Samtaler om døden skal nedbringe livstidsforlængende behandlinger

Patientforeninger vil give dødeligt syge større indflydelse på, om de skal behandles mere. Også sundhedsministeren vil give patienterne mere medbestemmelse.

Mange dødeligt syge patienter tilbringer den sidste tid af deres liv på hospitalsgange, da de er i behandling til det sidste. Også selv om det i mange tilfælde hverken forbedrer livskvaliteten eller udskyder døden.

Det er ifølge lægeforeningen og flere patientforeninger et problem, der opstår, fordi der ikke er nok fokus på at tage de tunge samtaler om overlevelseschancer og behandling med patienterne.

Spørger man Morten Freil, direktør i Danske Patienter, mener han, at samtalerne bør være obligatoriske, da det er vigtigt, at patienten får en ordentlig dialog med lægen om, hvad der er bedst, hvis døden alligevel er uundgåelig.


- Der er meget behandling, der har meget lille sandsynlighed for at have positiv effekt, men er forbundet med store bivirkninger. Mange patienter kan derfor opleve, at de bliver trukket gennem et behandlingsforløb, der ødelægger den sidste tid i deres liv, siger han.

Ifølge direktøren er det nemlig ikke altid i patientens interesse at fortsætte behandlingen, og det kan derfor resultere i at være et uværdigt sygdomsforløb for patienten. Morten Freil fortæller, at flere patienter gerne vil undvære behandlingen, hvis de alligevel ikke står til at blive kureret og eksempelvis være på hospice i den sidste tid i stedet. Men fordi de ikke får grundige samtaler med en læge, er de ikke altid rustet til at træffe et fravalg.

Derfor ønsker Danske Patienter, at man lægger mere vægt på at ruste lægerne til at tage svære samtaler om døden.
 
- Vi anerkender, at det er en meget svær samtale. Hvis man som læge ikke er trænet i det, kan det være svært, og det kan resultere i, at man tilbageholder nogle oplysninger om prognoser eller bivirkninger.
 
Morten Freil mener derfor også, at hospiceophold kan være vigtigt for både patienten og de pårørende. Der har de nemlig muligheden for tage samtaler om døden.
 
- Det er klart, at man på et hospice er specialister. Der har man specialiseret sig i den svære samtale, og man er vant til at tage den Der kan man sikre, at patienten får den rigtige dialog i den sidste tid, siger Morten Freil. 

Laila Walther, afdelingschef for Patientstøtte i Kræftens Bekæmpelse, er enig i, at relationen til dødeligt syge patienter skal være på patientens egne præmisser. Og det kræver oplysning.

En undersøgelse organisationen foretaget blandt 850 tidligere kræftpatienter viser nemlig, at de ikke altid er klar over, hvad de siger ja til, når de fortsætter behandlingen.

- 10 procent svarer, at de ville have valgt anderledes, hvis de kendte til de gener og bivirkninger deres behandling indebar. Jeg kan forestille mig, at det vil være endnu højere for de patienter, der er i slutningen af livet, siger Laila Walther

Også Morten Freil tror, at mange alvorligt syge patienter udsættes for behandling, der i bund og grund er unødvendig, da de er nået et punkt, hvor de alligevel ikke står til at overleve.

- Det er en kultur i sundhedsvæsnet, at hvis der findes en behandling eller noget medicin, så skal patienten have det uanset hvad. I stedet burde man kigge på det enkelte menneske og patientens behov for og lyst til behandling. Det kan betyde, at patienten tilvælger behandling, selv om patienten i virkeligheden ville have gavn af at dø i fred, siger Morten Freil.

Det er en situation, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) også gerne vil undgå.

 
Minister: Vi skal ruste lægerne til at tage tale om døden
Lægerne skal være i stand til at tage ubehagelige samtaler med patienter om behandlinger, bivirkninger og overlevelsesmuligheder. Det mener sundhedsminister Sophie Løhde (V). 
 
