Socialøkonomi løfter en stor opgave

Hvad har de spiselige blomster på NOMAs tallerkner til fælles med dørmåtterne i en boligforening på Nørrebro? Begge dele bliver passet af unge ansatte i en socialøkonomisk virksomhed. Beskæftigelse er de senere år blevet en langt mere integreret del af den socialpædagogiske behandling. Det har skabt en mangfoldighed af social-økonomiske virksomheder inden for mange brancher. Men potentialet er fortsat stort, mener sekretariatschef i LOS Laust Westtoft.   ”Socialøkonomi er en af vejene til at få flere udsatte grupper ud på arbejdsmarkedet. Vi ved, hvor meget det betyder for mennesker at have et job og en identitet igennem jobbet. Men hvis vi ikke er rede til at skabe nogle virksomheder, hvor der er rummelighed til, at ikke alle kan arbejde under samme vilkår, så svigter vi disse mennesker. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at debattere, hvordan vi bedst muligt understøtter udviklingen af flere socialøkonomiske virksomheder,” siger Laust Westtoft.   Håndens arbejde i fokus   Et af de steder, der de senere år har haft stor succes med at udvikle flere forskellige socialøkonomiske virksomheder er Grennesminde, der er et bo,- arbejds- og uddannelsessted for unge mellem 16-30 år med særlige behov. Beskæftigelsen består af en række social-økonomiske virksomheder inden for brancher som café, viceværtservice, frokostordning eller gartneri.   ”For os er det en stor fordel, at vi har så mange muligheder. Derfor kan vi altid finde en plads, der passer til den enkelte borger. Det er noget, kommunerne sætter pris på. Vi har mange forskellige brancher og miljøer, og dermed kan en arbejdsprøvning ligne mange andre steder,” siger Maria Pagels, der er kommerciel chef og er ansvarlig for strategi, forretningsudvikling og partnerskaber hos Grennesminde. Hun fortsætter:   ”Hos os er det håndens arbejde. Det er der arbejdspladser i for vores målgruppe, og der er efterspørgsel på vores produkter. Det der er vigtigt, hvis man vil etablere en socialøkonomisk virksomhed, er at sikre sig, at der er et marked for det, du laver. At du kan sælge det. Når vi har viceværtservice eller catering, så er det fordi, det passer godt til målgruppen, og der er en efterspørgsel på den kvalitet, vi leverer. Det skal være arbejde, der giver stolthed. Jeg tror selvfølgelig, det er meget individuelt, hvad man er stolt over. Men det er da klart, at når vores gartneri får Noma – verdens bedste restaurant - som kunde, så giver det selvfølgelig en kæmpe stolthed,” siger Maria Pagels.   For Laust Westtoft er virksomhederne hos Grennesminde udtryk for en kreativitet og forretningssans, som mange andre sociale tilbud kan lade sig inspirere af.   ”Mange sociale tilbud tilbyder beskæftigelsesterapeutiske indsatser i mangel på erkendelse af, at de i virkeligheden har grundlaget for en socioøkonomisk virksomhed. Derfor håber jeg blandt andet, at vores debat her på Folkemødet kan inspirere mange andre til at udvikle nye socialøkonomiske virksomheder. Vi har virkelig blandt LOS-medlemmer nogle fyrtårne inden for socialøkonomi. Men vi kan komme langt videre,” siger Laust Westtoft, der dog ser det som helt afgørende, at kommunerne er medspillere og parate til at bakke op om de socialøkonomiske iværksættere.   Kræver tid og ressourcer   Slkeborg Kommune er et godt eksempel på en kommune, der netop har bakket op med både rådgivning og støtte, når det handler om socialøkonomiske virksomheder. Sidste år blev kommunen belønnet med prisen som Årets Socialøkonomiske kommune, hvor prisen netop blev uddelt på Folkemødet. Her peger John Kvistgaard, projektleder for kommunes satsning på socialøkonomi på, at kommunerne er nødt til at være en aktiv medspiller i udviklingen af socialøkonomi.   ”Hvis man som kommune virkelig ønsker en udvikling med flere socialøkonomiske virksomheder, så er man nødt til at satse på det og investere tid og ressourcer i det. Der skal være et miljø og en opbakning til virksomhederne, ellers er der meget få virksomheder, der formår at gå fra idé til at blive en veldrevet socialøkonomisk virksomhed,” siger John Kvistgaard, der også har et meget konkret råd.   ”Det skal forankres højt i hierarkiet og så køre på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Vi skal ud i hver en krog af kommunen og fortælle om det her. Og så skal man stille både mål og en strategi bag. Gør man det, så vil man i mange kommuner kunne lykkes med at skabe flere socialøkonomiske virksomheder og arbejdspladser til borgere, som ellers ville være på kanten af arbejdsmarkedet,” siger John Kvistgaard. De gode råd bliver suppleret af Maria Pagels fra Grennesminde:   ”Man skal have fat i nogen med erfaring i drift, nogen der kender markedet og er gode sælgere. Når vi eksempelvis konkurrerer på markedet for frokostordninger, så er det altså ikke nok, at vi er socialøkonomiske. Så skal vi sætte vores pris rigtigt i forhold til konkurrenterne og den kvalitet, vi leverer,” siger Maria Pagels, der mener, at den socialøkonomiske virksomhed måske endda skal være endnu bedre til drift end andre.   ”Oven i driften har vi jo en række udfordringer, vi skal håndtere. Måske har vi chauffør, der ikke kan læse. Eller en medarbejder, der måske har svært ved at klare, når der er travlt. Det skal vi håndtere samtidig med, at vi leverer en mindst lige så god kvalitet som de andre,” siger hun.   Nødvendigt at dele erfaringer   Laust Westtoft opfordrer sociale iværksættere med tanke om at stifte socialøkonomiske virksomheder til at deltage i arrangementet i LOS-teltet.   ”Hvis vi er enige om, at socialøkonomi er en del af løsningen til at skabe beskæftigelse for socialt udsatte, så skal vi i langt højere grad dele viden og erfaringer på tværs. Med debatten her ønsker LOS at tage medansvar for den videndeling. Vi sammensætter en debat med nogle af de fremmeste inden for socialøkonomi. Derfor glæder jeg mig meget til en debat med masser af inspiration og løsninger, så flere kommuner og sociale tilbud kan komme i gang,” siger Laust Westtoft.    Hør mere i debatten: Socialøkonomi – fuser eller fremtid? Lørdag d. 16. juni kl.11.00-12.00 i LOS teltet J48   Socialøkonomiske virksomheder er en af vejene til at skabe et arbejdsmarked med plads til fysisk, socialt og psykisk udsatte grupper. Men hvordan sikrer vi, at sociale iværksættere og kommuner har de bedste rammer til at fremme arbejdet med at skabe nye socialøkonomiske virksomheder, der kan fungere som meningsfuld beskæftigelse for udsatte borgere? Hør nogle af de mest erfarne praktikere inden for arbejdet med socialøkonomiske virksomheder give deres bud på, hvordan flere kommuner kommer i gang med en aktivt politik for at udvikle og understøtte socialeøkonomi, og hvordan sociale iværksættere kan skabe nye succesfulde virksomheder, der på markedsvilkår skaber plads til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.    Moderator: Lene Johansen, journalist   Paneldeltagere: John Kvistgaard, projektleder for socialøkonomi, Silkeborg Kommune Line Barfod, advokat, Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod Hanne Danielsen, direktør, Grennessminde Anja Dhyrbye, PR og kommunikationsrådgiver, LOS