Ringe tillid til politikerne

Politik

22/02/2014 23:51

Nick Allentoft

Danskernes har lav tillid til politikerne. Eksperter advarer om, at det kan blive et problem for demokratiet.

Ikke siden jordskredsvalget i 1973 har danskerne haft en så ringe tillid til deres politikere som nu. 

Det vurderer flere eksperter blandt andet på baggrund af en måling, som Wilke har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. 

I målingen er vælgerne blevet bedt om at vurdere tilliden til politikerne på en skala fra 0 til 10, og på tværs af køn, alder, sociale, økonomiske og geografiske forskelle lander gennemsnitsvurderingen i den lave ende på 4,2. E

t tal, som professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen mener bør mane til eftertanke hos politikerne.

- Vi ved fra andre målinger, at tilliden til de danske politikere er for nedadgående og faktisk ikke har været lavere siden jordskredsvalget i 1973, og problemet er, at det nu er ved at bide sig fast, siger han. 

Professoren udkommer snart med en bog om emnet, og ifølge den er det ikke de politiske skandalesager, der er afgørende for tilliden til politikerne, men de økonomiske kriser, som med jævne mellemrum rammer Danmark, og utilfredshed med den førte politik. 

Professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager er enig og mener, at politikerne skal passe på, at der ikke bliver for stor afstand mellem ønskerne hos de folk, de repræsenterer, og den politik, som de fører. 

Også Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), er bekymret og sammenligner med situationen i 1973 ved det berømte jordskredsvalg.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce