Redaktør advarer mod parlamentarisk terrorisme

Der kan gå italienske tilstande i dansk politik, advarer chefredaktør fra Netavisen Pio. Ultimative krav og villighed til at vælte enhver regering kan true det samarbejdende folkestyre, mener han.

Det Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard har netop skræpet sine ultimative krav til Mette Frederiksen og kræver nu hendes underskrift på en bindende erklæring:

”Vi støtter kun en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen, hvis kursen er en anden end i dag, så vi kan komme fremad igen. Og det skal vi have en skriftlig garanti om, når vælgerne har stemt og det kommende valg er afholdt”, udtaler partiformand Morten Østergaard til TV 2.

Netavisen Pio

Netavisen Pio deler udvalgte artikler på DenOffentlige. Mediet tager afsæt i et demokratisk socialistisk idégrundlag. Det redaktionelle fokus ligger på arbejdsmarkedsudviklingen, fremtidens velfærdssamfund og kampen om ideerne.

Læs mere om Netavisen Pio her.

Den udmelding ser Jens Jonatan Steen, der er chefredaktør Netavisen Pio, som en del af større tendens, hvor flere af de mindre partier i dnask politik er villige til at gå meget langt for deres politiske positioner, selvom de kun har meget begrænset opbakning i befolkningen.   

”Små partier står stejlere og hårdere mod hinanden. Liberal Alliance, De Radikale, Alternativet og med stor sandsynligvis også Nye Borgerlige, er i varierende grad klar til at gamble med det samarbejdende folkestyre”.

Sådan skriver Jens Jonatan Steen i en ny leder på Netavisen Pio og fortsætter med udbygge de spirende tendenser, som han ser vokse frem i dansk politik:

De truer med ultimative krav, erklærer sig villige til at vælte enhver regering og saboterer det normale flertalsarbejde for at påtvinge det store flertal endog meget små mindretals overbevisninger…Alt-eller-intet-strategier vinder frem.”

Med politisk selvmordbælte om maven
”Der er tale om en parlamentarisk terrorisme, hvor politikere spænder et politisk-eksistentielt selvmordsbælte om maven; og kræver at det overvældende flertal retter ind efter mindretallets ultimative krav”, skriver han i en leder på Netavisen Pio.

Jens Jonatan Steen påpeger at De Konservative, SF og Enhedslisten på nuværende tidspunkt fastholder en samarbejdsstrategi, mens de øvrige partier, som han kalder 5-procentpartierne jagter mindretalssynspunkterne:

”Liberal Alliance testede det borgerlige Danmarks bæreevne til det yderste for at presse en skattepolitik igennem til fordel for samfundets rigeste – en politik som kun 4-5 procent af landets befolkning deler. Og Nye Borgerliges Pernille Vermund lover at radikalisere dansk politik, skulle hun blive valgt, med en parlamentarisk strategi, der er udgjort af en cocktail af kamikaze-tænkning, hardcore udlændingepolitik og Mogens Glistrup.

Morten Østergaard vil umuliggøre regeringen af landet, hvis han ikke får stoppet en udlændingepolitik, som et overvældende flertal i både folketing og befolkning ellers bakker op om. Uffe Elbæk vil gøre det samme, på både dette område og andre, hvis hans udmeldinger skal stå til troende.”

Bøn til Vermund, Elbæk, Samuelsen og Østergaard
Selvom det ikke lyder positivt, når Jens Jonatan Steen forudser at der kan gå italienske tilstande i dansk politik, så indeholder hans klagesang alligevel en bøn til de politikere, som anklages for at jagte minoritetspositionerne:

”Når det samarbejdende folkestyre kollapser, kollapser evnen til solid politisk styring, der har skabt et land, der kan så meget mere end lande, hvor den politiske kultur er en konstant og uforsonlig parlamentarisk borgerkrig.”

Sådan skriver Jens Jonatan Steen og slutter med en klar opfordring til en række af partierne, som han sætter under anklage: 

”Jeg har et lønligt, men forfængeligt håb om, at Vermund, Elbæk, Samuelsen og Østergaard vil holde fast i det, der har skabt et yndigt land. Og man kunne håbe, at de i praksis var lidt mindre vrede, end de har opildnet deres vælgere til at være.”

 

Emneord: Netavisen Pio, Jens Jonatan Steen, 220818, Dansk politik, FV2019, Demokratikrise
Netavisen Pio på DenOffentlige.dk Vi er en netavis, der er uafhængig af organisationer og partipolitiske interesser. Men vi er ikke en avis uden holdninger – vi tager afsæt i et demokratisk socialistisk idégrundlag. Vores fokus...
Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også