Sammenhængsreform: 34 forslag til regelforenklinger

Her er 34 konkrete forslag til regelforenklinger og afbureaukratisering i regeringens sammenhængsreform. Fra harmonisering af tilskudsregler over mere effektive offentlige indkøb, nationale tests, tilsyn og bedre buspassagerrettigheder.

Regeringen ønsker at luge ud i eksisterende regler og registreringskrav og foreslår en række initiativer som opfølgning på de kulegravninger af regler og registreringskrav, som regeringen har gennemført på ældreområdet og dagtilbudsområdet. Regeringen tager samtidig initiativ til kulegravninger på nye velfærdsområder.
 
Harmonisering af bevillingsbetingelser
Der findes i dag mange forskellige regler for tilskudsadministration og brug af budget- og regnskabsskemaer på tværs af statslige tilskudsordninger til forskning og innovation. De forskellige regler betyder, at administrationsbyrden stiger med antallet af tilskudsordninger, der skal håndteres. Det rammer især større virksomheder og forskningsinstitutioner, der administrerer mange forsknings- og innovationsprojekter med forskellige bevillingsgivere. Det er tid, der kunne være bedre brugt på forskning.
Regeringen vil derfor harmonisere bevillingsbetingelserne for blandt andet forskere og virksomheder, så de i mindre grad skal koncentrere sig om administration.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Enkel administration i staten

Der er behov for kontinuerligt fokus på forenkling og udvikling af rammebetingelserne for at sikre en moderne, digital og effektiv statslig administration. Det frigiver tid og ressourcer til at løse de statslige kerneopgaver.
Regeringen vil derfor med ca. 40 initiativer til forenkling og afbureaukratisering understøtte en modernisering, digitalisering og effektivisering af den statslige administration ved blandt andet at sikre en bedre integration af datastrukturer på tværs af den statslige sektor.
 
Lovkompasset – en mere overskuelig lovgivning
Lovkompasset anvendes i dag på Miljø- og Fødevareministeriets område. Lovkompasset er et afbureaukratiseringsværktøj til lovgivning, som kan give en mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur. Hermed bliver lovgivningen nemmere at overskue for borgere og virksomheder samt lettere at administrere for myndigheder.
Regeringen ønsker at anvende Lovkompasset på andre lovgivningsområder som et afbureaukratiseringsværktøj til en mere logisk og strukturelt ensartet opdeling af lovbestemmelserne.
 
Færre forstyrrelser
Der udarbejdes løbende en række undersøgelser på de større velfærdsområder. Det kan fx være ministerier, der sender spørgeskemaer rundt til landets kommuner, eller kommunale forvaltninger, der retter henvendelse til de lokale institutioner. De mange henvendelser øger de administrative opgaver i den offentlige sektor og tager tid fra kerneopgaven.
Regeringen vil derfor arbejde for, at antallet af henvendelser til kommuner, regioner og de lokale institutioner halveres, og at henvendelserne altid sker digitalt.
 
Smartere og mere effektivt indkøb
I den offentlige sektor køber vi hvert år ind for ca. 300 mia. kr., og indkøbet har stor betydning for vores fælles velfærd. Det forpligter til, at vi køber klogt og professionelt, så vi kan få mest mulig velfærd for pengene. I dag spilder vi på en række indkøbsområder penge på unødigt dobbeltarbejde og går glip af fordele ved ikke at samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Dermed får borgerne heller ikke så meget velfærd for skattekronerne, som de kunne have fået.
Regeringen vil i efteråret 2018 invitere KL og Danske Regioner til at aftale fælles måltal for effektivisering af offentlige indkøb, der rækker frem mod 2025. Der skal være et klart mål for, hvor mange penge der kan frigøres via mere effektivt indkøb - penge der kan bruges på mere velfærd.

Aflastning af de alment praktiserende læger

De alment praktiserende læger spiller en nøglerolle i vores sundhedsvæsen i et tæt samarbejde med sygehusene og de kommunale sundhedstilbud. I dag oplever en del danskere desværre, at det kan være svært at finde en læge i nærområdet, der har plads til flere patienter. Det skyldes blandt andet, at praktiserende læger bruger tid på administrative opgaver som fx at udfylde attester for forskellige myndigheder og private virksomheder. Tid, som kunne være blevet brugt på patientkontakt.
Regeringen vil aflaste de praktiserende læger og igangsætter et analysearbejde, der har til formål at se på, om der er områder, som i dag varetages af almen praksis, der mere hensigtsmæssigt kan håndteres et andet sted.
 
