S-lokalformænd kræver dagpenge-lempelse af regeringen

Genoptjeningsperioden skal halveres. Det gør det nemmere at optjene ret til dagpenge, mener S-lokalformænd.

Det skal være nemmere at få ret til dagpenge.

Det mener en lang række af de socialdemokratiske lokalformænd rundt om i landet ifølge DR Nyheder.

Dagpengespørgsmålet er noget af det, der fylder allermest i de socialdemokratiske lokalforeninger, mener de på et tidspunkt, hvor det store regeringsparti er dalet voldsomt i meningsmålingerne.


- Det er et af de største debatpunkter, vi har i vores forening og i vores hverdag, når vi møder vores medlemmer. Vi skal sikre, at borgerne ikke falder ud af dagpengesystemet, siger Peter Skriver Nielsen.

I alt har DR Nyheder modtaget svar fra 74 af de omkring 250 socialdemokratiske lokalforeningsformænd.

62 af dem mener, at genoptjeningsperioden bør halveres. Otte lokalformænd siger i DR's baglandsrundspørge, at den nuværende periode ikke bør ændres.

Manne Suacidani, lokalformand i Ringsted, havde regnet med, at en socialdemokratisk ledet regering ville have indført forbedringer på dagpengeområdet.

- Jeg troede faktisk, at det var et af de steder, hvor man kunne opnå nogle ændringer. Det lykkedes så ikke, og det kan godt undre mig, når andre partier står så stejlt på dagpengekravet, siger Manne Suacidani til DR Nyheder.

Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, er ikke overrasket over den massive opbakning til en forkortet genoptjeningsperiode.

- Når jeg snakker med almindelige mennesker, så er det et af de spørgsmål, der går igen og igen. Det er ikke den store overraskelse for mig, at rigtig mange mennesker går op i det her, siger han til DR Nyheder.

Med dagpengereformen fra 2010 forkortede det daværende VKO-flertal sammen med De Radikale dagpengeperioden fra fire til to år og gjorde det vanskeligere at optjene retten til dagpenge ved at forlænge genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger.

Leif Lahn understreger, at regeringen efter sin tiltrædelse i 2011 har lavet en række initiativer.

- Der er faktisk ikke nogen, der har stået uden noget at leve af, siger Leif Lahn.

/ritzau/

 

 
Emneord: S-Krise, Dagpenge, Genoptjeningsperioden
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.02.14 Velfærd
    Regeringen har modtaget Koch-udvalgets rapport med anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats

    Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats med Carsten Koch i spidsen har i dag offentliggjort sin rapport med 39 anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats for dagpengemodtagere. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har på regeringens vegne modtaget rapporten.

  • 28.08.13 Ledelse
    Randers: Krisegruppe styrker jobudvikling

    Borgmesterens Krisegruppe præsenterer på en konference i dag i Randers et slutdokument med 11 initiativer, som enten er taget eller kommer snart. Initiativerne skal især medvirke til at sikre beskæftigelse til ledige, der er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet og samtidig styrke udviklingen i antallet af job

  • 08.07.13 Velfærd
    Greve har skabt rekord mange nye jobs

    Greve Kommune skabte sidste år 476 nye private jobs. Dermed er Greve den kommune i Region Sjælland, som har bidraget med fleste nye arbejdspladser sidste år. Det slår et nyt indeks, VækstTendens 2013, fast i dag.

  • 30.12.12 Politik
    FTF: Stadig brug for nye dagpengeregler

    Om få dage mister tusinder af ledige retten til dagpenge. En ny uddannelsesordning giver dem rent økonomisk en stakket frist frem til sommer, men lappeløsninger er ikke nok. Der er stadig brug for at ændre på dagpengereglerne, mener hovedorganisationen FTF.

  • 02.03.12 Velfærd
    Det betyder en fleksjobreform for FTF’erne

    Regeringen har lagt op til en reform af fleksjobordningen. Det vil også få betydning for en lang række FTF’ere. Et nyt notat viser, hvad en reform vil betyde for den enkelte. Om kort tid vil der efter alt at dømme være nye regler for fleksjob og løntilskud. De nye regler vil også betyde noget for de 450.000 privat og offentligt ansatte, som FTF repræsenterer.