SEAS skyder 1,4 milliarder i Dong

I forbindelse med Dong Energys kapitaludvidelse bevarer SEAS-NVE dermed sin ejerandel på ti procent.

Energiselskabet SEAS-NVE vil bevare sin ejerandel af den statslige energikæmpe Dong Energy på 10 procent. Derfor har selskabet besluttet at investere yderligere 1,4 milliarder kroner i Dong.

Det oplyser SEAS i en pressemeddelelse.

- SEAS-NVE har altid været i energiproduktion og har været aktionær i selskabet siden Dong Energy blev dannet.

- Fra vores side er det en strategisk beslutning om at være til stede i hele værdikæden fra produktion af el, over elnet, og helt ud til den enkelte kunde, siger administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand.

Direktøren peger på, at det er en fordel for SEAS-NVE at være beholde indflydelsen i Dong, selv om 1,4 milliarder kroner er mange penge. Men investeringen vil komme andelshaverne til gode.

- Investeringen i Dong Energy er en god forretning, og fortjenesten vil blive brugt på at skabe yderligere værdi for andelshaverne. Dong Energy fremlagde sidste år en ny, ambitiøs strategi og en plan for en fremtidig børsnotering, og jeg er helt tryg ved, at Dong kan levere de lovede resultater.

- Samtidig er vores investering forbundet med en lav risiko, da vi har en garanti for, at vi kan sælge vores aktier til staten til en fornuftig pris på et senere tidspunkt, siger Jesper Hjulmand.

Dong Energy har i den seneste tid sikret kapitalgrundlaget til de kommende års massive investeringer i blandt andet grøn omstilling, ved at byde tre nye, store investorer indenfor i ejerkredsen.

Blandt andet den amerikanske finanskæmpe Goldman Sachs, der med sin investering får 19 procent af ejerandelen, men vetoret på en række punkter.

Efter tilførslen af de 11 milliarder kroner i Dong ser ejerandelen således ud: Staten ejer cirka 60 procent, Goldman Sachs cirka 19 procent, ATP fem procent og PFA to procent. SEAS-NVE bevarer sin ejerandel på 10 procent.

/ritzau/

Emneord: DONG, SEAS-NVE, DONG Energy, Goldman Sachs, Kapitaludvidelse
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 21.05.19 Ledelse
    Kommunernes sygefravær stiger svagt

    Nye tal viser, at sygefraværet i kommunerne steg i 2018 efter flere års fald. Særlig sosu'er er mere syge, mens pædagoger ligger stabilt. Regioner har haft samme tal for sygefravær i årevis.

  • 07.01.16
    Danske virksomheder skal udtænke fremtidens energisystem

    I dag sætter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt gang i et branchesamarbejde med DONG Energy, Danfoss, Vestas og andre af Danmarks energispydspidser, der skal udvikle morgendagens smarte energisystem baseret på vedvarende energi.

  • 20.10.14 Infrastruktur
    Staten køber gaslager i Stenlille

    Energinet.dk har i dag underskrevet en købsaftale om køb af DONG Energys gaslager i Stenlille for 2,25 milliarder kroner. Godt for Danmarks forsyningssikkerhed lyder det fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen

  • 16.03.12 Bæredygtighed
    Kick-off på stort bioethanolprojekt

    EUDP, som hører hjemme i Energistyrelsen, har via midler afsat på Finansloven, givet tilsagn om støtte på op til 9,8 millioner kroner til udvikling af forretningsplaner for en kommende bioethanolfabrik i Måbjerg mellem Holstebro og Struer.