Alle borgere skal kunne beholde egen læge ved flytning
Mange borgere føler en tæt tilknytning til deres praktiserende læge og er mest trygge ved at kunne bevare tilknytningen til lægen, selvom de flytter.
Regeringen vil derfor sikre, at alle borgere får mulighed for at beholde deres egen læge ved flytning – uanset hvor langt væk borgeren flytter. Muligheden vil gælde, selvom lægen ellers har lukket for tilgang af nye patienter.
 
Gebyrfrit at skifte til en fast læge på plejecentret
Mange borgere, der bor på et plejecenter, oplever tryghed ved at være tilknyttet en fast læge på plejecentret. I dag oplever borgere, der bor på plejecenter, at de skal betale et gebyr for et nyt sundhedskort, hvis de ønsker at skifte til den fasttilknyttede læge.
Regeringen vil derfor fjerne gebyret. For det skal være lettere at skifte til den fasttilknyttede læge.
 
Lempelse af samtykkereglerne
Det er tidskrævende for kommuner og borgere, at der skal indhentes nyt samtykke til selv mindre sundhedsfaglige behandlinger af varigt inhabile, fx borgere med demens.
Regeringen vil derfor lempe reglerne for samtykke i sundhedsloven ved at indføre mulighed for, at pårørende til varigt inhabile kan give generelt stedfortrædende samtykke til, at plejepersonalet kan iværksætte visse mindre undersøgelser og eventuelt behandlinger af den varigt inhabile patient. Lempelsen gennemføres under hensyntagen til patienternes sikkerhed.
 
Sammenlægning af tandplejeordninger
I Danmark er der mindst 14 særskilte regulerede tandplejeordninger, som er målrettet bestemte målgrupper. Det resulterer i et overlap mellem flere af ordningernes formål og målgrupper, som gør, at patienterne kan opleve usammenhængende patientforløb og gå glip af relevante tilbud på grund af manglende overblik over ordningerne.
Regeringen vil derfor se på mulighederne for en forenkling af ordningerne, som kan bidrage til et mere sammenhængende og målrettet tilbud i tandplejen.
 
Revision af reglerne om journalføring på sundhedsområdet
Alle autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournal ved behandling af patienter på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis, i forbindelse med behandling i private hjem, herunder vagtlægeordninger samt på offentlige og private institutioner. Der er derfor et stort potentiale for at frigøre tid til yderligere patientkontakt, hvis reglerne kan forenkles.
Regeringen ønsker at modernisere og afbureaukratisere reglerne om journalføring og dermed flytte timer og arbejdskraft væk fra computeren til patientkontakt uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Digital Post på sundhedsområdet

Både patienter, læger og privathospitaler oplever unødigt bøvl, når der i forbindelse med behandlingsforløb og undersøgelser er behov for at kommunikere digitalt.
Regeringen vil undersøge mulige løsninger, så borgerne digitalt kan modtage vigtige breve fra læger, privathospitaler mv. på samme måde som offentlige sygehuse uden først at skulle afgive samtykke.
 
Forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen
Regeringen og KL har i fællesskab udarbejdet en række anbefalinger til afbureaukratisering af ældreområdet.
Regeringen vil sammen med KL fjerne regler og dokumentationskrav, som binder personaleressourcer til administrative opgaver frem for pleje og omsorg af de ældre.
 
Enkel adgang til tolkning for borgere med hørehandicap
Den gældende ansvarsfordeling mellem kommune, region og stat for tolkeydelser til borgere med hørehandicap kan opleves uklar af både borgere og myndigheder. Det kan betyde, at borgere med hørehandicap har svært ved at finde den rette indgang til tolkning.
Regeringen vil tage initiativ til at etablere én fælles indgang på tværs af sektorområder, så borgere med hørehandicap sikres en enkel, smidig og bedre adgang til tolkning på tværs af sektorer.
 
Afbureaukratisering af reglerne på høreapparatområdet
Der er i dag lang ventetid på offentlig høreapparatbehandling, og gennemsigtigheden om det private tilbud på høreapparatbehandling er lav.
Regeringen vil derfor tage initiativ til blandt andet at nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling og øge gennemsigtigheden om det private tilbud på høreapparatbehandling via fx lettilgængelig prisinformation, kvalitetsdata samt oplysninger om virksomhedens ejerforhold.
 
Én samlet elevplan
Folkeskolen omfatter ca. 550.000 elever, der alle får udarbejdet elevplaner. Elevplanen skal opdateres minimum en gang årligt. Hertil kommer, at elevplanen i 8.-9. klasse skal indeholde en uddannelsesparathedsvurdering, en uddannelsesplan og en studievalgsportfolio. Den nuværende elevplan opleves som et unødigt omfattende dokumentationskrav, der kun i begrænset omfang fungerer efter hensigten.
Der bliver brugt mange ressourcer på at udarbejde de mange tusinde elevplaner, og regeringen ønsker derfor at forenkle elevplaner i folkeskolen, herunder undersøge hvordan de forskellige planer kan integreres i én samlet elevplan.
 
Obligatoriske handleplaner
I dag er der krav til, at erhvervsskolerne som en del af deres kvalitetsarbejde skal udarbejde handlingsplaner for øget gennemførsel, hvilket kan forekomme bureaukratisk for erhvervsskolerne.
Regeringen vil derfor ophæve formkravet om udarbejdelse af handlingsplaner for øget gennemførelse. 
Initiativet skal medvirke til at forenkle reguleringen af erhvervsskolerne, så de kan fokusere på kerneopgaven – det vil sige undervisning. Initiativet fjerner ikke kvalitetsreglernes krav til skolerne om evalueringsprocesser og opfølgningsplaner, blot formkravet.
 
Nationale test
De nationale test anvendes i lærernes pædagogiske arbejde og som indikator for den generelle faglige udvikling på skole-, kommune- og nationalt niveau.
Regeringen vil derfor igangsætte en omfattende evaluering af de nationale test, så lærerne lettere kan tolke resultaterne og tilrettelægge undervisningen på baggrund heraf.
 
Bedre koordinerede tilsyn
En lang række offentlige tilsyn fører i dag tilsyn med myndigheder og virksomheder (Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Socialtilsynene mv.). De mange tilsyn tager unødig tid fra kerneopgaven, hvis ikke tilsynene koordineres hensigtsmæssigt.
Regeringen vil derfor forenkle de offentlige tilsyn, så de koordineres bedre fremadrettet under hensyntagen til de særlige fagligheder, der gør sig gældende inden for konkrete tilsynsaktiviteter.
 
Forenkling af arbejdsmiljøregler
Regelkomplekset på arbejdsmiljøområdet består af arbejdsmiljøloven og flere end 100 bekendtgørelser. Det gør regelværket både omfattende og komplekst.
Omfanget og kompleksiteten af arbejdsmiljøreglerne kan være ressourcekrævende for virksomhederne at efterleve. De danske regler om arbejdsmiljø udgør rygraden af et sundt arbejdsliv, men de må ikke udgøre en barriere for danskernes arbejdsliv og et konkurrencedygtigt arbejdsmarked.
Regeringen vil foretage en gennemgående regelforenkling af arbejdsmiljøreglerne med fokus på blandt andet, at arbejdsmiljøreglerne ikke utilsigtet står i vejen for frivilliges muligheder for at bidrage i civilsamfundet, unges muligheder for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet, samt at erhvervslivet ikke pålægges unødigt store byrder. Regelforenklingen vil tage udgangspunkt i den kampagne, der har kørt hen over foråret, hvor regeringen har modtaget 400 forslag til bedre arbejdsmiljøregler fra borgere, virksomheder og organisationer.
Regeringen vil i det videre arbejde kvalificere omkring 40 forslag, som vurderes at have et konkret forenklingspotentiale, samt afdække eventuelle andre relevante regelforenklinger på området.
 
