensionsopsparing - så ved I hvad: Jeg føler ikke at jeg skylder nogen noget - og slet ikke Stat og kommune.

  • 07.04.16 Peter Hansen
    Troværdighed vs Retssikkerhed

    Thomas har ret. Hvor har I været henne politikere. Stort set alt, i de nye reformer, har jurister og socialrådgivere været tvunget til at fortolke. Ankestyrelsen har alene 1119 tvivlsspørgsmål: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline#/ og alligevel går det galt da Ankestyrelsen taber alt for mange af sin afgørelser ved de civilretslige domstole, rejst af fagforeninger og ressourcestærke: http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

    Alene et eneste advokatkontor har vunder 25 sager over Ankestyrelsen på 1 år. Alene det viser at noget er rivende galt. http://www.elmer-adv.dk/retssager-ankestyrelsen-2015/

    Bag ved alle de civilretslige domme, ligger der ulovlige afgørelser og ulovlige sagsbehandlinger.

    Som S & DF siger: Ja, det var jo ikke det vi aftalte under lovforhandlingerne, vedrørende tvangsbevilget fleksjob ned til 900 sekunder om ugen, efter langvarige arbejdsprøvninger i hospitalssenge.

    Dokumentation: http://www.k10.dk/showthread.php?t=30224&highlight=minutter samt http://www.fagbladet3f.dk/temaer/fleksreformens_ofre/c7042486a55245c89ba7a29ea3caf691-20140509-franks-fleksjob-afliver-foertidspension

    "S: Vi skal ikke tælle minutter

    Ministeren har ikke ønsket at udtale sig til Fagbladet 3F.

    Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkranz-Theil, siger til gengæld:

    - Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle tænke i minutter, da man i sin tid lagde en ”ingen nedre grænse” for antallet af timer, der kan bevilges fleksjob til. Andre i forligskredsen kan have tænkt anderledes. Men min mavefornemmelse siger mig, at en kommune går i lidt for små sko, hvis man stiller krav om, at en person skal arbejde i 40 minutter om ugen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil."

    Som S siger: Det må vi have gjort noget ved!

    Vi venter stadig.

    Med venlig hilsen

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også