Socialkrisen: Kommuner har frit spil i socialsager

Det er meget nemt at bøje reglerne, mener professor i forvaltningsret. Jurister uenige om borgernes retssikkerhed.

Hvis en borger er uenig i en kommunes afgørelse om eksempelvis retten til førtidspension, er domstolene meget tilbageholdende med at efterprøve kommunens afgørelse. Det siger flere advokater og en ekspert i forvaltningsret til Information.

- Problemet er, at så snart kommunen har vurderet, at en borger stadig har en arbejdsevne, så er det næsten umuligt at få domstolene til at efterprøve, om kommunen har ret, siger advokat Mads Pramming, der har ført socialretlige sager mod myndigheder i ti år, til Information.


Over de seneste år er det kommet frem, at kommunerne prøver lovgivningens grænser af i forsøget på at spare penge.

Blandt andet på social- og beskæftigelsesområdet er borgeres retssikkerhed under pres, lyder konklusionen i en rapport fra Advokatrådet.

En af grundene til den grænsesøgende afgørelsespolitik er ifølge professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, at kommunerne på vigtige områder har meget lang snor i forhold til at fortolke lovgivningen.

- Det er sjældent, at domstolene går ind og kontrollerer, om myndighederne overholder lovgivningen, når det handler om skøn, og det gør, at det i disse sager er meget nemt for kommuner at bøje reglerne, siger Michael Gøtze, der kalder problemet for "en trussel for borgeres retssikkerhed".

Kun en lille del af kommunernes afgørelser i socialsager ender ved domstolene.

Men selv hvis der overhovedet bliver en retssag, ender det ifølge Michael Gøtze ofte med, at myndigheden frifindes, fordi domstolene vælger at give lang snor og ikke forholder sig til, om kommunen har foretaget det korrekte skøn i borgerens sag.

Det afviser Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen.

- Sociale sager er et stort og bredt område, men jeg vil afvise Michael Gøtzes påstand. Der er talrige eksempler på, at domstolene har tilsidesat det skøn, som Ankestyrelsen har foretaget i pensionssager, siger han til Information.

/ritzau/

Emneord: Socialkrisen, Socialkrise, Michael Gøtze, Sagsbehandling, Fejl, Advokatrådet, Beskæftigelsesområdet, Mikael Sjôberg, Kvmail2017
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 04.11.15 Jannet Sara Nygaard
    Vedrørende sociale sager i de danske kommuner

    Det er bare klamt det der foregår! Det er rimelig synligt, og alligevel godt gemt.. når vi taler om TVANG, ULOVLIG OVERVÅGNING, INTERNT SAMARBEJDE PÅ KRYDS OG TVÆRS MELLEM KOMMUNER, ANKESTYRELSEN/ANDRE STYRELSER- OG DOMSTOLE.. FOR IKKE AT NÆVNE DERES EGNE ADVOKATER OG PSYKOLOGER:( Puha, hvor man dog må håbe, at der etableres en PRIVATEJET stor-virksomhed, der tør og kan... når det nu foregår på den umenneskelige måde. Mennesker lider- forældre/børn og unges retssikkerhed er ikke-eksisterende i Danmark. Det er rystende, at det kan blive ved og ved og ved....:(

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også