Rigtige robotter frygter ikke GDPR

Den nye GDPR-forordning indeholder ikke regler, der har gjort det hverken lettere eller sværere at bruge robotter i det offentlige.

For hvad betyder EU's persondataforordning egentlig for de mange softwarerobotter, som overtager flere og flere opgaver på de offentlige kontorer? Hvem står tilbage med aben, hvis robotten fejler? Sagsbehandleren, som har fået andre opgaver? Afdelingslederen, som har ansvaret for kontoret, hvor robotten står? Eller leverandøren, der programmerede algoritmen på kundens vegne? Og ændrer GDPR ved reglerne?   Tilmeld dig Samfundsdesigns nyhedsbrev med nyt om offentlig digitalisering. Det offentlige har ansvaret for sine robotter Emnet er bragt på banen af JUC, der har afholdt flere kurser med titlen: Brug af kunstig intelligens – retslige udfordringer og muligheder.
Her er den korte forklaring, at er det kommunens robot, så er det kommunen som dataansvarlig, der står med ansvaret og skal stå på mål for den teknologi, der anvendes – uanset om man selv har udviklet robotten eller købt den hos en leverandør.    Kommunen skal i alle tilfælde sikre sig, at teknologien er lovlig.    Derfor er der god grund til at se sig for, når man implementerer den form for løsninger, der kan anvendes til fuldautomatiske afgørelser eller beslutningsstøtte.   Læs artikel på SamfundsDesign: Erstatningsansvar: Er vi klar til robotterne?  

GDPR er faktisk ikke en ny verden

Den nye GDPR-forordning indeholder samtidig ikke regler, der har gjort det hverken lettere eller sværere at bruge robotter i det offentlige. Retsgrundlaget har ikke ændret sig – i hvert fald ikke i samme grad som virkeligheden.   For allerede i forgængeren til den nuværende persondataforordning var der taget højde for fuldautomatiske afgørelser. Spørgsmålet er bare pludelig blevet super relevant, fordi der er sket et teknologisk tigerspring på området for robotter i det offentlige og fuldautomatiske afgørelser.   Ligesom tidligere er en af de store udfordringer for brug af robotter i det offentlige nemlig stadig borgerens ret til egne data og reglerne om formålsbestemthed. Det vil sige, at borgeren skal informeres om, hvad data bruges til, og der skal være et specifikt og lovligt formål med at samkøre data.   Her har det offentlige i øvrigt som udgangspunkt langt større adgang til at samkøre data mellem registre end private virksomheder. Fx kan man blot med en bekendtgørelse gøre det lovligt at dele data mellem myndigheder.    Men idet teknologien nu kan så meget mere end tidligere, bliver det naturligvis stadig vigtigere at sikre transparens, så borgerne ved, hvilke data der udveksles mellem myndigheder, og hvordan afgørelser træffes, når de involverer robotter, der står for hele eller dele af sagsbehandlingen.

Læs artikel på SamfundsDesign: Må de kloge robotter selv behandle borgerens sag? 

Robotten skal styres af …

Selvom GDPR ikke har ændret meget ved selve regelgrundlaget, har hele processen med øget fokus på datasikkerhed og borgerens ret til egne data alligevel gjort en forskel.   Tidligere var ansvaret for kommunens nye robot ofte noget, som it-afdelingen løb med. Men i dag er der nødt til at være et langt større samspil på tværs i fx kommunens forvaltning. I dag er it-afdelingen nødt til at have HR og juridisk afdeling med, og juristerne må lære at tale 'IT'sk' og omvendt.   På den måde er GDPR en brobygger, der lærer os at tale sammen ved at gøre os opmærksom på, at it-afdelingen fx er nødt til at vide, hvilke juridiske krav der skal overholdes, ligesom kommunens digitaliseringsansvarlige skal tænke privacy-by-design og indtænke databeskyttelse helt fra anskaffelsestidspunktet.   Læs artikel på SamfundsDesign: Danmark skal være førende på kunstig intelligens   Læs artikel på SamfundsDesign: Kunstig intelligens klarer bogføringen i Region Nordjylland   Læs mere på EG: Digital automatisering med softwarerobotter Tilmeld dig Samfundsdesigns nyhedsbrev med nyt om offentlig digitalisering.