”Vi har ikke tid. Vi har travlt med folkeskolereformen,” siger skolerne ifølge Peer Svendsen, når de får tilbud om gratis erhvervsguider til eleverne.

Skolerne taber 12.000 elever om året. Alligevel tager skolerne ikke imod det tilbud, som får de unge til at følge med i timerne igen.

12.000 unge forlader hvert år skolen uden en folkeskoleeksamen. Hvis de i tide havde fået en mentor, havde de sandsynligvis fuldført deres eksamen, så hvorfor tager skolerne så ikke imod vores gode tilbud om gratis erhvervsguider spørger, skriver seniorkonsulent Peer Svendsen fra Erhvervsguiderne.

Kasper går i 7. klasse. Han er godt og grundigt skoletræt og skaber uro i klassen. Når han altså møder op. En dag tilbyder klasselæreren Kasper at få sin helt egen mentor. En at tale med om, hvordan verden hænger sammen, om ens fremtidsdrømme - og hvorfor det med skolen måske ikke er så dumt alligevel. En helt almindelig voksen, som ved en masse om alting.

Kasper er én ud af mange skoleelever, som risikerer at stå uden folkeskoleeksamen. Hvert år er der 12.000 unge, som går ud af skolen uden folkeskoleeksamen. Helt almindelige drenge og piger, som af forskellige grunde ikke synes, skolen er et hit. Så snart en lærer ser, at en elev er i farezonen for at droppe ud af skolen uden eksamen, skal der sættes ind, så eleven får motivationen tilbage.

”Vi har ikke tid. Vi har travlt med folkeskolereformen,” siger skolerne.

Skolerne må og skal finde tid. Formålet med folkeskolereformen er netop at give alle elever færdigheder og kompetencer, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Her er Erhvervsguiderne et yderst relevant tilbud om mentorer til elever i 7.-10. klassetrin, der styrker elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet. Erhvervsguiderne er en aktivitet under Center for Socialt Ansvar, som arbejder tværsektorielt mellem det offentlige, det private og frivillige organisationer.

Alle de skoler, jeg har besøgt, kan hurtigt nævne de første 20 elever, som er i farezonen for ikke at få en folkeskoleeksamen.  Jeg har talt med skoleledere, som siger, at disse elever allerede bliver bemærket i indskolingen. Det eneste skolerne skal gøre er, at kontakte de elever, der kan få gavn af en Erhvervsguide. Bare se på, hvem det er, som skaber uro i klassen. Det tager længere tid at skabe ro i klassen hver eneste dag, end det tager at få en snak med hver enkelt af disse elever og få dem i gang med et mentorforløb.

”Men vi har ikke økonomiske ressourcer,” siger skolerne.

Erhvervsguiderne er et gratis tilbud. Alle folkeskoler i Danmark har fået et tilbud om at samarbejde med Erhvervsguiderne, der tilbyder gratis mentorforløb til unge fra 7.-10. klassetrin. Voksne, frivillige mentorer, som ønsker at gøre en positiv forskel for en skoleelev, der har brug for en hjælpende hånd til at få mere struktur i hverdagen, få fokus på fremtiden og få lyst til en ungdomsuddannelse.

”Det er jo fantastisk”, lyder det fra skoleledere landet over. Men så sker der ikke mere.

Jeg har personligt besøgt over 150 skoler på et halvt år. Fra Skagen til Bornholm. 95 % af dem synes, Erhvervsguiderne er et banebrydende koncept. Men kun en tredjedel af skolerne vil indgå en konkret samarbejdsaftale med os om, at de finder 10 elever, som vi matcher med 10 mentorer.

Af de skoler, som indgår aftaler med os, er det kun en tredjedel, der finder elever, som vi kan matche med en mentor. Hvor vi kunne have tusindvis af elever i gang med et mentorforløb, så har vi kun gennemført 200 forløb, siden Erhvervsguiderne for tre år siden blev søsat. Fordi alt for mange skoler ikke henviser de elever, som de godt ved er i farezonen for at droppe ud uden eksamen. Det undrer mig meget.

”Hvis jeg henviser en elev til erhvervsguiderne, så er det jo en falliterklæring for mig som lærer!”

