Rapport advarer mod nomadebegreb

De socialt udsatte nomadefamilier advarer myndighederne mod at begrebet ”nomadefamilie”. Begrebet har fokus på antal flytninger, frem for de sociale udfordringer i familierne, som oftest udløser flytningerne.

”Det kan være stigmatiserende at blive stemplet som nomadefamilie i stedet for socialt sårbar familie. ’Nomade’ har en negativ klang i folkemunde. Og myndighederne kan misforstå og misfortolke situationen. Bliver karrieremennesker stemplet som nomader, fordi de flytter ofte?”

Alt om nomaderapporten

overblik over nomaderapporten her

Sådan siger Nina, mor i en nomadefamilie, eller en socialt udsat familie med hyppige flytninger, i rapporten ”Sociale flygtninge i eget land – et indblik i lukkede nomadefamilier i Danmark”.

Rapporten er udarbejdet af Huset Zornig for Socialministeriet. Formålet er at give myndighederne en bedre indsigt i familierne for at tilrettelægge en mere effektiv indsats over for familierne.

Rapporten gør op med den gængse opfattelse af nomadefamilier som familier, der flytter i en flugt fra myndighederne. Motivet til flytninger er langt fra altid flugt, selv om det forekommer. Oftere er en flytning et udtryk for et forsøg på at forbedre familiens livssituation – eller ren og skær økonomisk nød, fordi der ikke er penge til huslejen.

Nomadefamilierne bliver i rapporten inddelt i fire kategorier, alt efter motivet til flytningerne:

·       Nomader. Flytter efter muligheder, som et nyt job, en bedre bolig, en ny kæreste, m.m.

·       Tvangsnomader. Flytter af nødvendighed, typisk fordi de er udsat af boligen på grund af manglende huslejebetaling, hvilket ofte udløser en kæderække af flytninger.

·       De facto nomader. Flytter ikke hyppigt, selv om de identificerer sig selv som nomader – fraværet af flytninger handler ofte om, at de ikke har råd til at flytte.

·       Flugtnomader. Flytter for at undgå myndighedernes interesse for kritisable forhold, som vold, seksuelle overgreb og anden kriminalitet.

Ingen af familierne i undersøgelsen giver udtryk for et bevidst ønske om et nomadeliv. Tværtimod er det gennemgående ønske et ’helt almindeligt’ liv med en fast bolig og stabil økonomi, som formår at finansiere hverdagen – ofte suppleret med et ønske om hjælp til særlige udfordringer, som ubehandlede sygdomme, psykiske lidelser og misbrugsproblemer, der er udbredt i familierne.

For de fleste er flytningerne et udtryk for et ønske om at bevæge sig mod noget bedre, et nyt job, en bedre bolig, en ny kæreste, altså et forsøg på at løse den uønskede livssituation, de står i.

Fælles for familierne er, at ønsket om et helt almindeligt liv sjældent går i opfyldelse. De sociale udfordringer er som regel for store og komplekse til, at familierne kan løse dem selv, og ofte går dialogen med myndighederne om hjælp i hårdknude. Med tiden kan problemerne vokse og i nogle familier antage en karakter, der gør kontakt med myndighederne uønsket – som kriminalitet, vold og seksuelt misbrug.

Sociale flygtninge

Når drømmen om et helt almindelig liv forbliver uindfriet, handler det ifølge rapporten om, familierne – forældrene – ikke bare er alvorligt udfordrede på deres økonomi og sundhed, men også på deres selvværd og evne til at håndtere konflikter og løse problemer. Derfor befinder de sig i en permanent tilstand af mental bevægelse mod noget andet – et nyt job, en ny bolig, en ny partner, ofte uden at det løser de fundamentale problemer.

”De formår ikke at blive en del af det samfund, der omgiver dem, selv om de forsøger. Reelt er familierne sociale flygtninge i deres eget land, uden adgang til et asylcenter,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, i en kommentar til rapporten.

Rapporten understreger parallellen mellem de danske nomadefamilier og flygtningefamilierne fra udlandet. De danske nomadefamilier har en normafvigende adfærd og opfatter sig selv som en marginaliseret minoritet, men uden at have den samme position i samfundet, som minoriteter har i traditionel forstand. De føler sig socialt ekskluderede, uden at have en alternativ identitet eller tilhørsforhold til et fællesskab, som mange andre minoritetsgrupper har og kan søge tilflugt i. De ved reelt ikke, hvad de skal gøre af sig selv.

”Vi har at gøre med familier, der ser ind i en normalitet, de ønsker at være en del af, men ikke formår at blive. De føler sig ’forkerte’ og at de ikke passer ind. Det nytter ikke bare at stille krav til disse familier i en forventning om, at de retter ind. Vi skal gå til dem med samme rummelige og helhedsorienterede forståelse, som vi anlægger over for flygtninge og indvandrere, og hjælpe dem over en kulturkløft, de selv har svært ved at krydse,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Advarer mod nomadebegrebet

Familierne advarer selv mod for stor fokus på nomade-begrebet, uanset, at de genkender sig i det. Kategoriseringen risikerer en stigmatisering af familierne og at fjerne fokus fra de sociale udfordringer i familierne, som typisk udløser de flytninger, der danner nomade-begrebet. Flytningerne er kun et symptom på familiernes manglende evne til at løse problemerne. Familierne peger selv entydigt på et behov for en effektiv indsats før problemerne udløser uønskede flytninger.

Som Peter, en far i en lukket nomadefamilie med anbragte børn, siger det: ”Det vigtige er jo at undgå, at vi lander i nomade-feltet.”

Lisbeth Zornig Andersen siger, at en hjælp til familierne må tage afsæt i en forståelse af de specifikke udfordringer, forudsætninger og særtræk, de enkelte familier har.

”Mange af forældrene i familierne er selv brændte børn, der er blevet voksne, og mangler ofte de ressourcer, vi andre tager for givet. Der er behov for en forståelse af den enkelte familie udfordringer og muligheder, og at det samlede problemkompleks bliver adresseret sammenhængende og i samarbejde med familierne. Helst skal hjælpen begynde allerede før familien bliver stiftet og det første barn bliver født, for eksempel med forældrekurser, så ingen udvikler sig til nomader,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Rapporten rummer en række anbefalinger til, hvordan familierne kan hjælpes bedre. Den kan hentes på www.husetzornig.dk

 

Emneord: Nomaderapport, Udsatte, Socialkrisen, Zornig
Huset Zornig på DenOffentlige.dk Huset Zornig stræber efter at blive en samlende platform for eksisterende og kommende initiativer på udsatte området i Danmark....
Aktivitet: Artikler: 53 | Events: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også