Regioner får ondt i økonomien af ny medicin

Velfærd

01/08/2015 17:30

Nick Allentoft

Højere medicinudgifter bliver et hovedtema, når regeringen og regionerne snart skal forhandle en økonomisk aftale for 2016 på plads. Sygehusenes udgifter til medicin er eksploderet og ventes i år at ende på omkring otte milliarder kroner.

Danskere med den sjældne sygdom cystisk fibrose har fået nyt håb om et bedre liv med lægemidlet Orkambi, der kan gøre deres skrøbelige lungefunktion stærkere og nedsætte risikoen for akut forværring af sygdommen.

Til gengæld kan Orkambi give økonomisk hovedpine i regionerne, for ifølge dagbladet Information vil en behandling koste to millioner kroner årligt pr. patient.

Det betyder, at ekstraregningen samlet set ender på en lille halv milliard kroner, hvis medicinen godkendes til brug i Danmark.

              Læs også: Sundhedsminister: Der skal være råd til ny medicin/Opposition foreslår prioriteringsinstitut

Regionerne har nemlig ikke mulighed for at prioritere dyr medicin fra, og det har regeringspartiet Venstre ikke tænkt sig at lave om på.

- I udgangspunktet er det ikke prisen på medicin, der skal være afgørende for, om en patient får en given behandling eller ej. Hvis man er syg, og der er godkendt og tilgængelig medicin, er det en lægefaglig vurdering at ordinere den. 

- Hvis lægen vurderer, at behandlingen er den rigtige for en patient, så skal vedkommende have tilbuddet, siger sundhedsordfører Jane Heitmann (V).

Hun erkender, at ny medicin på den måde er med til at lægge pres på regionerne, men erklærer sig på regeringens vegne parat til at medvirke til at løse problemet.

- Vi skal snart i gang med forhandlingerne om regionernes økonomi, og da vil de stigende medicinudgifter naturligvis være et af flere emner, vi skal diskutere i den forbindelse, siger hun.

Regionsformand Bent Hansen (S) har ikke været til at træffe, men bad inden valget den tidligere regering om hjælp til at lappe et hul i 2015-budgettet til medicin på anslået én milliard kroner.

- Kan vi ikke røre ved medicinen, så må vi jo prioritere i forhold til personalet. Men så må vi have en accept fra finansministeren af, at det er det, der så sker, sagde han til Ritzau.

Og netop samme scenarie forudser cheflæge Christian Møller-Nielsen, der er medlem af Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (Kris).

- Den grundlæggende udfordring er, at hvis man behandler en speciel patientgruppe med meget udgiftstung medicin, vil det blive på bekostning af folkesundheden i Danmark, siger han.

Han peger på sygehuspersonale, forebyggelse og generel behandling af patienter som områder, der vil lide under den stødt stigende udgiftspost til dyre lægemidler.

Formanden for Foreningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Sune Schackenfeldt, så allerhelst, at prisen på medicin som Orkambi slet ikke var til diskussion.

- Det mest interessante for mig i den her sammenhæng er, om man kan sætte pris på menneskeliv, eller om vi i stedet skal tale værdier.

- I lande, som vi sammenligner os med, er behandlingen godkendt, og her diskuterer man ikke prisen.

- Og dette bliver formentlig ikke sidste gang, hvor en relativt lille og svag patientgruppe skal bære store udgifter til udvikling af medicin, siger han.

Danske Regioner har beregnet, at sygehusenes medicinudgifter med den nuværende stigningstakt og de nuværende regler vil stige fra 8 milliarder kroner i år til 13-14 milliarder kroner i 2020.

Medicinekspert: Medicin skal prioriteres efter økonomi Regionernes budgetter kan ikke holde til at indkøbe ny dyr medicin uden at skele til prisen. Derfor er det nødvendigt at vurdere, om nye lægemidler har en god nok effekt opvejet mod udgifterne, før de tages i brug.   Sådan lyder det fra cheflæge Christian Møller-Nielsen, der er medlem af Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (Kris).   - Den grundlæggende udfordring er, at hvis man behandler en speciel patientgruppe med meget udgiftstung medicin, vil det blive på bekostning af folkesundheden i Danmark. Vi har tidligere fået betalt ekstraudgifterne til ny dyr medicin af Folketinget, men den aftale findes ikke længere. Det betyder, at når vi skal igangsætte ny dyr medicin, skal udgifterne tages fra en fast budgetramme i regionerne, forklarer han.   Han er selv med i koncernledelsesgruppen for Region Midtjylland og peger på, at regionen står til at skulle spare 700 millioner kroner årligt på driften af det samlede sundhedsvæsen.   - Det skyldes primært stigende udgifter til ny dyr medicin. Jeg efterspørger, at regeringen og Folketinget tager et medansvar for at løfte det her, siger han.   Christian Møller-Nielsen, der desuden er viceborgmester i Favrskov Kommune, understreger, at han vil blive "yderligere skuffet", hvis ikke hans eget parti, Venstre, tager et medansvar på området sammen med Socialdemokraterne.   Koordineringsrådet, Kris, består af en række læger og fagpersoner, der skal vurdere medicinen uden at skele til, hvad prisen på en behandling bliver.   FAKTA: Medicinudgifter runder otte milliarder årligt Siden 2007 har regionernes udgifter til sygehusmedicin været støt stigende og er i dag fordoblet.   * Det er en fordobling i forhold til 2007, hvor sygehusene brugte godt fire milliarder kroner på medicin. * Udgifterne steg mest i 2008, da udgiftsvæksten lå på 18,5 procent. * Og lavest var væksten i 2011 med to procent. * I 2014 købte regionerne lægemidler for knap 7,2 milliarder kroner. * Regionerne forventer, at udgiften til medicin vil stige med cirka ti procent i 2015 og 2016. * Det vil bringe den årlige udgift til medicin op på 8,7 milliarder kroner i 2016. * Tre lægemidler koster tilsammen omkring en milliard kroner årligt. Det er produkterne Humira, Remicade og Enbrel, der alle bruges til behandling af såkaldte inflammatoriske sygdomme.   Kilde: Regionernes indkøbsorganisation, Amgros   /ritzau/

Mest Læste

Annonce