SÃ¥ er Serviceloven moderniseret
Folketinget har vedtaget ændringer i serviceloven og børne- og socialminister Mai Mercado er godt tilfreds med resultatet.
Fremover kan borgere med handicap og socialt udsatte voksne få mere sammenhængende og tidlig hjælp, så de kan udvikle sig og udnytte deres potentiale bedre. Samtidig bliver reglerne for dem enklere, så kommunerne kan fokusere på at hjælpe med at forbedre borgerens livssituation. Det sker, fordi et flertal i Folketinget i dag har vedtaget en revision af servicelovens voksenbestemmelser.
I efteråret blev et bredt flertal enig om at ændre på reglerne i serviceloven for netop at gøre det bedre og nemmere for både borgere og kommuner. Det er ændringer, som interesseorganisationer og kommuner i flere år har ønsket på området, men det er ikke lykkedes at blive enig politisk før nu.
Â
Børne- og socialminister Mai Mercado siger:Â
Â
Jeg er meget tilfreds med, at vi langt om længe har vedtaget nogle rigtigt gode ændringer. Det har været et konstruktivt forløb, og ændringerne kommer til at gøre en reel forskel for de borgere, der har brug for hjælp, enten fordi de har et handicap eller er socialt udsatte. De vil opleve at fÃ¥ bedre hjælp, og kommunerne fÃ¥r bedre mulighed for at gribe tidligt ind, sÃ¥ problemerne ikke vokser sig for store. Borgerne skal heller ikke længere bruge tid pÃ¥ at lægge merudgifter sammen i et regneark hver mÃ¥ned, men fÃ¥r et fast beløb. Derudover vil personer med handicap kunne købe deres kendte plejepersonale med pÃ¥ ferie.Â
Â
Læs også: Gratis advokathjælp
Â
Fakta om ændringerne af serviceloven
- Det skrives ind i serviceloven, at udsatte voksne og mennesker med handicap har krav på en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp, som fremmer den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer.
- En række regler bliver forenklet, blandt andet hjælpemiddel- og forbrugsgodebestemmelsen og merudgiftsydelsen. Det betyder for eksempel, at man fremover vil modtage et standardtilskud til at dække de merudgifter, man måtte have på grund af sit handicap, uden løbende at skulle aflevere kvitteringer og lave regnskab.
- Kommunerne fÃ¥r bedre mulighed for at sætte ind, før problemerne vokser sig store, med tidlig forebyggende indsats i form af gruppebaserede indsatser, inddragelse af frivillige og midlertidig tildeling af hjælpemidler.Â
- Beboere på kommunale og regionale tilbud får mulighed for at købe sig til ferieledsagelse, så de kan få det personale, som de kender, med på ferie.
- Der indføres et minimumsvarsel på 14 uger for afgørelser, hvor nedsættelsen eller frakendelsen af hjælpen har særligt indgribende betydning for den enkelte. Varslet betyder, at kommunens afgørelse får opsat virkning i 14 uger, så afgørelsen først træder i kraft herefter. Hvis der klages, får borgeren ud over 14 uger yderligere den tid, det tager at afvikle hjælpen.
"Der indføres et minimumsvarsel på 14 uger for afgørelser, hvor nedsættelsen eller frakendelsen af hjælpen har særligt indgribende betydning for den enkelte. Varslet betyder, at kommunens afgørelse får opsat virkning i 14 uger, så afgørelsen først træder i kraft herefter. Hvis der klages, får borgeren ud over 14 uger yderligere den tid, det tager at afvikle hjælpen."
Men hvor blev sanktionsmulighederne af, når en kommune for 1., 2., eller 3. gang vælger at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse?
Som f.eks. Handicapafdelingen i Thisted Kommune, der i 2014 nedsatte en §100 ydelse fra 2400kr. pr. måned, til 500kr., uden møde eller samråd med borgeren, fra den ene måned til den næste. Detter er nu gået gennem ankestyrelsen to gange og beløbet er (med advokathjælp) kommet op på 700kr., mens den nu igen ligger hos Ankestyrelsen, for 3. gang, trods to klokke klare afgørelser, til gunst for borgeren.
Det gør mig ondt at sige, men jeg frygter, med hele den nye "servicelov", at de kommunale (ofte tvivlsomme) "faglige" sagsbehandlere nu virkelig kan dyrke det anarki, som jeg har set blomstre op gennem de sidste år.
Det bliver dyrt i administration/løn og borgeren står uden reel retssikkerhed.
Hvem er de socialt udsatte voksne? det synes jeg er et meget diffust udtryk!
Så mangler vi bare, at ALLE handicappede får den hjælp, de har behov for. At tidligere bevilgede hjælpemidler ikke kan tages fra dem, når de skal fornys f.eks., at det ikke skal tage over 2 år, før man kan få en ny bil, især da, når man har fået dèn hjælp i mange år. Simpelthen, at man ikke tror, at folk, der har problemer med bevægeapparatet bliver bedre med årene. Det er vist en stor sjældenhed.