Randers: Claus Omann Jensen fik borgmesterkæden

Resultatet af kommunalvalget d. 19. november blev officielt markeret fredag d. 3. januar 2014, da Venstres Claus Omann Jensen, fik overrakt borgmesterkæden.

Forhallen på den kommunale administrationsbygning, Laksetorvet, var stuvende fyldt, da Randers Byråd havde inviteret til reception for den tiltrædende borgmester, Claus Omann Jensen. Mange gæster benyttede således begyndelsen på den kommende weekend til at hilse på og ønske tillykke til Randers Kommunes nye førstemand.

Alle kom med

De mange gæster blev behørigt underholdt. Først af Randers Pigegarde, der modtog gæsterne udendørs med festlig musik og senere af medlemmer af Randers Kammerorkester, der bl.a. spillede et par skotske folkemelodier. Imellem de musikalske indslag blev der holdt en lang række taler. Herunder fra partiet Venstres næstformand og tidligere skatteminister, Kristian Jensen, der mindedes at have cyklet sammen med Claus Omann Jensen sidste sommer:

”I sommer cyklede vi Fjordløbet sammen. Du er en imødekommende og åben person, og du snakkede med mange ved løbet. Du havde fart på – men du sørgede for at alle kom med og var godt tilpas under løbet. Og det er netop det, der kendetegner dig.”

Spidskandidat for alle borgere

Et gennemgående tema i talerne var, at Claus Omann Jensen er en åben og lyttende person, som er god til at samarbejde, og som gerne inddrager mange i beslutningerne. I sin egen tale takkede borgmesteren først og fremmest for den store opmærksomhed:

”Tak for det store fremmøde - det varmer. Det er fundamentet for at yde en ekstras indsats,” sagde Claus Omann Jensen. Herefter forklarede han, at han lige nu var ved at omstille sig til tilværelsen som kommunens førstemand:

”Nu er jeg ikke længere Venstres spidskandidat. Nu er jeg spidskandidat for 96.000 borgere i kommunen.”

Du kan høre hele borgmesterens takketale i videoen nedenfor.

Claus Omann Jensen har allerede ledet sit første byrådsmøde. Det skete d. 9. december, da byrådet konstituerede sig efter valget. Næste byrådsmøde kan opleves d. 20. januar kl. 17:00 på Det Gamle Rådhus i Randers.

Fra talerne

Hans Nikolaisen, kommunaldirektør:

”Det er en dansk tradition, at embedsværket skal servicere det til enhver tid siddende flertal. Det glæder vi os til, og vi ser frem til samarbejdet.”

Leif Gade, gruppeformand for Socialdemokraterne:

”Vi vil gerne være med til at tage ansvar i budgetforhandlingerne – men du skal vide at det kan blive dyrt!”

Bent Olaf Nielsen, formand for Venstre i Randers:

”Det er med stolthed, vi sætter borgmesterkæden på dig i dag. Du er en fighter med humoristisk sans. Du er en god strategiker, der kan samle bredt. Du plejer at sige: Der er ingen problemer – kun ting, der skal løses. Der hviler et stort ansvar på dine skuldre, men vi tror på dig og ønsker dig held og lykke med opgaven.”

Søren Fischer, Formand for Dansk Industri i Randers og Norddjurs:

”Den der har evnen har også pligten. Arbejdsmarkedets parter i Randers har altid haft et godt samarbejde med det politiske liv og med administrationen. Det er jeg sikker på vil fortsætte.”

Mogens Nyholm, 1. viceborgmester og formand for Kultur- og fritidsudvalget:

”Du gjorde en imponerende entré på den politiske scene. Du fik et meget flot personligt stemmetal. Det skyldes bl.a. din personlige habitus.”

Jørgen Winther, tidl. MF for Venstre, nuværende regionsrådsmedlem i Region Midtjylland:

”Det er fantastisk at komme fra baghjulet og så overhale alle de andre. Du er en solid arbejdskraft med politisk tæft. Randers Amtsavis skrev for nylig, at du kunne risikere at blive en parentes i Randers. Jeg tror, du bliver et stort udråbstegn!”

Arne Erikslev, Venstre i Randers:

”Du er sgu’ anderledes. Du er ikke egoist – derfor fik du 7668 stemmer. Dit slogan var: Nye tider, nye tanker. Det har du levet op til.”

Karen Brix Roed, tidl. formand for Socialudvalget i Randers Kommune:

”Hvis vi vil, har vi fået en borgmester, der kan bringe Randers i en anden retning og fremad. Du kan mærke Randers’ sjæl, nerve og puls. Vi skal støtte op og give modspil, så du kan blive Danmarks bedste borgmester.”

Video med borgmesterens takketale

 

Emneord: Claus Omann Jensen, Borgmester, Randers Kommune
Randers Kommune på DenOffentlige.dk Randers Kommune
Aktivitet: Artikler: 146 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også