Regeringen vil forbyde mikroplast i ansigtscreme og shampoo

Mikroplast fra kosmetiske produkter kan påvirke vandmiljø og havets dyr, og det duer ikke, mener minister.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil indføre et midlertidigt forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeren vil som led i regeringens plastikhandlingsplan indføre et nationalt forbud hurtigst muligt.

- Det er fuldstændig unødvendigt at bruge mikroplast i kosmetik, og derfor skal der ikke sælges kosmetik i Danmark, som bidrager til at sende små plastikperler ud i naturen, og som i værste fald ender i maven på de små og store dyr, der lever i havet, siger Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

Mikroplast er små plastikstykker, der er mindre end en halv centimeter i diameter. Det kan i kosmetik blandt andet bruges som slibemiddel.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Der skelnes mellem to typer kosmetik. Der er eksempelvis ansigtscreme, som bliver på huden. Og så er der skrubbecreme og shampoo, som vaskes af huden. Ministeren arbejder på et forbud i samtlige produkter. 

Også i EU-regi arbejdes der på at forbyde mikroplast i en række produkttyper. Herunder kosmetik.

- Jeg anerkender, at branchen arbejder på at udfase mikroplast i visse produkter, men min ambition er, at det skal ud af dem alle sammen, siger Ellemann-Jensen.

- Derfor arbejder jeg for et nationalt forbud, som kan udvides til at omfatte alle kosmetiske produkter, indtil EU-Kommissionen er klar med et forslag til regulering, siger han.

Ministeriet oplyser, at et midlertidigt forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter, som vaskes af huden, vil gælde fra senest 1. januar 2020. 

Brancheorganisationen Plastindustrien er enig med ministeren. Det siger Christina Busk, miljøpolitisk chef.

- Vi ved, at der i dag eksisterer mange gode alternativer til mikroplast i kosmetik, hvorfor det giver god mening at substituere. 

- Derfor kom vi allerede sidste år med en opfordring til, at den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skulle fortsætte sin kamp for at få indført et EU-forbud, siger hun i en pressemeddelelse.

Dansk Industris miljøpolitiske chef, Karin Klitgaard, mener, at det er vigtigt med et EU-forbud.

- Et af problemerne ved et forbud er, at der ikke er en entydig definition af, hvad mikroplast er. Det er vigtigt, at det kommer på plads og gerne i EU, så definitionen er ens i alle lande, siger Karin Klitgaard i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Emneord: Bæredygtig omstilling, Bæredygtighed, Jakob Ellemann-Jensen, Mikroplast, 061218, Kosmetik
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6966

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også