De alvorlige samtaler er en svær disciplin for lægerne, og regeringen er derfor indstillet på at afsætte flere ressourcer til dialog mellem læger, patienter og pårørende. Det oplyser Sophie Løhde i en skriftlig kommentar. 
 
- Vi har i regeringen sat penge af til initiativer, der kan styrke inddragelsen af patienterne. For en af nøglerne til at forbedre patientbehandlingen er, at lægerne bliver bedre til at inddrage patienterne, der skal tages mere med på råd, så parterne i fællesskab kan beslutte, hvilken behandling der er bedst for den enkelte. 
 
- Og det gælder også uhelbredeligt syge patienter, der ligesom andre patienter kan have gavn af at blive inddraget i egen behandling, siger hun. 
 
Udmeldingen kommer efter lægeforeningen søndag understregede, at det er vigtigt for dødeligt syge patienter, at de får en grundig samtale med en læge om deres behandling. Og det bliver bakket op af flere patientforeninger.
 
De mener nemlig, at mange alvorligt syge fortsætter hospitalsbehandlingen, selv om de måske ville være bedre tjent med at få ro i den sidste tid. 
 
Også Sophie Løhde anser det som et problem.
 
- Det må aldrig være sådan, at lægen fortsætter behandlingen, vel vidende at patienten ikke har nogen chancer for at overleve, fordi de ikke har mod på at tage den svære samtale, siger hun. 
 
Sundhedsministeren mener, at man bør lade sig inspirere af Aarhus Universitetshospital, hvor man har haft gode erfaringer med de grundige samtaler. Patienten skal nemlig kunne vurdere, om de er interesserede i at gå ind i et behandlingsforløb, der måske ikke kommer dem til gavn i sidste ende.
 
- Det er vigtigt, at lægen tager den svære samtale med patienten og for eksempel får forklaret, at der kan være store bivirkninger ved at tage medicin, der muligvis slet ikke vil virke, og at udsigten til at forlænge livet ved behandlingen er meget, meget lille.
 
Opbakning fra DF og S

Det er en selvfølge, at en læge eller en sygeplejerske tager en snak med dødeligt syge patienter omkring den sidste tid. Samtalen skal give patienten mere ro, ligesom den skal forhindre en udsigtsløs behandling.

Det mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, som undrer sig over, at såkaldte dødssamtaler i dag ikke er obligatoriske på landets sygehuse.

- Samtalen er uhyre vigtig for, at patienten får afklaring omkring hvad, der skal ske, og selv får indflydelse på den sidste del af behandlingen i stedet for at blive holdt unødigt lang tid i live, siger Liselott Blixt (DF).

Reaktionen kommer på baggrund af et forslag fra Lægeforeningen, der ifølge Jyllands-Posten mener, at læger systematisk bør tilbyde samtaler om den sidste tid.

Liselott Blixt peger samtidig på, at det i sidste ende kan spare mere tid at tage samtalen end ikke at gøre det.

- Det er meget uhensigtsmæssigt at sætte alt muligt i gang, hvis det så viser sig, at patienten faktisk ikke ønsker det, siger sundhedsordføreren, som mener, det er en kulturændring på sygehusene, der er behov for.

Også fra rød blok lyder samme opfordring. Således støtter også Socialdemokraterne Lægeforeningens forslag.

- Jeg mener, det er en del af lægegerningen. Derfor er det også helt rigtigt at have opmærksomheden rettet mod det her. Denne her samtale skal simpelthen være en del af det at få en god afslutning på sin behandling, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

- Livet er ikke for enhver pris bedre end døden, tilføjer han.

Ifølge S-ordføreren er det et ledelsesmæssigt ansvar ude på de enkelte sygehuse at sikre, at samtalen bliver tilbudt.

/ritzau/

Emneord: Livstidsforlængende behandling, Sundhedsministeriet, Lægeforeningen, Patientforeninger, Morten Freil, Danske Patienteri, Sophie Løhde, Kræftens Bekæmpelse
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også