Sociale investeringer - et teknisk instrument eller en værdimæssig glidning?

Debat om regeringens sociale investeringsprogrammer bød på to meget forskellige perspektiver. Kan de to perspektiver mon forenes?

Søndag var der debat i Deadline om sociale investeringer mellem Askovfondens administrerende direktør, Helle Øbo, og Knud Aarup, der tidligere har været Social- og arbejdsmarkedsdirektør I Randers Kommune og direktør i Socialstyrelsen til 2015.

De to har ret forskellige udgangspunkter i debatten. Helle Øbo mener, at der er brug for en bedre indsats overfor de svageste i samfundet – indsatser, som Askovfonden i øvrigt selv bidrager med – og her ser hun sociale investeringer, som en relevant nytænkning.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Knud Aarup deler præmissen om, at vi kan gøre det bedre, og at Askovfonden i øvrigt gør et kvalificeret stykke arbejde, men han er bekymret, fordi han ser sociale investeringer som et udtryk for, at vi lader socialområdet gennemsyre af økonomitænkning. Det er altså en frygt for en negativ spill-over effekt af værdimæssig karakter – en frygt for, at der ikke længere vil være opmærksomhed omkring og indsatser til de målgrupper, som ikke nødvendigvis udgør en god business case, hvis investeringstænkningen vinder ind.

Omvendt kan man – hvis man ”bare” ser sociale investeringer som et teknisk instrument – anfægte, at der ikke går penge fra disse målgrupper ved, at der foretages målrettede investeringer i andre målgrupper. Tværtimod kan man ud fra dette instrumentelle perspektiv hævde, at provenuet på vellykkede sociale investeringer fx kan bruges på at styrke omsorgen for de svageste målgrupper.

Kan de to perspektiver mon forsones?

En refleksion kunne være, om der kunne være en mulighedssprække mellem de to perspektiver? Kan det gøres politisk tydeligt (og troværdigt), at man ikke vil lade investeringstankegangen gå ud over disse målgrupper? Eller at man også vil styrke indsatser overfor disse, selv om det ikke kan finansieres som investeringer?

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er et mediefællesskab og du kan være med. Bliv redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Den slags synspunkter kan man sikkert umiddelbart godt blive enige om i dagens politiske billede (især i en valgkamp), men spørgsmålet er hvad der sker på længere sigt? For det første er den værdimæssige glidning, som Knud Aarup frygter jo noget, som kan ske over en længere tidshorisont end typiske Finanslovs- og SATS-puljeaftaler – og noget, der ikke nødvendigvis sker som en bevidst handling. For det andet kan politikerne have svært ved at frede det socialpolitiske område for besparelser i al fremtid – specielt hvis de offentlige finanser kommer under stigende pres (hvilket ikke er usandsynligt, når man fx ser på forventningerne til udviklingen i antallet af borgere over 80 år).

Glidningsdiskussionen synes i øvrigt langt bredere end spørgsmålet om sociale investeringer. Det er vel en parallel diskussion, der ligger bag diskussionen mellem Konkurrencestaten og Velfærdsstaten, da det er et spørgsmål om staten primært skal agere ud fra et velfærdsstatsligt omsorgsperspektiv, eller om staten primært skal sikre Danmarks internationale konkurrencedygtighed ved at investere i at sikre arbejdskraft i høj kvalitet og rigelige mængder. Det er helt klart relevant at se investeringstankegangen som et eksempel på en konkurrencestatslogik (internationalt diskuteres the Social Investment State), men min pointe er blot, at drøftelsen om konkurrencestat vs. velfærdsstat er bredere.

Debatten i Deadline er samtidig et udtryk for, at det er lykkedes regeringen at få dagsordenen om sociale investeringer herhjemme drejet direkte over på de anglo-saksiske Social Impact Bonds (SIB). Dermed overser man den mindre komplekse tilgang til sociale investeringer, som praktiseres af de fleste svenske kommuner, og hvor det er kommunens egen kapital, der investeres for. Med den svenske investeringsmodel opnås – ligesom med SIB’erne – en forstærket forebyggelse og en mere langsigtet samtænkning af økonomi og sociale indsatser. Samtidig involverer den svenske model ikke de elementer fra SIB’en, der bryder med en dansk socialpolitisk tradition ift. privat kapital, komplekse kontrakter og resultatbaseret afregning.

Emneord: Karsten Storgaard Bjerre, Sociale investeringer, Socialøkonomi, Socialøkonomiske virksomheder, Helle Øbo, Knud Aarup, Askovfonden, Social Innovation, 200918
Karsten Storgaard Bjerre på DenOffentlige.dk Jeg skriver mine blogs med afsæt i dels mine erfaringer fra arbejdslivet i relation til udsatte børn og familier, dels mit forskningsarbejde. Arbejdsmæssigt har jeg primært erfaringer fra Socialf...
Aktivitet: Artikler: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 19.09.18 Henrik Hjortdal
    Bjerres blog

    Glimrende overblik - gid Pernille Rosenkrantz Theil og Sophie Løhde læser din blog og tager noget til sig

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 20.09.18 Velfærd
    Velfærd i udvikling med mere OPS

    Folkemødet er en arena med sin egen komplekse økologi og navigationsvilkår. Det er derfor tid til, at du allerede nu planlægger næste år, hvis du vil have succes, siger projektleder på OPS-Scenen Steen Houmark. Den 24/9 udgiver han bogen ”Velfærd i udvikling” – Et folkemødeprojekt.

  • 02.02.17 Velfærd
    SUS og Social+ fusionerer

    SUS' selvstændige afdeling for sociale opfindelser Social+ fusionerer med SUS.

  • 04.04.16 Velfærd
    Tønder Kommune får sin første socialøkonomiske virksomhed

    Virksomhedsportens opgave vil være at beskæftige borgere med særlige behov i f.eks. fleksjob og tilbyde aktiveringsindsatser til ledige, der henvises fra Jobcentret. Målet er at hjælpe flest mulige ledige i ordinær beskæftigelse.

  • 24.02.16 Politik
    Nyt Dialogforum skal hjælpe virksomheder med at koble samfundsansvar og vækst

    Hos en socialøkonomisk virksomhed i Kolding lancerede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som skal være regeringens nye platform for dialog om, hvordan samfundsansvar og vækst kan gå hånd i hånd. Se kommissorium og sammensætning her.

  • 11.05.15 Velfærd
    Ny rapport: Opskrift på socialt ansvar og forretningsmæssig succes

    Langt flere danske virksomheder kan blive mere socialt ansvarlige og konkurrencedygtige på samme tid. Sådan lyder hovedkonklusionen i ny rapport fra Danmarks første sociale investeringsfond. Den Sociale Kapitalfond kommer nu med bud på, hvor de sociale vækstvirksomheder skal findes. Det sker på baggrund af Fondens første tre års arbejde og analyser af over 450 sociale virksomheder – den hidtil største kortlægning af området.