Renteniveauet er fortsat lavt - disse overvejelser bør du gøre dig som boligejer

01/01/2018 01:00

Renteniveauet er fortsat på et historisk lavt niveau. Dette giver boligejere unikke muligheder og hvis du endnu ikke har taget stilling til, hvordan du eventuelt kan udnytte denne chance, er det tid til at komme i gang. I denne artikel kan du læse om de muligheder som et lavt renteniveau skaber og de overvejelser som boligejere bør gøre sig i forbindelse hermed.
Sammenligning af lån Først og fremmest bør du benytte en lånesammenligningsside til at sammenligne alle dine lån. www.lån.dk er en meget populær side, der benyttes til dette formål. Låneudbydere justerer renten løbende og hvis renteniveauet i samfundet er faldet efter optagelsen af lånet, er der en stor sandsynlighed for, at det kunne være en fordel at omlægge og spare penge i hverdagen.   Konvertering af lån Det lave renteniveau giver muligheden for at gøre sine lån billigere - også for boligejere. Dvs. at hvis du har et fastforrentet lån som er dannet for mere end fem år siden, er det en god idé at overveje om dit lån faktisk vil kunne konverteres til en lavere rente. Som tommelfingerregel bør renten være faldet 1 procentpoint, før det kan betale sig at konvertere, hvilket skyldes de høje omkostninger, der er forbundet med dette. Dette kan være en god mulighed for at sænke sin husleje.   Historisk set har det altid bedst kunne betale sig at have variabelt forrentede lån. Spørgsmålet er dog om dette også kommer til at gælde i fremtiden nu, hvor fast forrentede lån har den laveste rente nogensinde. For den almene husejer er det oftest et spørgsmål om sikkerhed. Nogle persontyper har det bedst med altid at vide, hvor meget der skal betales i husleje og kunne aldrig finde på at vælge et variabelt forrentet lån. Andre persontyper har det fint med at spekulere i renteniveauet og kan sagtens klare, hvis huslejen varierer.   Spørgsmålet er dog om alle ikke blot bør tage et fast forrentet lån, da der på nuværende tidspunkt er varslet rentestigninger?   Stigende renter kan sænke restgælden Den mulighed som det giver at have et fast forrentet lån og dermed vædde på, at renten stiger, indebærer muligheden for senere hen at lave en konvertering op. Obligationslån vil nemlig falde i kurs, hvis renteniveauet stiger. Det vil sige, at du som låntager kan købe dine egne obligationer tilbage til en lavere kurs og dermed skære en stor del af restgælden. Som tommelfingerregel bruges, at stiger renteniveauet med 1 procentpoint, kan der skæres 10% af restgælden ved at konvertere.   Hvis renten dermed på længere sigt stiger med 5 procentpoint, betyder det at restgælden i din bolig kan halveres ved at konvertere og ved en boligpris på eksempelvis 2 mio. kr., betyder det at de stigende renter og konverteringen giver mulighed for at score en milliongevinst.  

Mest Læste

Annonce