Refleksionstest: Ledergrupper kommunikerer ikke klart nok

Hvor ofte tror I, at medarbejderne er i tvivl om, hvad ledelsen egentlig har besluttet?

Hvor ofte tror I, at medarbejderne sidder og undrer sig over og er i tvivl om, hvad der egentlig er blevet besluttet i ledergruppen? Ja ifølge lederne selv, er man altså ikke for skarpe til at få kommunikeret beslutningerne fra ledermødet ud i organisationen.

Læs mere fra Teglkamp & Co

Susanne Teglkamp fra konsulentbureauet Teglkamp & Co blogger om ledelse og lederskab. Læs mere om Teglkamp og flere indlæg her.

263 har i skrivende stund været inde og udfylde den lille refleksionstest, som har ligget her på DenOffentlige.dk: Er I en gruppe af ledere eller en ledergruppe?

Kun hver 5. vurderer, at medarbejderne aldrig er i tvivl om, hvad ledergruppen har besluttet. Næsten hver 3. vurderer, at medarbejderne ofte er i tvivl.

Selvom det er relativt få besvarelser, så rammer resultatet efter min erfaring ikke helt ved siden af skiven. Det er værd at reflektere lidt over.

Hvorfor opstår der tvivl om, hvad ledelsen har besluttet?

Der kan være mange årsager til, at ledelsens beslutninger fremstår uklare. De mest almindelige er:

• Der er ikke en mødeleder, der samler op og formulerer beslutningen klart og tydeligt, så det står lysende klar for alle mødedeltagerne, at der er trukket en beslutning og hvad beslutningen rent faktisk er.

• Der bliver reelt ikke truffet en beslutning på selve mødet. Beslutningen bliver truffet efterfølgende af en mindre gruppe af mødedeltagerne. Alle har derfor ikke hørt beslutningen og man glemmer måske endda også at viderekommunikere den til dem, der ikke var til stede.

• Hvis beslutningen er uklar, kan den fortolkes. Og det bliver den så – i forskellige retninger.

• Der er uenighed om beslutningen og uenigheden bringes uden for gruppen. Beslutningen kommer til at fremstå som åben til diskussion.

• De enkelte medlemmer af ledergruppen kommunikerer beslutningen forskelligt ud i organisationen.

Uklar kommunikation har konsekvenser

Når I ikke kommunikerer klart til medarbejderne, efterlader I dem med en tvivl om, hvad det egentlig er I har besluttet. Nogle medarbejdere vil spørge jer, hvordan de skal forstå beslutningen. Men det kan I ikke forlade jer på. Mange medarbejdere vil bare lave deres egen fortolkning af jeres beslutning – og den kan godt ligge temmelig langt fra det, I troede, I havde besluttet.

Problemet med uklar kommunikation af beslutningerne er, at det giver anledning til misforståelse og i værste fald til konflikter. Man risikerer at spilde hinandens og medarbejdernes tid med at skulle rette op på misforståelser omkring ledergruppens beslutninger. Det er meget ineffektivt.

Så det helt enkle råd er: Gør jer umage både med at træffe klare beslutninger og med at kommunikere beslutningerne klart ud i organisationen.

Den lille refleksionstest om ledergruppen:

Vil du have en indikation på, om I er en gruppe af ledere eller en ledergruppe, kan du også gå ind og prøve testen her: https://response.questback.com/teglkampco/ledergruppetest/

Emneord: Kommunikation, Ledergrupper, Ledelse, Ledelsesavisen, Susanne Teglkamp, Susanne Teglkamp om ledelse, Teglkamp om ledelse
Teglkamp & Co på DenOffentlige.dk Teglkamp & Co. arbejder med udvikling af ledelse og ledergrupper. Vi arbejder ud fra perspektivet: ledelse i øjenhøjde. Det vil sige, at vi møder lederne på deres bane. Vi tager udgangspunkt i...
Aktivitet: Artikler: 28 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også