Regelforenkling og afbureaukratisering – udenlandsk arbejdskraft
Virksomheder, universiteter mv. oplever bureaukratiske sagsgange i forbindelse med tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft.
Regeringen vil derfor som en del af et kommende udspil om udenlandsk arbejdskraft regelforenkle området og blandt andet kigge på beløbsordningens krav om dansk bankkonto, øget mulighed for virksomhedsinternt stillingsskifte på samme opholdstilladelse og mere fleksibelt korttidsspor på fast track-ordningen.
 
Forenklet administration af rimelighedskravet
Rimelighedskravet skal sikre et rimeligt forhold mellem antal personer i ordinær beskæftigelse og personer i løntilskudsjob og virksomhedspraktik på de enkelte arbejdspladser.
Administrationen af rimelighedskravet skal være så enkel som mulig. Derfor har regeringen i Aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen aftalt, at rimelighedskravet skal digitaliseres, og at der skal indføres en enkel og afbalanceret model for opgørelse af rimelighedskravet. Den konkrete udmøntning drøftes i en arbejdsgruppe med DA, LO og KL, og partierne bag aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats skal godkende den endelige udmøntning.
 
Ydelsesforenkling – særlig støtte
I dag varetager både kommunerne og Udbetaling Danmark opgaver vedrørende den særlige støtte, og Udbetaling Danmark administrerer samtidig boligstøtten. Med det nuværende opgavesplit betyder det, at kommunerne afgør, om man er berettiget til særlig støtte, men det er Udbetaling Danmark, som udbetaler ydelsen og evt. regulerer den som følge af kontanthjælpsloftet. For borgerne er det unødigt indviklet, og det giver administrative udfordringer både for kommunerne og Udbetaling Danmark med øget risiko for fejludbetaling mv.
Det er regeringens ambition at ændre opgavesplittet for særlig støtte, så tildelingen af særlig støtte flyttes til Udbetaling Danmark i sin helhed. Samtidig vil regeringen undersøge mulighederne for at forenkle reglerne om særlig støtte. Formålet er at sikre en mere effektiv og smidig administration af særlig støtte.
 
Administrationsforenkling af helbredstillægget
Helbredstillæget er en hjælp til pensionister til at dække udgifter til eksempelvis medicin, tandlæge, høreapparater, fysioterapi, mv. Helbredstillægget indebærer i dag en forholdsvis tung administration. Landsdækkende takster og bedre muligheder for automatiseret afregning kan gøre, at borgere bliver fri for at have udlæg i forbindelse med sundhedsudgifter, der først senere betales tilbage. 
Regeringen vil præsentere konkrete modeller for forenkling af administrationen på området.
 
Smidigere tildeling af hjælpemidler
I en række situationer ender personer med handicap med at stå uden hjælpemidler i en længere periode. Når en borger med handicap i en overgangsperiode eksempelvis går fra uddannelse til beskæftigelse, kan borgeren ofte ende med at stå i en situation, hvor der ikke er adgang til hjælpemidler. Det skyldes, at hjælpemidler på handicapområdet er underlagt et decentraliseret sektoransvar.
Regeringen vil derfor som en del af et kommende udspil til styrkelse af beskæftigelsen for borgere med handicap iværksætte et eller flere initiativer, der kan afhjælpe denne problematik.
 
Forenkling af reglerne for egenbetaling
Der kan opkræves egenbetaling for hjælp efter servicelovens § 84 til afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt til midlertidigt ophold for personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Reglerne vurderes dog at være komplicerede at anvende for kommunerne. Samtidigt kan det være svært for borgerne at gennemskue, hvad der indgår i den egenbetaling, de opkræves, og om de opkræves det rette beløb.
Regeringen vil derfor forenkle reglerne for egenbetaling. Det vil bidrage til at lette administrationen i kommunerne samt gøre det nemmere for borgerne at have klarhed over grundlaget for egenbetalingen.
 
Afbureaukratisering af specialpædagogisk støtte (SPS)
Specialpædagogiske støtte (SPS) har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – uanset denne – kan gennemføre en ungdomsuddannelse i lighed med andre studerende.
Regeringen vil lette ungdomsuddannelsernes administrative byrde i forbindelse med ansøgning om og tildeling af støtte til elever med handicap. I forbindelse med udformning af en konkret model inddrages praktikere.
 
