Rebild-børn får historisk stor erstatning efter misbrug

Rebild Kommune indgår forlig og betaler 450.000 kroner til hver af de 10 misbrugte børn fra Rebild-sagen.

De misbrugte børn fra den såkaldte Rebild-sag får historisk stor erstatning. Det står klart, efter kommunen og børnenes repræsentanter torsdag har indgået et forlig, skriver Jyllands-Posten.

Rebild-sagen er en af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende sager om seksuelt misbrug og kommunalt svigt.

Mød lægen, psykiateren og borgeren på DenOffentlige

Tre stærke bloggere på DenOffentlige.

Den praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen, der udover praksis i Ishøj også er formand for Patientdataforeningen. 

Børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring, der beretter fra psykiatriens hjerte. 

Borger og far til børn med diagnoser, Anders Dinsen, der insisterer på det hele og gode samfund.

Rebild Kommune har indvilget i at betale 450.000 kroner til hver af de 10 børn fra storfamilien. Det sker seks år efter, at børnenes far i 2012 blev idømt 12 års fængsel for grove seksuelle overgreb på seks af sine egne børn og to andre.

Samtidig undskylder kommunen ikke at have grebet ind i tide, på trods af gentagne underretninger fra bekymrede skolelærere, pædagoger og borgere. Kommunens svigt betød, at overgrebene kunne fortsætte i årevis.

Erstatningen er den største af sin art herhjemme. Det næsthøjeste beløb på 300.000 kroner blev i 2014 betalt til pigen i den såkaldte Tønder-sag.

Efter at Tønder Kommune betalte godtgørelsen, slog Kommunernes Landsforening fast, at der ikke er hjemmel til at udbetale godtgørelse direkte fra kommunekassen uden en domstolsprøvelse. 

Alligevel er det nu sket i Rebild Kommune.

- Vi havde overhovedet ingen interesse i at skulle trække børnene igennem en langstrakt retssag, hvor de skulle gennemleve det hele igen, siger kommunaldirektør Jes Lunde til Jyllands-Posten.

Otte af børnene sagsøgte i 2014 Rebild Kommune for i alt 12 millioner kroner. Men sagen var endnu langt fra at nå for en dommer.

Det er EU-parlamentariker Rikke Karlsson og journalist Asbjørn With, der på vegne af børnene har forhandlet et forlig på plads med kommunen.

Det er lykkedes dem at få en solidarisk løsning, hvor alle børn får den samme erstatning, uanset hvad de har været udsat for.

- Det er som en sten, der falder fra hjertet, skriver de 10 børn, der nu er unge voksne, i en fælles udtalelse i en pressemeddelelse.

- Vi håber meget, at det her kan give håb til alle de andre børn, som lige som os står i en meget svær situation, og vi håber, at kommunerne tager sig sammen, så sager som vores helt kan undgås, siger de.

/ritzau/

 

Emneord: Rebild Kommune, Erstatningsansvar, Erstatning, Jes Lunde, Udsatte børn, 230318
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 23.03.18 Peter Hansen
    Statsautoriserede socialrådgivere, med personligt ansvar over for lovgivningen, tak.

    LAD OS ALDRIG GLEMME DISSE SAGER!

    2007 – Tønder: I februar 2007 idømmes en far ti års ubetinget fængsel for misbrug af sine to små døtre og udlån af den ældste datter til fremmede pædofile. Fjorten mænd i alderen 18-74 år idømmes fængselsstraffe. Flere udvises fra Danmark.

    2010 – Tinglev: En 54-årig mand idømmes otte års fængsel for årelangt misbrug af sin datter. Pigens mor idømmes anbringelse på en institution for misbrug af pigen og to sønner.

    2010 – Sønderborg: En 60-årig mand får ni års fængsel for at tvinge tre af sine 11 børn til sex.

    2010 – Nakskov: En 42-årig mand idømmes ti års fængsel for misbrug af sin datter, som begyndte, da hun var blot 15 mdr.

    2011 – Brønderslev: To forældre fra Serritslev kendes skyldige i grov vold, mishandling, ulovlig tvang og vanrøgt af parrets i alt ti børn. Faren dømmes tillige for seksuelt overgreb mod den ældste datter. Faren få 11 års fængsel, moren fire.

    2011 - Brønderslev II: Fire mænd, herunder en 78-årig papoldefar, bliver sigtet for overgreb mod en 11-årig pige. Oldefaderen er tidligere dømt for pædofili og sigtes også for overgreb mod pigens niårige lillebror.

    2011 - Esbjerg: En 41-årig mand idømmes syv års fængsel for seksuelt misbrug af i alt ni børn over 23 år.
    Rebild-sagen år for år

    April 1994 – marts 1998: De første overgreb finder sted over en periode fra 1994 til 1998 i Fredericia. Den 56-årige dømte far tvinger en af sine biologiske sønner til bl.a. analt samleje og oralsex.

    Marts 1998 – juni 1999: Familien flytter til Vejen, hvor overgrebene på den biologiske søn fortsætter.

    Juni 1999 – oktober 1999: Familien rykker kortvarigt til Hadsund, hvor overgrebene ifølge anklageskriftet varer ved.

    Oktober 1999 – august 2000: Herefter flytter familien til byen Arden i Nordjylland. Den 56-årige far udnytter fortsat sin søn seksuelt.

    August 2000 – juni 2005: Familien flytter til Kongerslev, og i løbet af de fem år er det på adressen i Kongerslev, at de seksuelle overgreb begynder mod Mai og resten af børneflokken. Faren tvinger også børnene til at have samleje med hinanden.

    Juni 2005 – oktober 2005: Faren voldtager begge sine døtre på en adresse i Terndrup, hvor dele af familien kortvarigt bor.

    2005: Skørping Kommune, som i dag hører under Rebild Kommune, politianmelder den 56-årige. Kommunen baserer anmeldelsen på flere indberetninger fra institutioner.

    Oktober 2005 – 2010: Mandens overgreb på børnene fortsætter dog – også i perioden, hvor familien bor på adresser i Skørping og i Blenstrup.

    14. september 2009: En pædagog fra en institution, hvor flere af mandens biologiske sønner gik, melder den 56-årige far til politiet. Pædagogen har tidligere sendt tre underretninger til Rebild Kommune, uden at kommunen greb ind.

    17. september 2010: 56-årige JEP bliver anholdt af politiet.

    6. januar 2012: Anklageskriftet bliver offentliggjort.

    13. februar 2012: Retssagen mod den 56-årige far indledes ved Retten i Aalborg.

    27. marts 2012: Anny Winther, borgmester i Rebild Kommune, erkender, at kommunen har svigtet børnene, og at de burde have været fjernet.

    29. marts 2012: Byretten i Aalborg idømmer den 56-årige en tids- ubestemt forvaringsstraf.

    27. september 2012: Vestre Landsret ændrer dommen til fængsel i 12 år. Det er den strengeste tidsbestemte straf på området. Faren bliver dømt til at betale 200.000 kr. i erstatning til Mai og den ene bror og mindre beløb til de øvrige misbrugte børn.

    Lad os få statsautoriserede socialrådgivere i børnesager.

    http://www.k10.dk/showthread.php?p=361993#post361993

    Med venlig hilsen

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også