Foto: Shutterstock

Smittetal stiger: Højeste siden december

De seneste tal fra Statens Serum Institut er nu opdateret.

Det seneste døgn er 3.899 personer testet positive for corona. 

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

De positive testvar er fundet i 150.587 pcr-prøver. 

Det er det højeste antal daglige smittetilfælde siden 18. december. Her lød tallet på 4.508 smittet på et døgn. 

Antallet af indlæggelser stiger med 15 til 371, og 9 personer er døde med corona det seneste døgn. 

Her bliver eleverne sendt hjem

I Danmark har de stigende smittetal fået konsekvenser. Coronapasset er taget i brug igen, og flere steder oplever elever at blive sendt hjem fra skolerne.

Det er også tilfældet på Vrå Skole i Nordjylland. Et stort smitteudbrud har ramt skolen syd for Hjørring – i alt er 85 elever indtil videre testet positive med corona, hvoraf langt størstedelen er elever i indskolingen.

“Det er da træls – både for skolen i Vrå og for samfundet generelt. Men det måtte jo næsten komme et eller andet sted, og så er vi jo bare uheldige, at det sker netop her,” siger Michael Sloth Pihl, der er Skoledistriktsleder hos Tårs og Vrå Skoledistrikter til Nordjyske.

Han fortæller, at skolen har sat alle sejl ind på at begrænse smitten: Eleverne må ikke blande sig på tværs af klasser, udeområderne er fordelt mellem forskellige grupper, der er skruet ekstra op for hygiejnen, og test er blevet en endnu mere aktiv del af skolens hverdag.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også