Regeringen vil sætte en stopper for dyre studieture

Det skal være slut med elever, der melder fra til studieture, fordi de ikke har råd. Studieturene skal nemlig samle klasserne, ikke dele dem op, mener børne- og undervisningsministeren.

Studieture, der koster op til 15.000 kroner, kan man ikke forvente, at alle elever på en ungdomsuddannelse har råd til. Ikke desto mindre er der eksempler på beløb i den størrelsesorden for studieture på danske gymnasier. Derfor vil børne- og undervisningsministeren nu søge politisk opbakning til at sætte et prisloft over deltagerbetalingen på studieture på ungdomsuddannelserne.

”Studieturene er en vigtig del af elevernes udvikling på en ungdomsuddannelse. Det er ture, hvor man både udvikler sig selv, og hvor man opbygger fællesskabet med sine klassekammerater. Derfor går det ikke, at nogle må sige nej til studieturen, fordi den er for dyr. Det skaber et a- og et b-hold,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det er blandt andet gymnasier med internationale linjer, der planlægger studieture, som løber op i niveauer omkring 15.000 kroner, når de skal forsøge at tiltrække elever til skolen.

”Det er ikke meningen, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrere mod hinanden i kampen for at tiltrække elever. I stedet bør de samarbejde og på den måde give eleverne de bedst mulige uddannelser,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun vil derfor indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at indføre et prisloft over deltagerbetalingen til studieturene, så de højest må koste 400 kroner om dagen og samlet ikke overstige 3.000 kroner.

Samtidig vil ministeren gøre studieturene obligatoriske, og turene skal betragtes som en del af undervisningen. Ministeren vil forud for forhandlingerne undersøge, hvordan det håndteres, hvis elever ikke har råd til at betale.

Hvis det står til ministeren, kan den samlede udgift til studieturen per elev godt ende med at blive højere end selve deltagerbetalingen, men så skal finansieringen hentes hos institutionen eller andre steder.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.09.20 Uddannelse
    Syv fremragende undervisere bliver hyldet med Undervisningsprisen

    H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen uddeler Undervisningsprisen til syv af Danmarks dygtigste undervisere. Underviserne, der i alt modtager 3,5 mio. kr., bliver hyldet for deres evne til at inddrage, inspirere og pirre nysgerrigheden hos de studerende

  • 27.09.20 Uddannelse
    Alt for mange elever består ikke dansk og matematik

    Op mod hver tiende elev består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det er triste tal, som er uforandrede i de sidste 5 år, mener Dansk Industri, som nu foreslår, at der årligt sættes 200 millioner kroner af til de af landets skoler, hvor flest dumper i de to vigtige fag.

  • 27.09.20 Uddannelse
    Gymnasieelever: Høje karakterer er vigtigere end venner og at lære noget nyt

    Hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. Det viser en undersøgelse blandt elever, der er i gang med sidste år i gymnasiet. Uddannelses- og forskningsministeren er klar til at lave optagelsessystemet om.

  • 20.08.20 Uddannelse
    Ny uddannelse med løn skal give akademikere mulighed for at blive pædagoger

    Mens det er svært for mange akademikere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er der mangel på pædagoger. Forslag om ny merituddannelse, der støttes af to københavnske borgmestre, kan gøre bachelorer til pædagoger på godt to år med løn under uddannelsen.

  • 29.07.20 Uddannelse
    Kvinderne mangler på STEM-studierne

    Trods et øget fokus på at få flere kvinder til at vælge en STEM-uddannelse, ser vi i år kun en meget lille stigning i andelen af kvindelige studerende på STEM-uddannelserne. Det ærgrer Ledernes uddannelseschef, Thomas Christensen.