Kronisk sygdom kan først og fremmest være en alvorlig hæmsko for den enkeltes livskvalitet og muligheder. Men det stigende antal mennesker, som i dag lever med kroniske sygdomme, betyder også, at samfundet har store udgifter til pleje, omsorg og behandling.
Nu har forskere fra Region Hovedstaden i samarbejde med 14 kommuner for første gang tal på, præcist hvordan de kroniske sygdomme påvirker økonomien i region og kommuner.
Konklusionen er, at det ikke er hospitalerne, men først og fremmest kommunekasserne, som må holde for, når vi bliver syge. Det er især sygdomme som f.eks. hjertesygdom, diabetes, KOL og demens, der medfører store kommunale udgifter til omsorg og pleje. Og udgifterne eksploderer, når vi bliver 65 år - og hvis vi rammes af flere sygdomme på én gang.
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), er stærkt bekymret over, at vi som samfund ikke har været gode nok til at forebygge sygdomme.
"Sundhed giver friheden til at kaste sig ud i livet. For at kunne gå til fodbold, lege med børnebørnene, gå på arbejde, tage trapperne, lufte hunden. Derfor er det dybt bekymrende at vores analyser viser at så mange af os må leve med store begrænsninger i livet. F.eks. fordi man efter et langt og hårdt arbejdsliv må trækkes med sygdomme som diabetes eller KOL. Og det er klart, at hvis vi ikke lykkes med at forebygge sygdomme, så har det ikke bare menneskelige konsekvenser, men det presser også hospitalerne og belaster velfærden i kommunerne", siger Sophie Hæstorp Andersen.
Kommunerne: Et vigtigt indspark
I KKR Hovedstaden, der koordinerer samarbejdet mellem hovedstadens kommuner og med Region Hovedstaden, ser man også med alvor på tallene. Formand og borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen (S), peger på, at de nye tal kan hjælpe med at målrette indsatserne bedre.
"Selvfølgelig er vi som kommuner stærkt interesserede i disse tal, hvis de kan være med til at styrke vores samarbejde om indsatser for forebyggelse endnu mere. Tallene fortæller os ret præcist, hvad de forskellige sygdomme koster, og derfor ser jeg også det her som et vigtigt indspark til arbejdet med, hvilke konkrete indsatser og områder, der skal prioriteres højere, så færrest mulige mennesker bliver syge."
Fokus på tidlig indsats i Helsingør
Også i Helsingør Kommune har man efterspurgt den viden, som rapporten tilbyder kommunerne. Borgmester Benedikte Kiær (K) understreger, at et stærkt og nært sundhedsvæsen ligger hende meget på sinde.
"Vi vil bruge rapporten som redskab til at yde bedre og mere målrettet, forebyggelse, rehabilitering og pleje til gavn for borgerne", siger Benedikte Kiær og fremhæver, at et af kommunens visionsmål handler om en tidlig indsats, som skal give en tydelig positiv effekt af de forebyggende indsatser.
"Det gælder om, at vi sammen med borgerne forebygger, at borgerne overhovedet bliver patienter. Derfor har vi fokus på at sætte tidligt ind hele livet, lige fra tidlige indsatser i børneårene til opsporing af sygdom og fremme af en sund og aktiv livsstil senere i livet", siger hun.
En lang række fagfolk, politikere, eksperter og embedsfolk mødes i dag torsdag den 23. marts på Herlev Hospital for at gennemgå de nye oplysninger i rapporten og tale om nye muligheder for samarbejde og forebyggelse.
