Det Radikale Venstre afgør, om Erik Nielsen (S) skal fortsætte eller erstattes som bestyrelsesformand i KL.

Radikale kan udpege formand for kommunerne

Radikale afgør, om socialdemokrat eller Venstre-mand bliver formand for Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

Det Radikale Venstre afgør, om Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) fortsætter som bestyrelsesformand i Kommunernes Landsforening (KL) eller afløses af en Venstre-politiker, hvor Hernings borgmester Lars Krarup har været nævnt.

I bestyrelsen har Socialdemokraterne seks pladser, mens SF og Enhedslisten hver har én plads, så den røde fløj har otte af 17 pladser. Det samme har den blå fløj, hvor Venstre har fem, Dansk Folkeparti to og De Konservative én plads.

Dermed afgør De Radikales ene politiker, om KL skal ledes af en socialdemokrat eller en Venstre-politiker.

Det viser resultatet af kommunalvalget, som afgør partiernes pladser i KL's bestyrelse.

De Radikale afgør sagen i en gruppe med Københavns integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, Rebilds nyvalgte borgmester Leon Sebbelin og Daniel Nyboe Andersen fra Aalborg, oplyser Leon Sebbelin.

- Vi skal have overblik over, hvem vi forhandler med, siger han om, at hverken Socialdemokraterne eller Venstre endnu har præsenteret en kandidat. Leon Sebbelin har ingen præference for enten en rød eller blå KL-formand.

Han deltog også, da De Radikale efter kommunalvalget i 2005 pegede på Søllerøds Venstre-borgmester Erik Fabrin som KL's formand.

- For otte år siden var jeg også med i en tremandsgruppe, da endte vi med at pege på Fabrin. Det var vi efterfølgende ganske tilfredse med. Han var en rigtig god formand for KL, siger Leon Sebbelin. 

KL's ny bestyrelse med formand og næstformand vælges i marts 2014 på det såkaldte Kommunalpolitiske topmøde. Partierne plejer at indgå valgforbund, før de vælger bestyrelsens to topposter.

Spørgsmål: - Går De Radikale efter størst mulig indflydelse, når I peger på KL's formand?

- Det er altid et godt udgangspunkt i politik, siger Leon Sebbelin.

/ritzau/

Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 01.06.21 Ledelse
    Direktør for Landbrugsstyrelsen fratræder

    Stillingen som direktør vil snarest muligt blive slået op efter gældende regler.

  • 28.05.21 Ledelse
    Søren Brostrøm indtræder i WHO’s globale bestyrelse

    Sundhedsstyrelsens direktør har i den forløbne uge været i Geneve for at deltage i WHO’s årlige Verdenssundhedsforsamling. Ligesom i 2020 finder den sted virtuelt, men fordi Søren Brostrøm har ledet møder i en af de to hovedkomitéer, har han deltaget i Geneve.