Ruddaizky får bøde for læk

Politik

09/02/2017 14:11

Nick Allentoft

Københavnerpolitikeren Finn Rudaizky idømmes bøde på 10.000 kroner for at have lækket fortrolige oplysninger til journalister om terroristen Omar el-Hussein.

Dommen er faldet torsdag eftermiddag i Københavns Byret.

Anklager Søren Harbo havde krævet en fængselsstraf på 30 dage. Anklageren mente desuden, at sagen var så alvorlig, at straffen skulle gøres ubetinget. Men det krav har retten altså ikke fulgt.

Rudaizky har under sagen nægtet sig skyldig og har krævet at blive frifundet.

I sin egenskab af medlem af kommunalbestyrelsesmedlem i København modtog Finn Rudaizky først 25. februar og igen 13. april oplysninger om Omar el-Hussein og hans familie fra flere forvaltninger i Københavns Kommune.

* 8. marts 2015 skriver BT, at Københavns Kommunes socialforvaltning allerede i 2010 var klar over, at Omar el-Hussein var på vej ud i en kriminel løbebane. Kommunens og politiets medarbejdere besøgte familien to gange, men faren forsikrede om, at han kunne holde sin søn fra kriminalitet. Kommunen foretog sig ikke yderligere.

* 12. marts 2015 skriver Berlingske, at Omar el-Hussein blot 12 dage inden sine angreb af egen drift henvendte sig hos Københavns Kommune. Den 22-årige mand var netop blevet løsladt efter næsten et års varetægtsfængsling og ytrede et ønske om beskæftigelse og om hjælp til at finde et sted at bo. Medarbejderen i kommunen nøjedes med at booke et nyt møde.

* 18. april 2015 skriver BT, at Omar el-Husseins far har været på kontanthjælp i 20 år, ligesom moren også i en årrække har været på kontanthjælp. Ikke desto mindre undlod kommunen i 2010 at skride ind over for familien, fordi den ifølge kommunen var ressourcestærk.

* 20. april 2015 skriver BT, at Københavns Kommune i 2014 flere gange forsøgte at opsøge Omar el-Husseins familie for at følge op på et kriminalpræventivt hjemmebesøg fra 2013, der handlede om lillebroren. Kommunen formåede dog ikke at få fat i familien.

Kilder: BT og Berlingske.

Mest Læste

Annonce