Advarsel: Kan virke stødende på folk med logisk sans

Politik

18/3/14 11:24

Freja Eriksen

Det ville være samfundstjenesteligt, hvis man hver gang man vedtog en ny lov i 1240K, afskaffede to andre, som lettede livet i alle andre postnumre. Vi har brug for luft, tillid, rum, fortolkningsmuligheder, ja, kald det hvad, I vil - vi kunne bare kalde det ”kommunalt selvstyre”. Man må advare: Visse eksempler fra kommunerne kan virke stødende på folk med logisk sans.

Vi møder dem dagligt i aviser, blogs og ikke mindst på de sociale medier. De minder os hele tiden om, at ”something is rotten in the State of Denmark”, de fortæller os deres personlige historier om lange sagsforløb, hvor de i den ene ende af forskellige årsager, kommer ind på lovgivningsfabrikkens ”samlebånd” og undervejs bliver kostet rundt med som en vare på fabrikkens lager, alt imens de kæmper for at finde en sikker hylde, der passer til netop deres varenummer. Velkommen til livet ”i klemme i det kommunale system”. Det er en dagsorden, som har fyldt længe på min politiske radar, takket være en bevægelse, som formår at råbe op om huller i lovgivningen, kassetænkning og et system, som oftest synes imod dem, frem for et kommunalt fællesskab, som løfter alle med. Der er lagt op til guerillakrig imod systemet. Bevægelsen er bevæbnet med private jurister og socialrådgivere og opfordringer til at bånde samtaler med systemets forvaltere, til brug i senere retssager for at borgere, som har mistet tilliden til fællesskabet, får en smule oprejsning. 

Hvad gik galt?

Jeg tror faktisk ikke, at nogen kommuner ønsker at bringe borgere ud i så stor afmagt og mistillid til fællesskabet, at de organiserer sig i et fællesskab mod det kommunale system. Jeg tror heller ikke, at lovgiverne på Borgen med postnummer 1240K ønsker at stramme lovgivningen så hårdt og blot sende aben videre til os i kommunerne. Tværtimod. Jeg synes faktisk, at mange af den nuværende regerings reformer, vidner om lysten til at få alle med. Problemet er bare, at reformerne ikke spiller sammen med tidligere lovgivning. Når en ”Dovne Robert” finder et hul i lovgivningen, så rammes alle med to nye regler og endnu flere nye ”huller”, som få borgere kan lukrere på og - langt værre - endnu flere medborgere kan falde ned i!

Det seneste problem på min poliske radar er dukket op i kølvandet af vedtagelsen på kontanthjælpsreformen, som kolliderer med lovgivningen for både hvornår man er forsørger og SU-ordningen.

Mød Emma

Emma bliver lige om lidt 18 år, hun er nybagt mor. Lige nu er hun på barsel, som hun krydrer med eksamener, så hun efter sommeren er klar til 3.g, for at udleve et brændende ønske om at gennemføre sin gymnasieuddannelse og læse videre til jurist. Men vi spænder ben for hende!

Emma er ikke længere under sine forældres forsørgelsespligt, den smuttede da hun selv blev forsørger – det siger loven. Emma kan ikke modtage kontanthjælp (nu uddannelsesydelse), fordi hun vurderes uddannelsesparat – hun er jo tilmeldt en ungdomsuddannelse - det siger loven også.

Emma kan heller ikke modtage SU før kvartalet efter hun fylder 18 år, det vil sige efter sommerferien – det har loven sagt i mange år.

Så hvad gør Emma, når hun skal forsørge sit barn og sig selv med mad, tøj og det nødvendige gear? Jeg har selv tre gange i livet haft glæden af at blive nybagt forælder, og alle gange er jeg blevet lige overrasket over udgifterne til bleer, barnevogn, grød, modermælkserstatning samt bodystockings, som de gror ud af i så hurtigt et tempo, at det mest af alt minder om hastigheden på regeringens reformtog. Hertil kommer alt det andet udstyr, som Emma kan skrive på must-have-listen, når hun læser sider som denne

Ja, Emma får børnepenge som forsørger. Det gør vi andre forældre jo også. Emma mangler, modsat os, sin ”primære” indtægt fra engang i februar og 5-6 måneder frem. Så systemet opfordrer direkte Emma til at melde sig ud af gymnasiet, trække kontanthjælp - og hvad gør ”systemet” så?

Ja, så betaler vi kontanthjælp indtil Emma igen forhåbentligt har fået modet til at starte uddannelse op igen. Det samlede regnestykke er det endnu alt for tidligt at stille op, men i bedste fald ville Emma kunne starte op i 2.g efter sommerferien, hvor vi som samfund så må sige øv til de omkostninger, der nu kommer en gang til, til gymnasiets andet år, to hele år med SU for hele 2. og 3.g., samt udsigten til Emma et år mindre på arbejdsmarkedet. Emma får så ikke lov til at hæve huen sammen med klassekammeraterne, men hun har i det mindste lidt økonomi undervejs.

Jeg tør slet ikke regne på tilfældet i værste fald, hvor Emma helt mister modet til sin uddannelse?

Se mere om Emma her og vend tilbage efter. (Advarsel: Dette indslag kan indeholde klip, som kan virke stødende på folk med logisk sans.)

Jeg har fuld tillid til at forvaltningen i min kommune har handlet efter loven. Men hvorfor har forvaltningen i kommunerne ikke, i tilfælde som her, lov at se på ”de totale omkostninger” og bruge lovgivningen mere fleksibelt?

Skulle der være en MF’er, som læser dette indlæg, så NEJ, jeg beder ikke om en særlig velbeskrevet lov som tager højde for forsørgere på 17,9 år, der er tilknyttet en ungdomsuddannelse.

Jeg beder i al beskedenhed om luft, tillid, rum, fortolkningsmuligheder, ja kald det hvad I vil, vi kunne bare kalde det ”kommunalt selvstyre”. Fra nu af ville det faktisk være fedt (samfundstjenesteligt), hvis I hver gang, I på 1240K vedtog en ny lov - at I så afskaffede to andre, som letter livet i alle andre postnumre.

Jeg har desværre et billede af, at hvis en borger er ved at falde ned mellem to stole, så sætter I en tredje i midten. Så er der nu i stedet to steder de næste borgere kan falde ned. Nogle gange er det altså bedre, at fjerne de to stole og sætte en bænk!

Kære Christiansborg: Hjælp os med at hjælpe Emma!