Sådan lyder er en konkret skoletilbagemelding om lærernes holdning. Men hvem er det nu, der er i fokus her, eleverne eller lærerne? Enhver lærer, som gør alt, hvad der er muligt for at en elev kan komme i mål og få sig en uddannelse, er en lærer som udfører sit job. Alt andet er en falliterklæring.

Kasper har sagt ja til at få en mentor. De mødes et par timer hver anden uge. De taler om alt muligt. Kasper drømmer om at blive mekaniker. Mentoren tager ham med ud på nogle værksteder. Det går op for Kasper, at han vil være bådmekaniker, og at han hellere må følge med i engelsktimerne – for jobbet kræver gode engelskkundskaber.

De skoler, som bruger Erhvervsguiderne, oplever en positiv forandring hos eleverne.

Heldigvis har vi en række gode eksempler på skoler, der kan deres kram, og som bruger Erhvervsguiderne aktivt, fordi de kan se, at det virker.

-        De forstår at finde de elever, som har potentialet, men savner motivationen.

-        De har ildsjæle blandt lærerne, som samarbejder og virkelig vil det her.

-        De skaber relationer, så både elev og forældre siger ja til en mentor.

-        De oplever, at Erhvervsguiderne giver eleverne gnisten tilbage og lyst til at lære.

-        De får mere ro i klasserne. Til gavn for alle.

”Det lyder alt for godt til at være sandt, og så er det gratis. Der må stikke noget under?”

En af hovedårsagerne til at Erhvervsguiderne skaber så overbevisende resultater er netop, at mentorerne arbejder frivilligt. Når en ung sidder sammen med en mentor, som ikke er betalt, men som sidder der af egen fri vilje, så sker der noget. En frivillig mentor kan det, som ingen andre kan: Vise ægte interesse og nærvær. Her er en voksen, som har tid, lyst – og som lytter.

75 % af vores mentorer oplever, at de unge netop gerne vil drøfte emner som skolefag, uddannelse og arbejde, viser tal fra en evaluering af Erhvervsguiderne, som MHT Consult afslutter senere i år. Evalueringen bygger på interviews af mentorer, elever og skoler, og skal danne vidensgrundlag til at forbedre resultater og effekter fremover.

Så nej, der stikker ikke noget under. Tværtimod handler det om sammenhængskraft. Erhvervsguiderne er en del af det sociale enzym, som opstår i samarbejdet mellem det offentlige, det private og det frivillige. Det offentlige, skolerne, bidrager med elever. Det private, erhvervslivet og fonde, bidrager økonomisk til et sekretariat, som rekrutterer og uddanner mentorerne.  De frivillige mentorer bidrager med interesse, erhvervserfaring og tid.  Hvis et af de tre led ikke bidrager, så knækker kæden.

Lige nu er det skolerne, der er det svageste led i kæden.

Vi har over 700 frivillige mentorer parat. Vi har gennem tre år fået støtte fra den Obelske Familiefond til et sekretariat. Alle er enige om, at det er et overmåde fantastisk initiativ.

Undervisningsminister Christine Antorini anerkender Erhvervsguiderne og vores indsats. Det samme gør både Danmarks Lærerforening, Skolelederne, privatskoler, friskoler og landsorganisationen Skole og Forældre. De ser det som et helt unikt tilbud til skolerne, og en oplagt succesfaktor for kommunerne, som uden ekstra udgifter vil kunne opfylde en stor del af kravene om flere unge i uddannelse.

Derfor er det frustrerende at se, at skoler og lærere, som er vigtige for at få det her til at lykkes, er det svage led i kæden.

Lad os sammen gøre en indsats, så flere får deres folkeskoleeksamen til sommer!

Hos Erhvervsguiderne burde vi sidde og matche elever og mentorer i døgndrift. I stedet frygter vi, at der atter står 12.000 unge til sommer uden en folkeskoleeksamen. Rigtig mange af dem kunne have været inspireret og støttet af en mentor.

Jeg undrer mig. På de unges vegne.

Kaspers engelsklærer undrer sig derimod ikke. Han ved nemlig godt, hvorfor Kasper er begyndt at følge med i timerne – og beder om at få flere lektier for …

Skoler og lærere!  I er nøglen til at jeres elever kan få en mentor. Skal vi ikke bare komme i gang?

Emneord: Den nye folkeskole, Folkeskolereform, Ny folkeskole, Folkeskoleelever, Erhvervsguider, Mentorer, Mentor
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også