Overbevisende kommunikation i centrum

RetorikMagasinet er et populærvidenskabeligt fagblad til alle med interesse for kommunikation. Magasinet udkommer fire gange om året og beskæftiger sig udelukkende med hvad der overbeviser – som det eneste magasin i Danmark. 

Vi udforsker det retoriske i alt fra standup og præsidentvalg til nye netfænomener og virksomhedskommunikation. Skribenterne er eksperter fra erhvervs- og universitetslivet som både er dygtige formidlere og har praktisk erfaring. 

Interviews med de skarpeste meningsdannere

I hver udgivelse møder du en person som formår at sætte en markant dagsorden inden for sit felt. Tidligere har vi fx talt med Margrethe Vestager, Anders Matthesen og Asger Aamund om hvad deres retoriske bidrag til offentligheden betyder for os andre. 

Et kritisk blik på debatten

Retorik handler om at informere, bevæge og overbevise. Den er et vilkår for samfundsengagement og medborgerskab – hvad end den så udspiller sig i drabelige tv-debatter, i omfattende kampagner eller over 140 tegn på Twitter. Men løgn og uigennemskuelighed er ikke god retorik. 

Derfor forholder RetorikMagasinet sig kritisk til det der bliver sagt og gjort i det offentlige rum, så vi kan ruste vores læsere til at gennemskue manipulation og tom snak. 

Råd du selv kan bruge

Med et abonnement på RetorikMagasinet bliver du opdateret på aktuelle trends og forskningsresultater, og du får praktiske råd i et klart sprog. I hvert magasin er der praktiske sider med vejledning til fx den gode lejlighedstale eller den skarpe nettekst. Og så holder vi os heller ikke for gode til at dække komiske kommunikationsfadæser, så du kan lære af andres fejl. 

Bliv abonnent 

Et årsabonnement på RetorikMagasinet koster 199 kr. for private, 179 kr. for studerende og 296 kr. for firmaer og institutioner. Hvis du vil være abonnent, kan du gøre en af tre ting: 

1. Bestil direkte via retorikmagasinet.dk

2. Send en mail til [email protected] med navn og adresse

3. Skriv en besked til redaktionen på facebook.com/retorikmagasinet

 

Seneste artikler

Seneste blogindlæg

Seneste pressemedelelser

Seneste cases

Navnenoter