Regionrådsformand forudser lukning af regioner: De slagter demokratiet

Anders Kühnau (S) mener, politikerne vil styre sygehusene fra Christiansborg.

Regionerne får en kort levetid.

Det forudser regionrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S). Han tror, at politikerne på Christiansborg beslutter at lukke regionerne efter et valg. Det skriver DR P4 Midt & Vest

- Man vil køre det, jeg vil kalde en krysterstil, hvor man ikke helt vil sige, hvad man vil gøre med regionsrådene og det regionale demokrati, siger Anders Kühnau til DR P4 Midt & Vest.

I åbningstalen i Folketinget tirsdag fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en plan om nye sundhedsfællesskaber for at skabe mere nærhed i sundhedsvæsnet.


Men ifølge Anders Kühnau mangler der ikke nærhed i sundhedsvæsnet. I stedet peger han på, at der allerede nu er et samarbejde på tværs af læger, kommuner og sygehuse, og derfor er der ifølge Kühnau intet nyt i Lars Løkkes Rasmussens forslag.
I stedet opfordrer han til at udvikle det samarbejde, der allerede er.

- Lad nu være med at snakke om en ny strukturreform. Kig i stedet på at løse de problemer, der rent faktisk er, siger Anders Kühnau.

Selv om Lars Løkke Rasmussen ikke nævnte regionerne med et ord, ønsker støttepartierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative alle, at regionerne bliver nedlagt. Og dermed ligger der allerede nu et pres for at ændre strukturen i sundhedsvæsnet.

- Der er én ting, de kan blive enige om, og det er, at de 205 regionrådspolitikere skal væk. Dermed skal det regionale demokrati slagtes og formentlig erstattes af nogle professionelle bestyrelser, og så skal sygehusene i sidste ende styres fra Christiansborg, lyder det fra Anders Kühnau.

Det var Lars Løkke Rasmussen, der for 11 år siden opfandt Regionerne, da han var indenrigsminister, og VK-regeringen gennemførte en strukturreform.

Foreløbig har Lars Løkke Rasmussen kun sagt, at "han er klar til at kigge på det", men han vil hverken sige, om regionerne skal nedlægges eller bestå. Anders Kühnau advarer derimod kraftigt mod at lukke dem.

- Det er vigtigt for borgerne i Vestdanmark, at vi stadig har regionrådspolitikere, som kerer sig om, at vi også har stærke sundhedstilbud her, og at det hele ikke skal styres fra København, siger Anders Kühnau til DR P4 Midt & Vest

Hvis det bliver et sundhedssystem styret fra København, forudser han, at det regionale demokrati vil lide et knæk.

- Som det er i dag, ved borgerne, hvilke politikere de kan stille til regnskab ved et regionrådsvalg, hvis ikke de leverer varen, siger Anders Kühnau.

 

Emneord: Regionsavisen, Regionernes fremtid, Region Midtjylland, Anders Kühnau, 041018, Regionerne
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1786 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også