Ændring af partshøringsreglerne i forvaltningsloven
I dag sendes hvert år flere hundredetusinde partshøringsbreve til borgerne forud for, at en myndighed kan træffe en afgørelse og sende den til borgeren. På nogle områder kan partshøring og meddelelse af den forventede afgørelse med fordel ske i det samme brev. Det kan fx være, hvor der sker løbende udbetalinger af en ydelse, og hvor ydelsen bliver justeret ved ændringer i indkomst.
Regeringen vil præcisere reglerne i forvaltningsloven, så det bliver klarere, hvornår partshøring og den forventede afgørelse kan slås sammen i ét brev. Det sikrer, at borgernes ret til at blive hørt bevares samtidig med, at borgerne ikke bliver forstyrret unødigt med flere breve om samme sag.
 
Harmonisering af klagefrister, forenkling af ligestillingsredegørelsen, mv.
Mange har benyttet kampagnen Meld en regel til at pege på forslag til regler, som med fordel kan afskaffes eller forenkles med henblik på at komme bøvl og unødigt bureaukrati til livs.
Regeringen vil på den baggrund arbejde videre med flere mindre initiativer, herunder forenkling af indholdet i ligestillingsredegørelserne og harmonisering af klagefristerne på det gymnasiale område.
 
Modernisering af køreuddannelsen
Den nuværende køreuddannelse er fra 1986 og har siden da ikke været underlagt væsentlige forandringer. Kørelærerne arbejder som følge heraf i dag under et meget detailreguleret system, hvor undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse med detaljerede undervisningsplaner.
Regeringen vil derfor underlægge køreuddannelsen en gennemgribende revision med fokus på regelforenkling og øget brug af digitalisering.
 
Forenkling af sagsbehandling på kørekortområdet
Der er i dag lange sagsbehandlingstider i kørekortsager, da mange myndigheder ofte involveres i processerne.
Regeringen vil derfor undersøge, hvordan man kan forbedre kørekortsagsbehandlingen på tværs af offentlige myndigheder.
 
Bedre buspassagerrettigheder
Trafikselskaberne har fastsat en række rettigheder for deres passagerer. Dog er der en synlig variation i disse rettigheder, hvilket gør det besværligt for passagererne at danne sig et overblik over rettighederne og dermed anvende dem.
Regeringen vil derfor sikre, at alle de regionale busselskaber giver deres passagerer de samme grundlæggende rettigheder, så man er stillet ens, uanset hvor i landet man som passager rejser med den kollektive bustrafik, og så det gøres gennemskueligt for de rejsende, hvilke passagerrettigheder de har.
 
Mindre grad af involvering af politiet i vejsager
Vejmyndigheden foretager (kommunen for kommunalveje og Vejdirektoratet for statsveje) sagsbehandlingen af sager om færdselsmæssige bestemmelser, fx ændring af hastighedsbegrænsning eller etablering af ubetinget vigepligt. Når vejmyndigheden har godkendt de fremlagte planer, skal politiets samtykke indhentes.
Vejmyndigheden kan dog varetage flere af sagerne uden eller med en mere begrænset involvering af politiet. Regeringen vil derfor frigive ressourcer til politiet ved, at de i mindre grad skal involveres i afgørelsen af vejsager. Det vil tilmed kunne forenkle sagsbehandlingen for vejmyndigheden.
 
Digitalisering af ansøgning om fri proces
Fri proces er, når staten yder økonomisk bistand for at sikre den enkelte borgers adgang til domstolene. Civilstyrelsen modtager årligt 3.000-3.500 ansøgninger om fri proces. Mere end to tredjedele af ansøgningerne mangler i dag en eller flere af de oplysninger, der efterfølgende skal indhentes hos ansøgeren, hvilket er en krævende proces, som forlænger sagsbehandlingstiden.
Regeringen vil derfor gøre ansøgningsprocessen digital. Dette vil medvirke til at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og være tidsbesparende for borger såvel som medarbejder.
 
Emneord: Sammenhængsreform, 050918
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1747 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også