Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om finansloven

Den sidste finanslov inden næste folketingsvalg er faldet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Hent aftalen her.

Efter lange og intense forhandlinger de seneste dage er regeringen og Dansk Folkeparti fredag eftermiddag blevet enige om finansloven for 2019.

Det oplyser parterne i Finansministeriet.

- Det har taget lidt længere tid at komme i mål. Det skyldes, at vi har indgået tre aftaler på én gang, siger finansminister Kristian Jensen (V).

- En markant stramning af udlændingepolitikken. En pensionsaftale, som sikrer, at 1,1 millioner pensionister får mere ud af pensionen og så en finanslov, som sikrer et velfærdsløft, bedre natur og klima og de afgiftslettelser, som regeringen lagde op til, siger han.

DF har især haft et stort ønske om et paradigmeskift i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.

Regeringen og DF er kommet i mål med et paradigmeskiftet i udlændingepolitikken, mener DF's gruppeformand, Peter Skaarup.

Følg finanslovsforhandlingerne for 2019 her

Vi samler alle historier fra forløbet om finanslovs-forhandlingerne på denne temaside.

- Nu fortæller vi folk fra dag ét, at de skal ikke indstille sig på at være i Danmark resten af deres liv. De får alene midlertidigt husly, indtil de skal hjem igen og hjælpe med genopbygningen der.

- Vi har taget imod alt for mange gennem årene. Det skal vi have vendt bøtten på, og det gør vi med denne aftale, siger Skaarup.

Foruden en kursændring i udlændingepolitikken har parterne også arbejdet meget på at sikre pensionisterne et større rådighedsbeløb. Den del er også sikret, udtaler parterne.

Det sker blandt andet ved at afskaffe satspuljen. Det betyder, at partierne vil opsige det politiske forlig om satspuljen, der stammer fra 1990'erne.

Enhedslisten er det eneste parti, der står uden for aftalen om satspuljen.

DF mener, at det er uretfærdigt, at pensionisterne er med til at finansiere en stor del af satspuljen. Den går til sociale formål som eksempelvis hjemløse og psykisk sårbare unge. 

Finanslovsaftalen er den sidste inden næste folketingsvalg. Det skal finde sted senest 17. juni næste år. Derfor har det formentlig være vigtigt for parterne at have et så gnidningsfrit forhandlingsforløb som muligt.

Sidste års forhandlingerne endte ganske tumultarisk. Her blev parterne enige om en finanslov, men udskød at få aftaler omkring skat og udlændinge på plads. 

Undervejs i forløbet i december sidste år truede regeringspartiet Liberal Alliance med ikke at stemme for den ellers aftalte finanslov. 

Det ville LA kun, hvis en skatteaftale også kom i hus før jul. Det skete ikke, og LA endte med at undskylde forløbet og stemte for alligevel.

 

OVERBLIK: Det indeholder finansloven for 2019
Få overblik over dele af indholdet i finanslovaftalen for 2019:

* Den såkaldte satspulje afskaffes.

* Folkepensionens grundbeløb stiger i 2019 og skal fra 2020 følge lønudviklingen.

* Flere andre grupper på overførselsindkomst skal fremover heller ikke betale til satspuljen. I stedet bliver pengene indbetalt på en obligatorisk pensionsopsparing.

* Der er sat penge af til at forlænge den midlertidige grænsekontrol.

* Cirka 500 millioner kroner årligt sættes af til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. Det gør det ifølge regeringen og Dansk Folkeparti lettere at drive firmaer i Danmark. 

Kilde: Finansministeriet.

/ritzau/

 

Emneord: Finanslov 2019, Finanslovaftale, 031218
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 02.06.20 Politik
    Så meget har regeringen sparet på konsulenter

    Regeringen, KL og Danske Regioner er som en del af økonomiaftalerne for 2021 blevet enige om, at forbruget af eksterne konsulenter i kommuner og regioner er for højt og skal nedbringes. Dermed er der nu under et år efter regeringens tiltrædelse aftalt eksterne konsulentbesparelser i den offentlige sektor på i alt 2 mia. kr. årligt. To tredjedele af regeringens ambition om årlige konsulentbesparelser på 3 mia. kr. er således nået.

  • 29.05.20 Politik
    Beskæftigelsesministeren: Vi må forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber

    De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 35.500 fuldtidspersoner i april 2020. Ledigheden er på 152.800 fuldtidspersoner svarende til 5,4 procent af arbejdsstyrken. Stigningen i ledigheden overstiger langt de stigninger, vi så i begyndelsen af 2009, hvor ledigheden steg allermest som følge af finanskrisen. Ledigheden er i alt steget med 49.400 i marts og april.

  • 26.05.20 Politik
    Danmark sender 150 millioner kroner ekstra i klimabistand til verdens fattigste

    Regeringen er sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at give 150 mio. kr. ekstra klimabistand til verdens fattigste. Pengene stammer fra finansloven 2020, hvor aftalepartierne blev enige om at afsætte 150 mio. kr. i tillæg til den generelle udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.

  • 13.05.20 Politik
    COVID-19: Så mange selvstændige har fået hjælp

    Nye tal viser, at der er sendt cirka 45.000 udbetalinger afsted under ordningen til selvstændige og freelancere. I alt er over 3 mia. kr. udbetalt under ordningen.

  • 27.11.13 Politik
    Finanslovaftale: Ny behandling til kræftramte børn

    Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 275 millioner til etablering af Danmarks første center for partikelterapi.