Bekymring over blandt andet længere skoledage som følge af folkeskolereformen får interessen for private skoler til at stige i det kommende skoleår.
Det fremgår af en rundspørge blandt 200 private grundskoler, som Politiken har gennemført i samarbejde med analysevirksomheden Bureau 2000. Rundspørgen er ikke repræsentativ, men kan udtrykke en tendens.
44 procent af de deltagende private grundskoler svarer, at de næste skoleår forventer flere elever end tidligere. 55 procent forventer et uændret elevtal, og ganske få forventer nedgang i elevtallet.
- Jeg har forespørgsler fra forældre, der overvejer skoleskift, fordi de er bekymrede over udviklingen i folkeskolen. For hvad betyder det for en lille purk på seks år at have en lang skoledag?, siger eksempelvis Henriette Haar Mønsted, skoleleder på Himmerlands Friskole, til Politiken.
Af de i alt omkring 670.000 børn i 0. til 9. klasse går lidt over hver sjette elev på en fri grundskole. Af den grund var et af målene med skolereformen at sætte en prop i elevstrømmen til de private skoler. Men det ser ikke ud til at blive indfriet første år.
De private skoleledere, som forventer flere elever efter sommerferien, regner i gennemsnit med en stigning på ni procent flere elever. Det svarer til, at folkeskolens markedsandel går tilbage med 4000 elever - fire gange mere end året før.
Men selv om pengene følger eleverne, kan formand Peter Bendix fra Dansk Friskoleforening sagtens få armene ned.
- Jeg håber ikke, de her tal holder. Folkeskolen har fortjent opbakning til den her reformproces, siger Peter Bendix til Politiken.
Over halvdelen af de private skoleledere svarer i rundspørgen, at folkeskolereformens øgede timetal er en del af forklaringen på den øgede interesse for de private. Også problemer med inklusion og skolesammenlægninger spiller ind.
Professor Per Fibæk Laursen fra Institut for Pædagogik på Aarhus Universitet deler friskoleformandens bekymring.
- Det er meget betænkeligt, hvis forældrene fravælger folkeskolen, fordi de er utilfredse med den. Det skræmmebillede, man ser for sig, er, at de offentlige skoler betragtes som et sekundært tilbud, siger Per Fibæk Laursen til Politiken.
