SKAT hiver 100 millioner ind på indsats mod social dumpipng

På året første seks måneder har SKAT fået i omegnen af 100 millioner kroner ind fra firmaer, der snyder på vægten.

2016 ser derfor ud til at slå alle tidligere rekorder, skriver Fagbladet 3F

Det fremgår af en aktindsigt i de såkaldte ”reguleringer” fra SKAT, Fagbladet 3F har modtaget. I alt har SKAT reguleret med over en halv milliard kroner fra 2012 til og med første halvår af 2016. En meget stor del af de penge vil ende direkte på statens bankbog.


Pengene kommer i kassen, fordi arbejdstilsyn, skattevæsen og politi i øjeblikket har mandskab til at kontrollere social dumping. Her tjekker SKAT's ansatte om især udenlandske virksomheder betaler moms og ikke driver med sort arbejde.

Men finder partierne ikke nye penge på finansloven, er det slut. Fra 2018 beskæres indsatsen fra 140 til 40 millioner kroner. Fra 60 fuldtidsansatte i SKAT i år til 8 medarbejdere om to år.

Af samme grund er direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, bekymret for fremtiden.

- Jeg frygter, at der er virksomheder, der vil lukke på grund af det her, fordi de ikke kan være med i en ulige konkurrence mod de udenlandske firmaer, der ikke overholder reglerne, siger han.

Social dumping-ordføreren fra Dansk Folkeparti siger til Fagbladet 3F, at partiet vil gøre alt for at få penge afsat i forbindelse med efterårets forhandlinger om finansloven:

- Det er helt afgørende, at vi trapper op i forhold til kampen mod social dumping, som har store konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere, siger Peter Kofod Poulsen (DF).

Samme melding kommer fra social dumping-ordfører Mattias Tesfaye (S):

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det her er en topprioritet for Socialdemokratiet. Jeg håber, at vi kan smide de ideologiske briller i den her sag, for i sidste ende er ingen danske partier tjent med social dumping på det niveau, vi har i de seneste mange år, siger han.

Selvom finansloven er renset for midler til at videreføre indsatsen på nuværende niveau, afviser beskæftigelsesministeren ikke, at der kan komme penge til området i forbindelse med forhandlingerne af en ny finanslov.

- Regeringen lægger derfor op til at drøfte en videreførelse af den fælles myndighedsindsats mod social dumping i forbindelse med udmøntningen af de centrale forhandlingsreserver på finanslovsforslaget, siger Jørn Neergaard Larsen (V).

Emneord: Mattias Tesfaye, Social dumping, Skat, Kontrol, Dansk Håndværk, Morten Frihagen, Peter Kofod Poulsen, Jørn Neergaard Larsen
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også