Med inspiration fra min blog om ledelse og kommunikation i 2014 vil jeg med jævne mellemrum lancere simple leveregler om, hvorfor og hvordan “God ledelse = God kommunikation”.
Min opfordring er: Tænk kommunikationen som et af dine allervigtigste daglige ledelsesværktøjer - som et termometer, der skal svinge tæt omkring de 37 grader ligesom menneskekroppen.
Stilhed - Rod - Debat
Hvis din organisation skal opnå det, der er målsat, skal der være særlig fokus, når der er tegn på, at noget går galt i kommunikationen. Lad mig give tre eksempler i helt forskellige boldgader:
Stilhed: Når stilheden bliver til tabu
Når der ikke bliver talt om vigtige ting, eller når du ikke hører kritiske bemærkninger eller spørgsmål fra ret mange om emner, som du ved, er vigtige. Ja, så er der måske noget helt galt.
Stilhed kan dække over alle tænkelige udfordringer - lige fra personlige og arbejdsmiljørelaterede til projekter på katastrofekurs og større strategiske indsatser der er ved at slå fejl.
Det bedste eksempel i disse år er måske store digitale projekter, hvor mange omkring projekterne godt er klar over, at der er betydelige vanskeligheder. Når portalen for eksempel skal samle alt men er ved at blive for teknisk besværlig, udgiftstung eller bureaukratisk. Eller når borgerne digitalt skal melde deres børn i institution uden personlig kontakt til en medarbejder i en pladsanvisning - og det skaber diskussion, sparer en administrativ medarbejder ét sted men tager andre medarbejderes tid på andre fronter i organisationen.
Spørg dig selv - hvad vil du gøre for at sikre dig, at du faktisk hører de vigtige signaler på et tidspunkt, hvor du som leder kan være med til at gøre en forskel? Og hvad vil du gøre, når du hører dem? For du vil vel ikke overhøre signalerne?
At ignorere er det samme som at gå syg på arbejde. Måske kan problemet ikke lige løses, men ikke at tale, er for organisationen det samme som at lukke stresssymptomer inde i en person. Det kan udvikle sig i en - for ingen - ønsket retning.
Rod: Når mærkelige bogstavforkortelser og institutionsnavne griber om sig
Pludselig har en enkelt afdeling med 15 medarbejdere på en professionshøjskole for eksempel 10 forskellige videncentre. Eller en forskningsinstitution tager den besynderlige titel “Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - tidligere Socialforskningsinstituttet (SFI)”.
Eller almindelige mennesker, som du møder og taler med ved et selskab, har svært ved at forstå, hvad din organisation er for én og, hvad den arbejder med. Når læreruddannelser for eksempel i dag ligger på professionshøjskoler og university colleges, som i virkeligheden er det samme. Eller når snakke om navne og titler aldrig rigtig vil stoppe.
Du er nødt til at vurdere: Er sådanne eksempler udtryk for en rigtig udvikling, eller er det tegn på, at der er noget omkring organisationen og dens indsatser, som kunne tilrettelægges bedre? Det er eksempler på områder, der kalder på handling. Der er en grænse for, hvor stor mængden af “uorden” kan blive uden, at det går ud over organisationens kerneopgaver.
Debat: Når presse og politik går tæt på
Når debatten i samfundet bliver så markant, at det ikke kan undgå at påvirke din organisations dagligdag, skal du være særligt opmærksom. Det er relevant mange steder omkring den offentlige velfærd i disse år.
Folkeskolereformen er disse års måske mest markante eksempel på, at en ledelse vil få det svært, hvis ikke den finder måder at agere på i dagligdagen, hvor skolen også er synlig og tydelig i forhold til det verden mener og taler om uden for egen organisations daglige vægge.
Hele hverdagen omkring skolen, blandt forældre og i lokalsamfund vil tolke alt, hvad du gør ind i, hvad den store presseomtale var i sidste uge. Er du helt sikker på, du som leder taler om og skaber den fortælling, der gavner din egen organisation bedst muligt her og nu i alt, hvad du foretager dig? Hvad gør du for at ruste dig til dette? Kan du bruge noget af det pressen skriver offensivt i din egen hverdag?
Hvis du gør, som du gjorde før presseomtalen - ja, så kunne du med stor sandsynlighed gøre det bedre!
Som med sundheden og den gode lægelige sagkundskab
For god ordens skyld skal også nævnes eksemplet, hvor du ofte er fraværende i din organisations hverdag, eller hvor du måske oftest kun hører godt nyt. Det kan selvfølgelig være, fordi du gør det fremragende, og at organisationen bare kører derudaf. Men - er du kravlet op i elfenbenstårnet? Spørg hellere dig selv én gang for meget end én gang for lidt.
Ethvert udsving på termometret kræver din opmærksomhed og din overvejelse - og måske vigtigst af alt: At du kender din egen grænse. Ingen leder kan lave vurderingen af temperaturen - og af hvad medicinen måtte være - alene. Du har brug for gode kolleger omkring dig med gensidig tillid, så du ved, de siger, hvad de mener.
Den ensomme leder på toppen - hører denne til gårsdagen eller morgendagen i det globale og digitale samfund?
Du har også brug for de rette kommunikationskompetencer omkring dig i din organisation, som kan overvåge, rådgive og handle på rette tid og sted, i de rette kanaler og med budskaber der bliver set og hørt af dem, der skal.
God kommunikation er på den måde som sundheden og den gode lægelige sagkundskab.
Foruden går meget skævt - før eller siden - så skal din organisation nå sine mål, er der ingen vej udenom at integrere tænkningen:
“God ledelse = God kommunikation”.
