Initiativet er et forsøg på at komme af med bureaukratiske regler og procedurer, der stjæler tid fra kerneopgaven uden at gavne hverken patienter, virksomheder eller borgere.
Mere frihed til medarbejderne
- I de kommende år bliver væksten i de offentlige udgifter stort set et rundt nul. Vi skal altså udnytte pengene mere fornuftigt end i dag, hvis vi skal kunne levere bedre service og kvalitet i vores kerneydelser, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Kampagnen skal også ses i sammenæng med den tillidsreform, som regeringen tidligere på året spillede ud med. Her er målet netop at give mere frihed til medarbejderne.
- Den udfordring påtager vi os gerne i Region Syddanmark. Et af vores mål er at blive friregion med færre regler og mere fornuft, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Kom med dine eksempler
Carl Holst lover, at der bliver kigget grundigt på alle forslag. Alle der bidrager med forslag og input, får et svar.
Byd ind med egne oplevelser og erfaringer fra hverdagen. Kom med dit bud på, hvad vi kan gøre ved problemerne med unødvendige regler.
Find kampagnen på Facebook her
Du kan også maile til kampagnen her: [email protected]