Skattefradrag har fået enlige forældre til at arbejde mere

Et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere har virket efter hensigten, viser analyse.

Skattereformen fra 2012 huskes måske bedst for den splid, den skabte internt i S-R-SF regeringen, og de skår, den slog i forholdet til støttepartiet Enhedslisten.

Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fik drøje hug for en reform, der blandt andet sænkede selskabsskatten og hævede topskattegrænsen.

Men fire år senere er det nu dokumenteret, at i hvert fald et af reformens elementer, et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, har haft den ønskede effekt.

Det fremgår af en evaluering, konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz har foretaget for Skatteministeriet.


Fradraget er på op til 18.800 kroner årligt. Det er rettet særligt mod enlige forsørgere.

De mærker i særlig grad, at for eksempel tilskud til daginstitutioner og boligstøtte aftrappes, hvis der kommer ekstra i lønningsposen.

Evalueringens hovedresultat er, at flere enlige forsørgere end enlige uden job er kommet i arbejde. Og dem, der allerede var i arbejde, har en højere indkomst end før - også væsentligt mere end enlige uden børn.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V), hvis parti stod bag reformen sammen med den daværende regering, glæder sig over resultatet.

- Det er rigtig positivt, at de økonomiske håndtag, vi skruer på ved forhandlingsbordet, virker i den virkelige verden, siger han.

Regeringen vil gerne gøre mere i samme retning, understreger han, hvis der vel at mærke kan findes penge til skattelettelser.

Han henviser til, at et jobfradrag er et centralt element i den plan for dansk økonomi frem til 2025, som regeringen har fremlagt, men efterfølgende har udskudt på ubestemt tid.

- 2025-planen er udskudt, ikke skudt ned, siger Karsten Lauritzen.

Skattefradraget trådte først i kraft 1. januar 2014. Derfor er det kun de kortsigtede effekter, der måles i evalueringen.

- Det kan meget vel tænkes, at effekterne vil være større på længere sigt, skriver konsulenterne i rapporten.

/ritzau/

Emneord: Skattereform, Skattefradrag, Enlige forsøgere, Skatteministeriet, Økonomiske incitamenter
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 29.10.21 Velfærd
    Hver niende lejlighed bebos af dens ejer

    På trods af høj efterspørgsel på ejerlejligheder er det stadig kun hver niende etagebolig, der bebos af dens ejer. Etablerede man flere ejerboliger, ville de hurtigt finde nye ejere, vurderer mæglerkæden Estate.

  • 09.06.21 Velfærd
    Her er økonomiaftalen for 2022

    Ny økonomiaftale sikrer, at kommunerne kan følge med på demografien. Der er ikke råd til det løft af socialområdet, som KL har foreslået.

  • 26.08.16 Politik
    Regeringen vil investere milliarder i flere medarbejdere og ny it til skattevæsenet

    Over de kommende år vil regeringen investere op mod syv milliarder kroner i at modernisere og fremtidssikre det danske skattevæsen. Pengene skal især gå til 2.000 nye medarbejdere og en ny digital infrastruktur. Vi skal løfte skattevæsenet ind i det 21. århundrede, understreger skatteminister Karsten Lauritzen.

  • 03.11.14 Politik
    Skattesagskommissionen har afgivet beretning

    Kommissionen til undersøgelse af sagen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag har i dag afgivet beretning til justitsministeren.

  • 21.05.14 Velfærd
    Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter

    Antallet af økonomisk fattige faldt fra 2011 til 2012. Faldet skal ses i lyset af, at ’fattigdomsydelserne’ og loftet over børne- og ungeydelsen blev afskaffet. Det kan man læse i Familiernes økonomi 2014, der blandt andet bidrager med ny viden om indkomstforskelle, fattigdom og økonomiske incitamenter.